Øjne til at se
Gennem Helligåndens kraft vil Kristus gøre os i stand til at se os selv og se andre, som han gør.
At se Guds hånd
Jeg elsker i historien i Det Gamle Testamente om en ung mand, der tjente profeten Elisa. Den unge mand vågnede tidligt om morgenen, gik udenfor og opdagede, at byen var omringet af en stor hær, der ville udrydde dem. Han løb hen til Elisa og sagde: »Ak, herre, hvad skal vi gøre?«
Elisa svarede: »Frygt ikke, der er flere på vores side end på deres!«
Elisa vidste, at den unge mand havde brug for mere end beroligende forsikring, han havde brug for at se. Så bad Elisa: »Herre, åbn øjnene på ham, så han kan se! Herren åbnede den unge mands øjne, og han så, at bjerget var fuldt af ildheste og ildvogne rundt om Elisa.« 1
Der kan være perioder, hvor I, ligesom tjeneren, kæmper med at se, hvordan Gud virker i jeres liv – perioder hvor I føler jer under angreb – hvor livets prøvelser bringer jer på knæ. Vent og stol på Gud og hans timing, for I kan stole på ham af hele jeres hjerte. Men vi kan lære endnu en ting af denne beretning. Mine kære søstre og brødre, I kan også bede Herren om at åbne jeres øjne for at se det, I normalt ikke ville se.
Se os selv som Gud ser os
Det måske vigtigste for os for at kunne se klart er at kunne se, hvem Gud er, og hvem vi virkelig er – sønner og døtre af himmelske forældre med »guddommelige egenskaber og en evig skæbne.« 2 Bed Gud om at åbenbare disse sandheder for jer, sammen med hvad han føler for jer. Jo bedre I forstår jeres sande identitet og formål helt inde i sjælen, desto mere vil det påvirke alt i jeres liv.
Se andre
At forstå, hvordan Gud ser os, hjælper os til at se andre, som han gør. Klummeskriver David Brooks har sagt: »Mange af vores samfunds største problemer stammer fra folk, der ikke føler sig set eller bemærket … Der er et primært … træk vi alle skal blive bedre til, og det er virkelig at se hinanden og virkelig at blive set.« 3
Jesus Kristus ser virkelig folk. Han ser individer, deres behov, og hvem de kan blive. Hvor andre så fiskere, syndere eller toldere, så Jesus disciple, hvor andre så en mand besat af djævle, så Jesus ud over de ydre lidelser, anerkendte manden og helbredte ham. 4
Selv i vores travle liv, kan vi følge Jesu eksempel og se individer – deres behov, deres tro, deres kampe, og hvem de kan blive til. 5
Når jeg beder Herren om at åbne mine øjne for at se det, jeg måske ikke normalt ser, stiller jeg ofte mig selv to spørgsmål og lægger mærke til de indtryk, der kommer: »Hvad gør jeg, som jeg bør holde op med?« og »Hvad gør jeg ikke, som jeg bør begynde at gøre?« 6
For måneder siden stillede jeg mig selv disse spørgsmål under nadveren og blev overrasket over de indtryk, der kom. »Hold op med at se på din telefon, når du venter i kø.« Det var næsten blevet helt automatisk at se på min telefon, når jeg venter i kø. Jeg synes, det var et godt tidspunkt til at multitaske, få set mine e-mails, se på overskrifter eller scrolle ned gennem opslag på de sociale medier.
Næste morgen befandt jeg mig i en lang kø i en butik. Jeg tog min telefon frem og kom så i tanke om den indskydelse, jeg havde fået. Jeg lagde min telefon væk og så mig omkring. Jeg så en ældre herre i køen foran mig. Hans vogn var tom, bortset fra nogle få dåser med kattemad. Jeg synes, det var lidt akavet, men sagde noget virkelig smart, som: »Jeg kan se, at du har en kat.« Han sagde, at der var en storm på vej, og han ville ikke risikere at stå uden kattemad. Vi talte kort, og han vendte sig derpå mod mig og sagde: »Ved du hvad, jeg har ikke fortalt nogen det, men det er min fødselsdag i dag.« Mit hjerte smeltede. Jeg ønskede ham tillykke med fødselsdagen og bad en stille bøn i taknemmelighed over, at jeg ikke havde været optaget af telefonen og var gået glip af en mulighed for virkelig at se og skabe kontakt til en anden, der havde brug for det.
Jeg ønsker af hele mit hjerte ikke at være som præsten eller levitten på vejen til Jeriko – en der ser og går forbi. 7 Men for ofte tror jeg, at jeg er.
Se Guds ærinde til mig
Jeg lærte for nylig en værdifuld lektie om det virkelig at se andre af en ung kvinde, der hedder Rozlyn.
Denne historie fik jeg fortalt af min ven, der var sønderknust, da hendes mand gennem 20 år flyttede ud. Da hendes børn delte tid mellem forældrene, virkede udsigten til at tage alene i kirke skræmmende. Hun fortæller:
»I en kirke, hvor familien er af altafgørende betydning, kan det være smertefuldt at sidde alene. Den første søndag gik jeg ind og bad til, at ingen ville tale til mig. Jeg kunne knap nok bevare fatningen, og var meget tæt på at briste i gråd. Jeg sad på min sædvanlige plads og håbede, at ingen ville lægge mærke til, hvor tom bænken virkede.
En ung kvinde i vores menighed vendte sig om og så på mig. Jeg foregav at smile. Hun smilede igen. Jeg kunne se bekymringen i hendes ansigt. Jeg bad en stille bøn om, at hun ikke ville komme og tale med mig – jeg havde intet positivt at sige, og jeg vidste, at jeg ville komme til at græde. Jeg slog igen blikket ned og undgik øjenkontakt.
I løbet af den næste time bemærkede jeg, at hun af og til så på mig igen. Så snart mødet var forbi, kom hun direkte hen til mig. ›Hej Rozlyn,‹ hviskede jeg. Hun lagde sine arme omkring mig og sagde: »Søster Smith, jeg kan se, at det er en dårlig dag for dig. Det er jeg rigtig ked af. Jeg elsker dig.‹ Som forudset kom tårerne, da hun krammede mig igen. Men da jeg gik, tænkte jeg: ›Måske kan jeg trods alt magte det her.‹
Den søde 16-årige unge kvinde, mindre end halvt så gammel som jeg, fandt mig hver søndag resten af året for at give mig et kram og spørge: ›Hvordan går det?‹ Det ændrede fuldstændig, hvordan jeg havde det med at komme i kirke. Sandheden er, at jeg begyndte at regne med de kram. Nogen lagde mærke til mig. Nogen vidste, at jeg var der. Nogen bekymrede sig.«
Som med alle gaver Faderen så villigt giver, må vi, hvis vi ønsker virkelig at se andre, bede ham om det – og derpå handle. Bed om at se andre, som han gør – som hans sande sønner og døtre med uendeligt og guddommeligt potentiale. Vi må derefter handle ved at elske, tjene og bekræfte deres værd og potentiale, som I bliver tilskyndet til det. Når dette bliver mønstret for vores liv, vil vi opdage, at vi bliver »Jesu Kristi, sande tilhængere«. 8 Andre vil kunne stole på os af hele deres hjerte. Og i dette mønster vil vi også finde vores egen sande identitet og eget formål.
Min ven husker en anden oplevelse, mens hun sad på den samme tomme bænk alene, hvor hun spekulerede på om 20 års indsats for at efterleve evangeliet i sit hjem havde været forgæves. Hun havde brug for mere end beroligende forsikring, hun havde brug for at se. Hun følte et spørgsmål gennemtrænge sit hjerte: »Hvorfor gjorde du disse ting? Gjorde du dem for belønningen, andres ros eller det ønskede resultat. Hun tøvede et øjeblik, søgte i sit hjerte, og var i stand til med selvsikkerhed at svare: »Jeg gjorde det, fordi jeg elsker Frelseren. Og jeg elsker hans evangelium.« Herren åbnede hendes øjne for at hjælpe hende til at se. Dette enkle, men kraftfulde ændrede syn hjalp hende til at blive ved med at fortsætte med tro på Kristus, på trods af sin situation.
Jeg bærer vidnesbyrd om, at Jesus Kristus elsker os og kan give os øjne til at se – selv når det er svært, selv når vi er trætte, selv når vi er ensomme og selv når resultaterne ikke er, som vi havde håbet på. Gennem hans nåde, vil han velsigne os og øge vores evne til at se. Gennem Helligåndens kraft vil Kristus gøre os i stand til at se os selv og se andre, som han gør. Med hans hjælp kan vi skelne og se, det der er mest vigtigt. Vi kan begynde at se Herrens hånd i de små ting i vores liv – vi vil se andre, som han ser dem.
Og så på den store dag, »når han viser sig, vil [vi] være som han, for vi skal se ham, som han er, så vi må have dette håb,« 9 det er min bøn i Jesu Kristi navn. Amen.