2011
Min bror har svært ved at finde ud af, om Kirken er sand. Hvordan kan jeg hjælpe ham?
Januar 2011


Min bror har svært ved at finde ud af, om Kirken er sand. Hvordan kan jeg hjælpe ham?

Støt ham; han har brug for at føle kærlighed – ikke pres – fra sin familie. Du kan overveje at spørge ham om, hvad det er, han nærer tvivl om. Lad ham tale ud om alle sine bekymringer, inden du svarer. Måske er hans bekymringer af social eller personlig art, snarere end trosbaserede. Du kan måske ikke give ham alle de svar, han søger, men du kan forvisse ham om, at der kan findes løsninger.

Spørg, om han vil bede sammen med dig om sine bekymringer, og anspor ham til også at bede personligt om dem. Vær opmærksom på den kendsgerning, at det tager nogle mennesker længere tid at modtage et svar end det gør for andre, især hvis du har brug for selv at få nogle ting på plads. I kunne sammen læse om bøn og opnåelse af vidnesbyrd i Alma 32, 3 Ne 17 eller Moro 10. Du kunne også opfordre ham til at tale med jeres forældre, jeres biskop eller grenspræsident eller med andre trofaste medlemmer af Kirken, som har tumlet med lignende problemer.

Når du føler dig tilskyndet, kan du bære vidnesbyrd for ham. Lad ham vide, hvad du føler for evangeliet.

Sidst men ikke mindst skal du huske på, at det er Ånden, som vidner om sandheden. For at opnå et vidnesbyrd eller erkende, at han allerede har et, må din bror lære at genkende Helligånden. Det kan tage sin tid, og det kan ikke forceres. Du kan fortælle ham kendsgerninger dagen lang, men det er kun ved meningsfuld forbindelse med Ånden, at han opnår et vidnesbyrd.

Bed for ham og anspor ham, støt ham og lyt til ham, men husk, at han frit kan vælge. Han vælger klogest ved at følge Åndens vejledning.

Hjælp dine kære med at opnå et vidnesbyrd ved at læse fra skrifterne og lære dem, hvordan de kan genkende Helligåndens vidnesbyrd.

Udskriv