Vores Ven
Templets kraft
Maj 2024


»Templets kraft«, Vores Ven, maj 2024, s. 2-3.

Et konferencebudskab fra profeten

Templets kraft

Tilpasset fra »Fryd jer over den gave, som præstedømmenøgler er«, Liahona, maj 2024, s. 119-21.

I marts købte Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige templet i Kirtland. Dette tempel var en vigtig del af gengivelsen af Jesu Kristi evangelium.

Den 3. april 1836 viste Jesus Kristus sig for Joseph Smith og Oliver Cowdery i templet i Kirtland. Frelseren accepterede templet som sit hus. Han lovede derefter: »Jeg skal i barmhjertighed give mig til kende for mit folk i dette hus« (L&P 110:7). Dette løfte gælder for hvert eneste tempel i dag.

I templet kan I modtage svar på bønner. I kan også modtage tro, styrke, trøst, kundskab og kraft. Tid i templet vil hjælpe jer til at tænke celestialt og se, hvem I virkelig er, og hvem I kan blive. Den vil hjælpe jer til at forstå, hvordan I passer ind i Guds storslåede plan. Det lover jeg jer.

Templet i Kirtland

Templet i Kirtland

Aktivitet med udklip

Klip langs kanten af templet i Kirtland. Fold derefter langs de stiplede linjer, og tape siderne og taget sammen.

Hvad er templet i Kirtland?

Templet i Kirtland blev bygget i Kirtland i Ohio i USA i 1836. Det var det første tempel i den genoprettede kirke.

Senere måtte Kirkens medlemmer efterlade det for at flytte vestpå. En anden kirke passede bygningen i mange år. For nyligt købte Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige templet.

Side PDF

Maleri: David Green