To stadier af tro
Fra talen »The Faith to Reap« på Brigham Young University-Idaho den 17. marts 2015.
Tro på Jesus Kristus og hans forsoning er tro til at høste. Det er tro på hans kraft, ikke på jeres egen.
Lehi og hans familie havde kun været i ørkenen i nogle få dage, da Herren gav ham besked på at sende sine sønner tilbage til Jerusalem for at hente bronzepladerne hos Laban. Det er ikke ofte, vi roser Lehis to oprørske sønner, Laman og Lemuel, men de var faktisk villige til at tage af sted. De havde tro nok til at gøre et forsøg.
Laman bad Laban om pladerne, og det gjorde Lemuel også senere med sine brødre. Brødrene satte deres familiearv og næsten også livet til i forsøget. På det tidspunkt svigtede Lamans og Lemuels tro dem, og de var klar til at give op. Nefi rejste sig på den anden side over faren og skuffelsen.
»Så sandt som Herren lever, og vi lever, så vil vi ikke drage ned til vor far i ørkenen, førend vi har udført det, som Herren har befalet os.
Lad os derfor være trofaste i at holde Herrens befalinger« (1 Ne 3:15-16).
Nefi udøvede derfor sin store tro, fik pladerne fra Laban og vendte tilbage med sine brødre til deres far i ørkenen.
Der synes at have været to meget forskellige stadier af tro i spil. Det første stadie er troen til at gøre et forsøg, troen til at bruge seglet. Det andet stadie er troen til at gøre. Det er mere end troen til at bruge seglet – det er troen til at høste.
Laman og Lemuel havde troen til at gøre forsøget, men Nefi havde troen til at gøre det. Laman og Lemuel havde tro nok til at bruge seglet, men Nefi havde tro nok til at høste.
Den hårfine forskel på troen til at bruge seglet og troen til at høste vil gøre hele forskellen i jeres liv. For igen at komme til at leve med vor himmelske Fader og for at leve lykkeligt og produktivt på denne jord er vi nødt til at udvikle troen til at høste.
Vi har modtaget forunderlige løfter fra Herren – løfter om lykke og glæde i dette liv og ophøjelse i det tilkommende. Men dagliglivets udfordringer og problemer har tendens til at spolere vores håb. Det forjættede land synes så langt væk, så uopnåeligt, at vi begynder at tvivle.
»Det er ikke muligt for mig at nå det mål eller få den velsignelse,« tænker vi. »Herren tænkte sikkert på nogle andre, da han kom med de løfter.«
Nej, han tænkte på jer og mig. Vi har kun brug for tilstrækkelig tro til at modtage vores velsignelser – en tro stærk nok til at gøre vores forhåbninger for fremtiden til nuets virkelighed. Vi har brug for tro til at høste.
Hvad er den tro helt præcist, og hvordan udvikler vi den?
Hav tro på Jesus Kristus
For det første er troen til at høste ikke som troen til at bruge seglet en tro på jer selv. Den er ikke det samme som selvtillid eller en positiv indstilling. Den er ikke engang tro på jeres familie eller venner – hvilket alt sammen er godt. Troen til at høste er tro på Jesus Kristus og hans forsoning Det er tro på hans kraft, ikke på jeres egen.
Da jeg blev kaldet som stavspræsident for Mesa Maricopa Stav i Arizona, inviterede ældste W. Mack Lawrence, der dengang var generalautoritet og halvfjerdser, min hustru og jeg ind på stavspræsidentens kontor og gav mig kaldelsen. Jeg sagde pligttro ja. Derefter bød han os ind i højrådsrummet og bad mig om at overveje, hvem jeg ønskede som rådgivere. Da jeg kom ind i rummet, så jeg billeder af alle de stavspræsidenter, der tidligere havde tjent i staven fra den blev oprettet, og mit hjerte sank i livet. De var store ledere i både Kirken og samfundet.
Jeg så på min hustru og sagde: »Kathleen, jeg tror ikke, at jeg kan gøre det. Jeg spiller ikke i samme liga.«
Hun svarede: »Tja, det skal du ikke sige til mig. Du må hellere tale med ældste Lawrence.«
Da jeg fortalte ældste Lawrence, at jeg ikke troede, at jeg kunne løfte kaldelsen, svarede han til min overraskelse: »Jeg tror, du har ret.«
Men så sagde han: »Du kan ikke gøre det, bror Andersen, men Herren kan. Han har kraften til at udføre sit værk, og hvis du er værdig og arbejder hårdt, vil han gøre det. Vent og se.«
Og det gjorde han.
Troen til at bruget seglet er tro til at gøre forsøget. Det er tro på sig selv – og den fordufter lige så snart, tingene bliver svære. Og så begynder vi at tvivle. Men troen til at høste er tro på Herren Jesus Kristus. Den fejler aldrig.
Afstem jeres vilje med Guds
For at udøve tro til at høste må vi være sikre på, at vores ønsker og mål er i overensstemmelse med Guds vilje. Vi kan aldrig udøve tro til at høste, hvis Gud ikke synes, vi skal høste. For at få hans hjælp må vi bringe vores vilje i overensstemmelse med hans.
Eftersom profeten Nefi i Helamans Bog var en retfærdig og trofast mand, sagde Herren til ham: »Så vil jeg velsigne dig for evigt; og jeg vil gøre dig mægtig i ord og i handling, i tro og i gerninger; ja, så alt skal blive gjort for dig i overensstemmelse med dit ord.« Det er noget af et løfte. Og Herren tilføjer: »For du vil ikke bede om det, der strider imod min vilje« (Hel 10:5).
Og Moroni fortæller os dette: »Og Kristus har sagt: Hvis I har tro på mig, skal I have magt til at gøre hvad som helst, jeg anser for tjenligt« (Moro 7:33).
At indordne vores ønsker til Guds vilje er en forudsætning for tro til at høste.
Da mine sønner var yngre, spillede de på deres high schools basketballhold. Dengang plejede de at bede sammen som hold inden hver kamp. Når jeg så til fra tilskuerpladserne, tænkte jeg gerne over, hvad de bad for. Hvis de bad om at vinde kampen, manglede deres bønner troen til at høste. Det sås tydeligt i antallet af kampe, de tabte. Herren delte tilsyneladende ikke deres ønske om, at de nødvendigvis skulle vinde hver kamp.
Med andre ord hjælper Gud os kun med at nå de mål, der er gode for os. Det er, fordi han elsker os, og han ved bedre, end vi gør, hvad der vil være godt for os. Og er vi ikke bare taknemmelige for det. Vi bør hver dag bede vor himmelske Fader om at velsigne os med et retskaffent ønske om at indordne vores vilje til hans. Vi må lære at bede, som Herren gjorde i Getsemane have, om, at Guds vilje vil ske og ikke vores (se Luk 22:42). Kun da kan vi udøve tro til at høste.
Kom i gang med arbejdet
Den tredje forudsætning for tro til at høste er arbejde. Apostlen Jakob gør det klart, at tro uden gerninger er død. Troen til at bruget seglet kræver tillid, men troen til at høste kræver mere end tillid. Selv de onde ånder har tillid og skælver siger Jakob (se Jak 2:17, 19).
Jeg hørte engang en historie om en far, der lagde mærke til, at hans lille datter knælede ned ved siden af sin seng og bad vor himmelske Fader om at beskytte de små fugle, så de ikke gik i en fælde, som hendes bror havde lavet og sat i baghaven. Senere den dag blev faderen bekymret. Han vidste, at det var en god fælde. Han havde hjulpet sønnen med at lave den.
»Jeg hørte dig i morges, hvor du bad vor himmelske Fader om at beskytte de små fugle fra din brors fælde,« sagde han til sin datter. »Men sommetider sker der triste ting, selvom vi beder om, at der ikke gør.«
Hun svarede: »Jeg ved bare, at han ikke kommer til at fange nogle fugle, far.«
»Jeg beundrer din tro, skat,« sagde faderen. »Men hvis han fanger nogle fugle, så håber jeg bare, at det ikke svækker din tro.«
»Det gør han ikke, far« sagde hun. »Det ved jeg, at han ikke gør.«
Faderen spurgte: »Hvordan kan du have så stor tro?«
»Jo, fordi efter jeg havde bedt,« sagde hans datter, »gik jeg ud og sparkede hans fuglefælde i stumper og stykker.«
Det er godt at bede om vor himmelske Faders velsignelser. Men efter vi har sagt amen, må vi tage fat på arbejdet. Vi kan ikke forvente, at Herren leder vores trin, hvis vi ikke er villige til at flytte vores fødder. Ej heller kan vi bede ham om at gøre det for os, som vi selv kan eller bør gøre.
Vi må arbejde for at nå vores retfærdige mål, og vi må arbejde hårdt for at holde buddene. Den virkelige kraft i vores pagter og den virkelige kraft til at høste realiseres ikke, når vi med sikkerhed konkluderer, at Gud holder sine løfter, men snarere når vi med sikkerhed konkluderer, at vi holder vores. Denne store sandhed er det, der omformer løfter om fremtiden til nutidens realiteter. Vi må arbejde.
Mist ikke modet på grund af jeres fejl eller fiaskoer, men vær vedholdende i jeres indsats og vær opsat. Troen til at høste kræver ikke perfektion, men den kræver vedholdenhed.
Jeg opfordrer jer til at udvikle tro til at høste. Tro fast på vor Frelser, Jesus Kristus, og på hans forsoning. Sørg for, at jeres ønsker stemmer overens med hans vilje. Tag så fat på arbejdet med hele jeres hjerte, sjæl, sind og styrke og med usvigelig målbevidsthed og vedholdenhed. Der er ingen udfordring, intet problem, ingen barriere, som ikke kan kan klares med troen til at høste.