»Hvordan hører I ham?« Til styrke for de unge, mar. 2022.
Det sidste ord
Hvordan hører I ham?
Fra en tale ved aprilkonferencen 2020.
Tillige med den fredfyldte vejledning, vi modtager fra Helligånden, forsikrer Gud os fra tid til anden stærkt og meget personligt om, at han kender os og elsker os. I vores svære stunder bringer Frelseren minder om disse oplevelser tilbage til vores sind.
Tænk på jeres eget liv. Disse oplevelser kan komme på afgørende tidspunkter i vores liv eller i det, der til at begynde med kan virke som betydningsløse begivenheder. Disse åndeligt definerende øjeblikke kommer på forskellige tidspunkter og på forskellige måder, der er skræddersyet til hver enkelt af os.
Joseph Smith forklarede, at vi sommetider oplever et »pludseligt indfald af visse tanker« og nu og da, at »den rene intelligens tilflyde[r] dig«.1
Præsident Dallin H. Oaks svarede engang en oprigtig mand, som hævdede, at han aldrig havde haft en sådan oplevelse. Han gav dette råd: »Måske er dine bønner blevet besvaret igen og igen, men dine forventninger har været fikseret på et tegn så stort eller en røst så høj, at du tror, at du ikke har fået noget svar.«2
Vi har for nyligt hørt præsident Russell M. Nelson sige: »Jeg opfordrer jer til at tænke dybt og ofte over dette centrale spørgsmål: Hvordan hører I ham? Jeg opfordrer også jer til at tage skridt til at høre ham bedre og mere ofte.«3