Skænk andre livets brød
Det var en steghed dag i Foz do Iguaçu i Paraná i Brasilien. Jeg havde rejst i flere timer og var træt. Som leder i Kirkens Uddannelsessystem havde jeg anliggender at drøfte med biskoppen, som skulle møde mig i kirken. Men han var optaget et par minutter, da jeg ankom.
Mens jeg ventede, trådte en dame ind i kirken. Hun kom hen til mig og bad ydmygt om lidt penge til at købe brød for. Hun forklarede, at hun og hendes mand var sultne, og selv om hun skammede sig over at tigge, havde hun ikke andet valg. »Bare til en smule brød,« tilføjede hun.
Jeg blev rørt, så jeg fandt lidt penge i lommen. Hun syntes, at det var meget. Jeg sagde: »Køb brød, mælk og lidt kød.«
Hun var taknemlig og fortalte mig, at hendes mand var blevet lovet et job den følgende tirsdag. Hun ville betale mig tilbage, så snart han fik sin løn.
Jeg sagde, at det behøvede hun ikke. Hun insisterede på det.
Jeg sagde: »I stedet for at betale mig, kan du vende tilbage til denne kirkebygning her søndag morgen. Når du kommer, så sig til nogen, at du vil tale med missionærerne. Er det i orden?« Det sagde hun ja til.
Kvinden gik. Jeg fik ordnet det, jeg skulle tale med biskoppen om og rejste videre rundt i Paraná for at udføre mit arbejde.
Der gik mange måneder, og en anden opgave førte mig tilbage til kirkebygningen i Foz do Iguaçu til en konference. Koret var smukt og sang dejligt. Da konferencen var forbi, kom et medlem af koret hen til mig. Hun strakte hånden frem, hilste med et smukt smil og sagde dybt bevæget: »Tak, bror. Du gav mig ikke blot brød til at stille min og min mands sult; du gav mig også livets brød. Tak for det.«
Jeg følte en stor glæde, da jeg genkendte kvinden, som hende, der havde bedt mig om lidt penge nogle måneder tidligere. Jeg indså, at Jesu Kristi evangelium – han, som erklærede, at han var livets brød – ændrer livet for enhver, som tager imod det.