Generalkonference
Elsk jeres fjender
Oktoberkonferencen 2020


16:19

Elsk jeres fjender

At vide, at vi alle er Guds børn, giver os en vision af andres værd og evnen til at hæve os over fordomme.

Herrens lære gælder i al evighed og for alle Guds børn. I denne tale vil jeg komme med nogle eksempler fra USA, men de principper, jeg taler om, gælder overalt.

Vi lever i en tid med vrede og had i politiske forhold og retningslinjer. Vi har følt det denne sommer, når nogle gik videre fra fredsommelige protester og involverede sig i destruktiv adfærd. Vi har følt det i nogle af de igangværende kampagner for at opnå offentlige embeder. Uheldigvis har noget af dette tilmed medført politiske udtalelser og uvenlige hentydninger ved vores kirkemøder.

I et demokrati vil der altid være forskel på de opstillede kandidater og deres politik. Men som Kristi disciple må vi undgå den vrede og det had, hvormed politiske valg bliver debatteret eller fordømt i mange situationer.

Bjergprædikenen

Her kommer en af vor Frelsers lærdomme, som nok er velkendt, men sjældent bliver fulgt:

»I har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske din næste og hade din fjende.‹

Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer« (Matt 5:43-44). 1

I mange generationer havde jøderne lært at hade deres fjender, og de led på den tid under den romerske besættelsesmagts dominans og grusomhed. Alligevel sagde Jesus til dem: »Elsk jeres fjender« og gør godt mod dem, der forfølger jer.

Jesus underviser i Amerika

Sikke en revolutionær lære i personlige og politiske forhold! Men det er stadig det, som vor Frelser befaler. I Mormons Bog læser vi: »For sandelig, sandelig siger jeg til jer: Den, der har en stridens ånd, er ikke af mig, men er af Djævelen, som er faderen til strid, og han ophidser menneskers hjerte til at strides med vrede, den ene mod den anden« (3 Ne 11:29).

At elske vores fjender og vores modstandere er ikke let. »De fleste af os har ikke nået dette trin af … kærlighed og tilgivelse,« observerede præsident Gordon B. Hinckley og tilføjede, »det kræver selvdisciplin, næsten større end vi kan mobilisere.« 2 Men den må være afgørende, for det er en del af Frelserens to store bud om at »elske Herren din Gud« og at »elske din næste som dig selv« (Matt 22:37, 39). Og det må være muligt, for han sagde også: »Bed, så skal der gives jer, søg, så skal I finde« (Matt 7:7). 3

Hvordan holder vi disse guddommelige bud i en verden, hvor vi også er underlagt menneskers love? Heldigvis har vi Frelserens eget eksempel på, hvordan man afbalancerer hans evige love med praktikaliteter i menneskeskabte love. Da modstandere søgte at fange ham i en fælde med et spørgsmål om, hvorvidt jøderne skulle betale skat til Rom, pegede han på billedet af Cæsar på deres mønter og erklærede: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« (Luk 20:25). 4

Giv kejseren

Derfor skal vi følge menneskers love (giv kejseren) for at leve i fred under den civile myndighed, og vi følger Guds love mod vores evige mål. Men hvordan gør vi det – især hvordan lærer vi at elske vores modstandere og vores fjender?

Frelserens lære om ikke at »strides med vrede« er en god begyndelse. Djævelen er far til strid, og det er ham, som frister mennesker til at strides med vrede. Han fremmer fjendskab og hadefulde forhold blandt enkeltpersoner og i grupper. Præsident Thomas S. Monson sagde, at vrede er »Satans redskab«, for »at være vred er at give efter for Satans indflydelse. Ingen kan gøre os vrede. Det er vores valg.« 5 Vrede er vejen til splid og fjendskab. Vi bevæger os fremad mod at elske vores modstandere, når vi undgår vrede og fjendskab mod dem, som vi er uenige med. Det hjælper også, hvis vi tilmed er villige til at lære af dem.

Blandt flere måder at udvikle styrken til at elske andre på er den enkle metode, der blev beskrevet i en musical for længe siden. Når vi prøver at forstå og forholde os til personer fra en anden kultur, bør vi forsøge at lære dem at kende. I utallige situationer ændrer fremmedes mistro eller tilmed fjendskab sig til venskab eller tilmed kærlighed, når personlig kontakt skaber forståelse og gensidig respekt. 6

En endnu større hjælp til at lære at elske vores modstandere og vores fjender er at søge efter at forstå kærlighedens kraft. Her er tre ud af mange profetiske lærdomme om dette.

Profeten Joseph Smith sagde, at »der er et gammelt ordsprog, der siger, at kærlighed avler kærlighed. Lad os give kærlighed – vise vor venlighed overfor alle mennesker.« 7

Præsident Howard W. Hunter sagde: »Den verden, vi lever i, ville i høj grad have gavn af, at mænd og kvinder overalt udviser Kristi rene kærlighed, som er velvillig, sagtmodig og ydmyg. Den er uden misundelse eller stolthed … den søger intet til gengæld … den har ikke plads til fanatisme, had eller vold … Den opmuntrer forskellige mennesker til at leve sammen i kristen kærlighed uanset religiøs tro, race, nationalitet, økonomisk situation, uddannelse eller kultur.« 8

Og præsident Russell M. Nelson har tilskyndet os til at »udvide vores kærlighedscirkel, så den omfatter hele menneskeheden.« 9

En væsentlig del af at elske vores fjender er at give kejseren, hvad kejserens er, ved at holde lovene i vores forskellige lande. Selv om Jesu lære var revolutionær, underviste han ikke i revolution eller i at bryde loven. Han lærte os en bedre vej. Nutidig åbenbaring lærer os det samme:

»Lad ingen bryde landets love, for den, der holder Guds love, har ingen grund til at bryde landets love.

Vær derfor de bestående magter undergivne« (L&P 58:21-22).

Og vores trosartikel, der blev skrevet af profeten Joseph Smith, efter de tidlige hellige havde lidt alvorlig forfølgelse fra embedsmænd i Missouri, erklærer: »Vi tror, at vi må indordne os under konger, præsidenter, herskere og øvrighedspersoner med hensyn til at adlyde, ære og holde loven« (TA 1:12).

Det betyder ikke, at vi er enige i alt, der sker med loven bag sig. Det betyder, at vi adlyder gældende lovgivning og benytter fredelige metoder til at ændre den. Det betyder også, at vi fredeligt accepterer resultater af valg. Vi vil ikke deltage i den vold, som der trues med af dem, der er skuffede over resultatet. 10 I et demokratisk samfund har vi altid mulighed for og pligt til at holde fredeligt ud indtil det næste valg.

Frelserens lære om at elske vores fjender er baseret på den kendsgerning, at alle mennesker er Guds elskede børn. Dette evige princip og nogle grundliggende lovprincipper blev afprøvet i de nylige protester i mange amerikanske byer.

Fredsommelig protest

En yderlighed er, som nogle synes at have glemt, at det første tillæg til USA’s forfatning garanterer »folkets ret til at forsamles fredeligt og til at begære det offentlige om erstatning for klagepunkter.« Det er den godkendte måde at øge offentlig opmærksomhed på og at fokusere på uretfærdigheder i lovene eller måden, den administreres på. Og der har været uretfærdigheder. Både i offentlige handlinger og i vores personlige holdninger har vi set racisme og beslægtede klagepunkter. I et meget overbevisende personligt essay har præsten Theresa A. Dear fra the National Association for the Advancement of Colored People (NAACP) mindet os om, at »racisme trives med had, undertrykkelse, sammensværgelse, passivitet, ligegyldighed og tavshed.« 11 Som medborgere og som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige må vi gøre det bedre for at bidrage til at udrydde racisme.

Ulovlige optøjer

Den anden yderlighed er, at et mindretal af deltagere og støtter af disse protester, og de illegale handlinger i deres kølvand, synes at have glemt, at de protester, der er beskyttet af forfatningen, er fredelige protester. Demonstranter har ingen ret til at ødelægge, skamfere eller stjæle ejendom eller til at underminere samfundets legitime politistyrke. Forfatningen og lovene indeholder ingen opfordring til revolution eller anarki. Vi bør alle – politi, demonstranter, tilhængere og tilskuere – forstå grænserne for vores rettigheder og betydningen af vores pligter til at holde os indenfor rammerne af den eksisterende lovgivning. Abraham Lincoln havde ret, da han sagde: »Intet klagepunkt er et passende grundlag for erstatning, der opnås ved pøbelvælde.« 12 Godtgørelse for klagepunkter, der er opnået ved pøbelens hjælp er godtgørelse, der er opnået ulovligt. Det er anarki, en tilstand uden effektivt styre eller formelt politi, hvilket snarere underminerer end beskytter enkeltpersoners rettigheder.

En årsag til, at de nylige protester i USA var chokerende for så mange, var, at den fjendtlighed og ulovlighed, der mærkes blandt forskellige etniciteter i andre lande, ikke burde føles i USA. Dette land burde være bedre til at eliminere racisme, ikke kun over for sorte amerikanere, som var de mest synlige i de nylige protester, men også mod latinamerikanere, asiater og andre grupper. Denne nations historie med racisme er ikke særlig lykkelig, og vi må gøre det bedre.

Ellis Island
Immigranter

USA blev grundlagt af immigranter fra forskellige lande og af forskellig etnicitet. Målet, de var forenede om, var ikke at etablere en bestemt religion eller at fastholde nogen af de diverse kulturer eller stammeloyaliteter fra de tidligere lande. Vores grundlæggere søgte at forenes med en ny grundlov og nye love. Hermed siger jeg ikke, at vores forenende dokumenter og den daværende forståelse af deres mening var fuldkommen. De første to århundreder af USA’s historie viste behovet for mange forbedringer som kvinders stemmeret og især afskaffelsen af slaveri, herunder love til at sikre, at de, som havde været slaver, ville opleve alle goderne ved frihed.

To medarbejdere på Yale University mindede os for nyligt om:

»USA er trods alle sine fejl helt enestående i stand til at forene et forskelligartet og opdelt samfund …

Dens borgere behøver ikke vælge mellem national identitet og multikulturel baggrund. Amerikanere kan have begge dele. Men nøglen er konstitutionel patriotisme. Vi er nødt til at forblive forenede af og gennem forfatningen, uanset vores ideologiske uenigheder.« 13

For mange år siden fremsatte en britisk udenrigsminister dette fremragende råd under en debat i Underhuset: »Vi har ingen evige allierede, og vi har ingen evigtvarende fjender. Vores interesser er evige og evigtvarende, og det er vores pligt at følge disse interesser.« 14

Det er en god verdslig grund til at følge »evige og evigtvarende« interesser på politiske områder. Desuden lærer doktrinen i Herrens kirke os om en anden evig interesse, der kan vejlede os: Vor Frelsers lære, som inspirerede til USA’s forfatning og de grundlæggende love i mange af vores lande. Loyalitet over for de etablerede love i stedet for midlertidige »allierede« er den bedste måde at elske vores modstandere og vores fjender på, mens vi søger fællesskab i vores forskellighed.

Vi ved, at vi alle er Guds børn, og det giver os en guddommelig vision af alle andres værd samt viljen og evnen til at hæve os over fordomme og racisme. Jeg har i mange år boet i forskellige stater i dette land, og Herren har lært mig, at det er muligt at adlyde og søge at forbedre vores lands love og også at elske vores modstandere og vores fjender. Selv om det ikke er let, er det muligt med hjælp fra vor Herre Jesus Kristus. Han gav denne befaling om at elske, og han lover os sin hjælp, når vi søger at adlyde den. Jeg vidner om, at vi er elskede og vil få hjælp fra vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus. I Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. Se også Luk 6:27-28, 30.

  2. Gordon B. Hinckley, »Kristi helbredende kraft«, Stjernen, jan. 1989, s. 51; se også Teachings of Gordon B. Hinckley, 1997, s. 230.

  3. Se også L&P 6:5.

  4. Se også Matt 22:21; Mark 12:17.

  5. Thomas S. Monson, »Dølg din harme, o min broder«, Liahona, nov. 2009, s. 68.

  6. Se Becky og Bennett Borden, »Moving Closer: Loving as the Savior Did«, Ensign, sep. 2020, s. 24-27.

  7. Joseph Smith, i History of the Church, 5:517. Tilsvarende har Martin Luther King jun. (1929-1968) sagt: »At gengælde vold med vold mangedobler volden og føjer mere mørke til en nat, som allerede er stjerneløs. Mørke kan ikke fordrive mørke: Det kan kun lys gøre. Had kan ikke fordrive had: Det kan kun kærlighed gøre« (Where Do We Go from Here: Chaos or Community?, 2010, s. 64-65).

  8. Se Kirkens præsidenters lærdomme: Howard W. Hunter, 2015, s. 257.

  9. Russell M. Nelson, »Salige er de, som stifter fred«, Liahona, nov. 2002; s. 41; se også Teachings of Russell M. Nelson, 2018, s. 83.

  10. Se »A House Divided«, Economist, 5. sep. 2020, s. 17-20.

  11. Theresa A. Dear, »America’s Tipping Point: 7 Ways to Dismantle Racism«, Deseret News, 7. juni 2020, s. A1.

  12. Abraham Lincoln, tale holdt på Young Men’s Lyceum, Springfield, Illinois, 27. jan. 1838, citeret i John Bartlett, Bartlett’s Familiar Quotations, 18. udg., 2012, s. 444.

  13. Amy Chua og Jed Rubenfeld, »The Threat of Tribalism«, Atlantic, okt. 2018, s. 81, theatlantic.com.

  14. Henry John Temple, grev Palmerston, bemærkninger i Underhuset, 1. mar. 1848; i Bartlett, Bartlett’s Familiar Quotations, s. 392; fremhævelse tilføjet.