2023
Kom og følg mig-aktiviteter
Januar 2023


Kom og følg mig-aktiviteter

Til hjemmeaften, skriftstudium eller bare for sjov!

Intet er umuligt!

Hand with the middle finger bent down

Til Matthæus 1; Lukas 1

Historie: Elisabeth og Zakarias ville gerne have et barn, men Elisabeth var for gammel. En dag fortalte en engel Zakarias, at de ville få en søn! De blev forældre til Johannes Døber. Elisabeth og Zakarias lærte, at intet er umuligt for Gud. (Se Luk 1:11-14, 37).

Sang: »Barnets bøn« (Børnenes sangbog, s. 6-7)

Aktivitet: Prøv denne »umulige« opgave! Bøj først jeres langfinger. Læg så jeres hånd ned på et bord med håndfladen nedad. Prøv nu at løfte jeres ringfinger. Bed så en anden om at løfte den for jer. Hvordan har vor himmelske Fader hjulpet jer til at gøre noget, der virkede umuligt?

Et krybbespil

Boy holding up baby book

Til Matthæus 2; Lukas 2

Historie: Jesus Kristus blev født i en stald i byen Betlehem. Hyrder, engle og vise mænd kom for at se ham. I kan læse mere om vise mænd på side 46.

Sang: »Engang var Jesus et lille barn« (Børnenes sangbog, s. 34)

Aktivitet: I kan skiftes til at fortælle en historie om et familiemedlems fødsel. I kan tale om, hvor de blev født, hvornår de blev født, hvem deres forældre er, eller andre ting, I ved om deres fødsel.

Det sande lys

Girl shining a flashlight on the floor

Til Johannes 1

Historie: Jesus Kristus kaldes sommetider det »sande lys« (Joh 1:9). Skrifterne lærer os, at vi bør holde hans bud og følge ham. Så vil vi få »ret til at blive Guds børn« (Joh 1:12).

Sang: »Jesus er mit sande lys« (s. 23)

Aktivitet: Tegn et billede af et mål, I har. Få nogen til at gemme billedet et sted i lokalet og slukke lyset. Find nu et lille lys frem og brug det til at lyse op i lokalet. Kan I finde jeres billede nu? Tal om, hvordan Jesus Kristus kan hjælpe jer til at nå jeres mål.

Pagtsstien

Boy writing on paper

Til Matthæus 3; Markus 1; Lukas 3

Historie: Jesus Kristus gik hen til Johannes Døber for at blive døbt, så han kunne »opfylde al retfærdighed« (Matt 3:15). Jesus blev døbt for at være et eksempel på at adlyde vor himmelske Fader. Vi kan følge Jesus ved også at blive døbt!

Sang: »Frelseren bød« (Salmer og sange, nr. 62)

Aktivitet: Slå op på side 9 for at lære om pagtsstien. Udfør så aktiviteten. På denne side vil I hver måned lære om en velsignelse, I kan modtage, når I følger vejen tilbage til vor himmelske Fader!

Illustrationer: Katy Dockrill