Mindeord fra ældste Robert D. Hales’ begravelse
Den 6. oktober 2017, Tabernaklet i Salt Lake City
Ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum
»Jeg vil savne min kære ven Robert D. Hales. Vi har tjent sammen i over 40 år i forskellige opgaver og komiteer som generalautoriteter i Kirken. De sidste par år sad vi ved siden af hinanden i De Tolvs Kvorum. Ældste Hales’ hurtige vid og sommetider meget morsomme kommentarer vil blive savnet. Hans kloge råd og hans dybsindige indblik … vil også blive savnet rigtig meget af os alle …
I august 1991 blev Bob ramt af sit første hjerteanfald …
Lige siden kom det ene helbredsproblem efter det andet. Idet vi sad sammen i disse mange år, har jeg set det store mod og den fuldstændige hengivenhed, Robert D. Hales havde. Mange gange har jeg rakt over, rørt hans arm og holdt hans hånd, og i et beskedent omfang følt den smerte og de vanskeligheder, han gennemgik …
Min kære ven har altid været en helt for mig, og jeg ved, at han nu er lettet og har fred sammen med sine elskede forældre … andre familiemedlemmer og frem for alt ved sin tilbagekomst til sine himmelske Forældre og hans elskede Frelser, Herren Jesus Kristus, som han har givet alt, hvad han havde, som en af hans udvalgte apostle.«
Præsident Russell M. Nelson, præsident for De Tolv Apostles Kvorum
»Ældste Hales var et værdsat medlem af De Tolv Apostles Kvorum i over 23 år. Hans bidrag til hele Kirken og til hvert medlem af Kvorummet kan ikke overdrives. Han var utrættelig i sin gerning. Han har i sine 42½ år som generalautoritet deltaget i næsten hvert eneste råd og komité ved Kirkens hovedsæde. Hans visdom, indsigt og indflydelse har haft en mærkbar effekt på Guds riges fremgang over hele kloden …
Hans største ønske var altid at påskønne og sørge for Mary, at tjene sin dyrebare familie og Kirkens medlemmer samt at være en tapper discipel af Herren, som han ærede højt.
Bobs udholdenhed midt i de helbredsmæssige udfordringer er legendarisk. Han fortsatte på trods af de alvorligt invaliderende påvirkninger ved de vedvarende helbredsudfordringer. Vi, som har fulgt ham, har undret os over, hvordan han kunne gøre det? …
Med mod som en jagerpilot, udholdenhed som en sportsstjerne, ydmyghed og hengivenhed som Herrens discipel har ældste Hales fuldført sin livsmission på den mest eksemplariske måde. Han har bestået livets prøver og er vendt hjem med den højeste ære.«
Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab
»Jeg har fulgt ældste Hales, arbejdet sammen med ham og lært af ham. Vi har haft fælles oplevelser, der har strakt og styrket os, og nogle har prøvet os. Jeg har hver eneste gang lært fra ham og set ham vokse i åndelig kraft.
En åndelig gave synes at have været hans, så længe jeg har kendt ham. Det er gaven at være en fuldstændig, loyal ven. I kan måske synes, at det er en mindre styrke. Men Herren selv priste sine apostle med ord om venskab …
Herren siger klart, hvilken kraft der følger sådan en ven, som forsager verden for at være i Herrens tjeneste:
›Og hos den, som modtager jer, der vil jeg også være; for jeg vil drage foran jeres ansigt. Jeg vil være ved jeres højre hånd og ved jeres venstre, og min Ånd skal være i jeres hjerte og mine engle rundt omkring jer til at styrke jer‹ (L&P 84:88) …
Det er nu mit håb, at ældste Hales’ efterkommere og alle, som elsker ham, vil læse disse ord fra Herren, som om de beskrev Robert D. Hales, en fuldstændig loyal ven og discipel …
Jeg var øjenvidne til, hvordan han bestod prøverne på sin loyalitet over for det, han vidste, at hans ven Gud ønskede.«