Lad Gud råde
Er I villige til at lade Gud råde i jeres liv? Er I villige til at lade Gud være den vigtigste indflydelse i jeres liv?
Mine kære brødre og søstre, hvor er jeg taknemmelig for de pragtfulde budskaber ved denne konference og for mit privilegium af at tale til jer nu.
I de mere end 36 år, jeg har været apostel, har læren om Israels indsamling fanget min opmærksomhed.1 Alt vedrørende den fascinerer mig, heriblandt Abraham, Isak og Jakobs tjeneste og navne,2 deres liv og hustruer, de pagter Gud indgik med dem og gav gennem deres slægtslinje,3 spredningen af de tolv stammer og de talrige profetier om indsamlingen i vore dage.
Jeg har studeret indsamlingen, bedt om den, taget for mig af alle relaterede skriftsteder og bedt Herren om at øge min forståelse.
Så forestil jer min begejstring, da jeg for nyligt blev ledt til en ny indsigt. Med hjælp fra to hebræiske lærde lærte jeg, at en af de hebraiske betydninger af ordet Israel er: »Lad Gud råde.«4 Således henviser selve navnet Israel til en person, der er villig til at lade Gud råde i sit liv. Den tanke rører min sjæl!
Ordet villig er afgørende for denne fortolkning af Israel.5 Vi har vores handlefrihed. Vi kan vælge at være en del af Israel eller lade være. Vi kan vælge at lade Gud råde i vores liv eller ikke. Vi kan vælge at lade Gud være den største indflydelse i vores liv eller ikke.
Lad os et øjeblik huske på et altafgørende vendepunkt for Jakob, Abrahams barnebarn. På et sted Jakob kaldte Penuel (der betyder »Guds ansigt«),6 kæmpede Jakob med en alvorlig udfordring. Hans handlefrihed blev prøvet. Gennem denne kamp viste Jakob, hvad der var vigtigst for ham. Han viste, at han var villig til at lade Gud råde i sit liv. Som reaktion ændrede Gud Jakobs navn til Israel,7 hvilket betyder »lad Gud råde«. Gud lovede derpå Israel, at alle de velsignelser, Abraham var blevet lovet, også ville blive hans.8
Desværre brød Israels efterkommere deres pagter med Gud. De stenede profeterne og var ikke villige til at lade Gud råde i deres liv. Gud spredte dem som følge deraf til alle jordens fire hjørner.9 Han lovede senere barmhjertigt at samle dem, som der står i Esajas: »Et kort øjeblik forlod jeg dig [Israel], men i stor barmhjertighed tager jeg dig tilbage.«10
Med den hebræiske definition af Israel in mente, finder vi ud af, at Israels indsamling får en ekstra betydning. Herren indsamler dem, der er villige til at lade Gud råde i deres liv. Herren indsamler dem, der vil vælge at lade Gud være den vigtigste indflydelse i deres liv.
I århundreder har profeter forudsagt denne indsamling,11 og den finder sted lige nu! Som en afgørende optakt til Herrens andet komme, er det det vigtigste værk i verden!
Denne indsamling før tusindårsriget er en individuel saga om voksende tro og åndeligt mod hos millioner af mennesker. Og som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, eller »Israels pagt i de sidste dage,«12 har vi fået til opgave at hjælpe Herren med dette altafgørende arbejde.13
Når vi taler om Israels indsamling på begge sider af sløret, henviser vi selvfølgelig til missionering, tempeltjeneste og slægtshistorie. Vi henviser også til at opbygge tro og vidnesbyrd hos dem, vi bor med, arbejder sammen med og tjener. Hver gang vi gør noget, der hjælper nogle – på begge sider af sløret – til at tage et skridt mod at indgå pagter med Gud, bidrager vi til Israels indsamling.
For ikke så længe siden kæmpede en af vores børnebørns hustru åndeligt. Jeg vil kalde hende »Jill«. På trods af faste, bøn og præstedømmevelsignelser, var Jills far døende. Hun blev grebet af frygt for, at hun ville miste både sin far og sit vidnesbyrd.
Sent en aften fortalte min hustru, søster Wendy Nelson, mig om Jills situation. Næste morgen følte Wendy sig tilskyndet til at fortælle Jill, at mit svar på hendes åndelige kamp var et ord! Ordet var snæversynet.
Jill indrømmede senere for Wendy, at hun først blev knust over mit svar. Hun sagde: »Jeg håbede på, at bedstefar ville love mig et mirakel for min far. Jeg blev ved med at tænke over, hvorfor ordet snæversynet var det, han følte sig nødsaget til at sige.«
Efter Jills fars død blev ordet snæversynet ved med at dukke op i hendes sind. Hun åbnede sit hjerte og forstod, at snæversynet betød »nærsynethed.« Og hendes tankegang ændrede sig. Jill sagde derefter: »Snæversynet fik mig til at stoppe op, tænke og hele. Ordet fylder mig nu med fred. Det minder mig om at udvide mit perspektiv og søge det evige. Det minder mig om, at der er en guddommelig plan, og at min far stadig lever og elsker og holder øje med mig. Snæversynet har ført mig til Gud.«
Jeg er meget stolt af vores elskede barnebarns hustru. I denne hjerteskærende tid af sit liv lærer kære Jill at omfavne Guds vilje for hendes far med et evigt perspektiv for hendes eget liv. Ved at vælge at lade Gud råde, finder hun fred.
Hvis vi tillader det, er der mange måder, hvorpå denne hebraiske fortolkning af Israel kan hjælpe os. Forestil jer, hvordan bønner for vores missionærer – og for vores egen indsats for at samle Israel – kan ændre sig med denne betydning in mente. Vi beder ofte om, at vi og missionærerne vil blive ledt til dem, der er forberedte på at modtage Jesu Kristi gengivne evangeliums sandheder. Jeg spekulerer på, hvem vi vil blive ledt til, når vi beder om at finde dem, der er villige til at lade Gud råde i deres liv?
Vi kan blive ledt til en, der aldrig har troet på Gud eller Jesus Kristus, men som nu længes efter at lære om dem og deres plan for lykke. Andre kan være »født i pagten,«14 men er siden vandret væk fra pagtsstien. De kan nu være klar til at omvende sig, vende tilbage og lade Gud råde. Vi kan hjælpe dem ved at byde dem velkommen med åbne arme og hjerter. Og nogle af dem, som vi kan blive ledt til, kan altid have følt, at der manglede noget i deres liv. De længes også efter den helhed og glæde, der kommer til dem, der er villige til at lade Gud råde i deres liv.
Evangeliets net til at indsamle det spredte Israel er vidtstrakt. Der er plads til alle, der fuldt ud omfavner Jesu Kristi evangelium. Enhver nyomvendt bliver et af Guds pagtsbørn,15 om det er fra fødslen eller ved adoption. Alle bliver en fuldgyldig arving til alt, Gud har lovet Israels trofaste børn!16
Vi har hver især et guddommeligt potentiale, da vi alle er Guds barn. Alle er lige for ham. Virkningerne af denne sandhed er store. Brødre og søstre, lyt opmærksomt til det, jeg nu siger. Gud elsker ikke en race mere end en anden. Hans lære om denne sag er tydelig. Han indbyder alle til at komme til sig: »Sort og hvid, træl og fri, mand og kvinde.«17
Jeg kan forvisse jer om, at jeres status i Guds øjne ikke afgøres af jeres hudfarve. Guds gunst eller mishag afhænger af jeres hengivenhed over for Gud og hans bud og ikke af farven på jeres hud.
Jeg bedrøves over, at vores sorte brødre og søstre i hele verden lider under racisme og fordomme. I dag beder jeg vores medlemmer overalt om at gå forrest og stoppe med fordomsfulde holdninger og handlinger. Jeg bønfalder jer om at fremme respekt for alle Guds børn.
Spørgsmålet til os alle er, uanset race, det samme. Er I villige til at lade Gud råde i jeres liv? Er I villige til at lade Gud være den vigtigste indflydelse i jeres liv? Vil I lade hans ord, hans befalinger og hans pagter påvirke, hvad I foretager jer hver dag? Vil I give hans røst højere prioritet end nogen anden? Er I villige til at give, hvad som helst Herren har brug for, at I gør, forrang over alle andre ambitioner? Er I villige til at lade jeres vilje blive opslugt af hans?18
Overvej, hvordan jeres villighed kan velsigne jer. Hvis I er ugifte og søger en evig partner, vil jeres ønske om at være en »del af Israel« hjælpe jer til at vælge, hvem I skal date og hvordan.
Hvis I er gift med en partner, der har brudt sin pagt, vil jeres villighed til at lade Gud råde i jeres liv gøre det muligt, at jeres pagt med Gud forbliver intakt. Frelseren vil hele jeres knuste hjerte. Himlene vil åbne sig, når I søger at vide, hvordan I skal gå fremad. I behøver ikke at flakke eller forundres.
Hvis I har oprigtige spørgsmål om evangeliet eller Kirken, vil I, når I lader Gud råde, blive ledt til at finde og forstå de absolutte, evige sandheder, der vil vejlede og hjælpe jer til at forblive fast på pagtsstien.
Når I står over for fristelse – selv hvis fristelsen kommer, når I er udmattede eller føler jer ensomme eller misforstået – så forestil jer det mod, I kan mønstre, når I vælger at lade Gud råde i jeres liv, og når I bønfalder ham om at styrke jer.
Når jeres største ønske er at lade Gud råde, at være en del af Israel, bliver så mange beslutninger lettere. Så mange problemer bliver ligegyldige! I ved bedst selv, hvordan I passer på jer selv. I ved, hvad I skal se og læse, hvor I skal tilbringe jeres tid, og hvem I skal omgås med. I ved, hvad I ønsker at opnå. I ved, hvilken slags person I ønsker at blive.
Nuvel, mine kære brødre og søstre, det kræver både tro og mod at lade Gud råde. Det kræver vedholdende, hårdt åndeligt arbejde at omvende sig og aflægge det naturlige menneske gennem Jesu Kristi forsoning.19 Det kræver en vedvarende, daglig indsats at udvikle personlige vaner at studere evangeliet, at lære mere om vor himmelske Fader og Jesus Kristus og at søge og reagere på personlig åbenbaring.
I disse hårde tider, som apostlen Paulus profeterede om,20 forsøger Satan ikke engang længere at skjule sine angreb på Guds plan. Ublu ondskab findes i overflod. Derfor er den eneste vej til åndelig overlevelse at være fast besluttet på at lade Gud råde i vores liv, at lære at høre hans røst og bruge vores energi på at være med til at indsamle Israel.
Nuvel, hvad føler Herren for personer, der vil lade Gud råde? Nefi sammenfattede det på en god måde: »[Herren] elsker dem, som vil have ham som deres Gud. Se, han elskede vore fædre, og han sluttede pagt med dem, ja, selveste Abraham, Isak og Jakob; og han [erindrer] de pagter, som han [har] sluttet.«21
Og hvad er Herren villig til at gøre for Israel? Herren har svoret, at han vil »udkæmpe [vores] slag og [vores] børns slag og [vores] børnebørns … indtil det tredje og det fjerde slægtled.«22
Når I studerer skrifterne i de næste seks måneder, opfordrer jeg jer til at lave en liste over alt det, Herren har lovet, han vil gøre for Israels pagtsfolk. Jeg tror, I vil blive forbløffede! Tænk over disse løfter. Tal om dem med jeres familie og venner. Lev derpå og se disse løfter blive opfyldt i jeres liv.
Mine kære brødre og søstre, når I vælger at lade Gud råde i jeres liv, vil I selv opleve, at Gud er en »gud, der gør mirakler«.23 Som folk er vi hans pagtsbørn, og vi vil blive kaldt ved hans navn. Dette vidner jeg om i Jesu Kristi hellige navn. Amen.