»Dartkatastrofen«, Vores Ven, september 2024, s. 4-5.
Dart katastrofen
Var Daniel modig nok til at fortælle sandheden?
Denne historie fandt sted i USA.
Daniel løftede låget af bedstefars gamle legetøjskasse og kiggede ned i den. Hans fætre og kusiner samlede sig rundt om for at se med. De elskede at lege sammen i bedstefars hus!
Der var masser af gammelt legetøj, som Daniels mor og moster havde leget med, da de var børn.
»Hvad er det for nogle?« Daniels fætter Noa pegede på seks skinnende gammeldags dartpile. De havde spidse ender og farvede flag – nogle var røde og nogle gule.
Daniel løftede en op. »Min mor har fortalt mig om dem,« sagde han. »Man lægger en ring på græsplænen udenfor. Så skiftes man til at kaste dem op i luften og prøve at få dem til at lande i ringen.«
»Sejt!« sagde Noah. Han løb allerede ud i haven for at sætte spillet op.
Snart var Daniel og hans fætre og kusiner i gang med at skyde metalpilene op i luften rundt om i hele bedstefars have. Daniel kunne godt lide, når pilene landede hårdt og sad fast i græsset.
»Jeg vil vædde med, at jeg kan kaste min højere op end din,« sagde Daniels kusine Lily.
Børnene grinede og kastede pilene højere og højere.
Så fik Daniel en ide. »Jeg vil vædde med, at jeg kan kaste min hele vejen gennem indkørslen og ind i ringen!« sagde han. Han løb hen til den anden side af indkørslen og kastede pilen hårdt.
Pilen fløj højt op i luften, men den landede ikke i græsset. I stedet landede den på tante Robilyns helt nye bil med et højt SMÆLD.
»Åh nej!« råbte Noa.
Daniel samlede pilen op. Der var en kæmpe bule på bilen, hvor den var landet.
Børnene så nervøst på hinanden. Men så uden at sige noget efterlod de pilene på græsplænen og løb indenfor.
Senere den eftermiddag gik alle ud til deres biler for at tage hjem. Daniels moster bemærkede bulen på sin bil. »Hvad er der sket her?« spurgte hun.
Daniel fik en tung fornemmelse i maven. Men han sagde ikke noget. Han kravlede bare ind i bilen og vinkede farvel til sine fætre og kusiner.
På turen hjem sad Daniel stille på bagsædet. Han prøvede at læse sin bog. Men han kunne ikke koncentrere sig. Han havde det skidt indeni over det, der var sket. Han vidste, at det at være ærlig var det rigtige at gøre. Men det ville være forfærdeligt at fortælle sandheden! Hans forældre ville blive så vrede på ham. Det ville hans moster også.
Så tænkte Daniel på sin yndlingshelt i skriften. Daniel i Det Gamle Testamente blev kastet i løvekulen for at vælge det rette. Han var modig. Måske kunne Daniel også være modig.
»Hey, mor?« sagde Daniel. »Jeg kastede en dartpil, og den ramte tante Robilyns bil og lavede bulen. Det var min skyld.«
Mor stirrede på ham i bakspejlet. Hun blev ikke så vred, som Daniel troede, hun ville blive. »Tak fordi du fortalte mig sandheden,« sagde hun.
Daniel tog en dyb indånding. »Må jeg ringe til tante Robilyn, når vi kommer hjem?« spurgte han. »Jeg vil gerne sige undskyld. Og jeg vil arbejde hårdt for at tjene penge til at betale for at reparere hendes bil.«
Mor smilede. »Det er en god idé!«
Den tunge følelse i hans mave var væk, og Daniel følte fred. Han havde været modig nok til at fortælle sandheden. På grund af Jesus Kristus kunne han omvende sig og rette op på tingene.
Illustrationer: Josh Talbot