2023
Uglen og spækhuggeren
Maj 2023


»Uglen og spækhuggeren«, Vores Ven, maj 2023, s. 8-9.

Uglen og spækhuggeren

Hvordan kunne Dieters malerier hjælpe andre?

Denne historie fandt sted i Canada.

Billede
Dreng maler en ugle på papir

Dieter ville gerne lytte til generalkonferencen. Han forsøgte at sidde stille. Han forsøgte at lytte til talerne. Men autisme gjorde det svært for ham at fokusere. Han sad og vrikkede på sofaen. Han legede med sit legetøj. Han løb omkring.

Han så over på far. Far sad stille og lyttede til talerne. Dieter ønskede at være ligesom ham. Så han fandt sine pensler frem. Måske ville det at farvelægge et billede hjælpe ham til at sidde stille.

Mens Dieter malede, lyttede han til ældste Jeffrey R. Hollands tale. Ældste Holland fortalte en historie om Jesus. Jesus bad en rig ung mand om at give alle sine penge til de fattige.*

Dieter ønskede også at hjælpe mennesker, der ikke havde penge nok. Og han fik en idé.

»Mor, jeg vil male en ugle,« sagde Dieter. »Kan du tegne en til mig?«

»Selvfølgelig,« sagde mor. Hun tegnede en ugle.

Dieter dyppede sin pensel i noget maling. Han malede uglens vinger først. Han lavede nogle fjer brune og nogle fjer orange. Mens han malede, lyttede han til de andre taler. Selv da alle talerne var forbi, blev Dieter ved med at arbejde. Han ønskede, at uglen skulle være fuldkommen.

Endelig var Dieter færdig. Han viste uglen til mor.

»Den ser flot ud!« sagde mor. »Skal vi hænge den op?«

Dieter rystede på hovedet og sagde: »Jeg vil gerne sælge den og give pengene til mennesker, der ikke har penge nok. Som de talte om ved konferencen.«

Mor smilede. Lad os se, hvad vi kan gøre.«

Hun lagde et foto af Dieters billede op online for at sælge det. Mor skrev, at Dieter ville give pengene til et herberg for hjemløse.

Den næste dag tjekkede Dieter og hans mor opslaget. Dieter kunne ikke tro det! Der var mange, der gerne ville købe hans billede. Han var glad for, at så mange mennesker ønskede at hjælpe.

En restaurant i Dieters by ville gerne købe maleriet. De skrev, at de ville betale ti gange mere, end Dieter og hans mor havde bedt om! Andre butikker bad ham også om malerier. Dieter havde mere arbejde at udføre!

Mor tegnede flere dyr, og Dieter tog sin maling frem. Han malede en ulv, en løve og en spækhugger. Han kunne bedst lide spækhuggeren. Han kaldte den »Spækhuggeren Otis«. Et supermarked i nærheden af hans hjem købte det. Næste gang Dieter var henne i butikken, så han den hænge på væggen!

Billede
Dreng peger på maleri af hval, mens hans mor smiler

»Se, mor!« Dieter pegede på maleriet.

»Wow!« sagde mor. »Hver gang vi kommer her, kan vi mindes, hvordan dine talenter hjalp mennesker.«

Dieter var stolt af, at folk kunne lide hans malerier. Men han var endnu gladere for, at han kunne hjælpe andre. Han var glad for, at han havde lyttet til generalkonferencen.

Billede
Dreng holder et maleri af en ugle
Billede
Pdf-udgave af beretning

Illustrationer: Natalie Campbell

  • Fra »Det kæreste eje«, Liahona, nov. 2021, s. 8-10.

Udskriv