»Vejledning til stavens seminarafslutning«, Vejledning til seminar- og institutafslutninger, 2021
»Vejledning til stavens seminarafslutning«, Vejledning til seminar- og institutafslutninger
Vejledning til stavens seminarafslutning
Retningslinjer for seminarafslutning
Opfyldelse af kravene til beståelse kan hjælpe de unge til at øge deres omvendelse til Frelseren Jesus Kristus, idet de regelmæssigt kommer til klasserne, deltager i klassen og begynder at etablere et livslangt mønster for dagligt skriftstudium (se »Point og beståelse« i Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 15.1.5 og »Formålet med seminar og institut«, Evangelisk Bibliotek). Alle unge har en forskellig grad af støtte fra familien, forståelse af evangeliet, evner og forpligtelse. Disse krav er beregnet til at imødekomme eleverne i deres nuværende situation.
For at kvalificere sig til at bestå seminar, skal en elev bestå otte semestre af seminar og få en kirkeleders godkendelse.
-
For at gennemføre et kursus skal eleverne deltage i mindst 75 % af klassemøderne, gennemføre den krævede læsning for semesteret og deltage i samarbejdende evalueringen af indlæring.
-
Oplysninger om en elevs status for beståelse kan gives af S&I-repræsentanten eller tilgås direkte af forældre og præstedømmeledere på mySeminary.ChurchofJesusChrist.org.
-
Der er ekstra opgaver tilgængelige for de elever, der ikke har opfyldt disse krav.
Detaljer om programmet ved seminarafslutning:
-
Afslutningsceremonier er en måde, hvorpå man kan hædre seminarelevernes indsats og præstation.
-
Seminarafslutningen bør afholdes på stavsplan årligt.
Detaljer om forberedelse af beviser:
-
Kun fortrykte underskrifter af formanden for Kirkens Uddannelseskomité og seminar- og institut-administratoren er på seminarafgangsbeviset.
-
Hvis det er muligt bør seminarafslutning afholdes efter skoleåret er slut, så beviserne kan uddeles ved afslutningen. Beviserne gives til stavens repræsentant (sædvanligvis et tildelt højrådsmedlem) for at blive uddelt ved stavens seminarafslutning.
-
Hvis seminarafslutninger afholdes inden skoleåret er forbi, kan afgangselever modtage et tomt omslag til beviset. Når beviserne bliver tilgængelig kan de sendes til afgangseleverne eller gives til stavs- eller menighedsledere til at uddele dem.
-
Beviser til de elever, der ikke er blevet godkendt af en kirkeleder, gives til biskoppen, som kan hædre de elever på et senere tidspunkt. Seminarelever, der ikke er blevet godkendt, bliver ikke hædret ved afslutningen.
Beviser for fuldførelse af kursus
Opfylder alle krav til point til seminar. Afhængig af stavens behov vil lokale seminaradministratorer i konsultation med stavsledere afgøre, hvornår og hvor beviser for fuldførelse skal udskrives og overrækkes. Beviser for fuldførelse kan udskrives og uddeles hvert semester, ved slutningen af hvert år eller slet ikke. Beviser kan uddeles ved seminarafslutning i klassen eller på anden vis.
Roller og ansvar
Stavspræsidenten:
-
Konsulterer med stavens leder eller koordinator for seminar for at forberede og planlægge stavens seminarafslutning.
-
Fører tilsyn med kirkelederens godkendelse af de elever, der forventes at bestå.
-
Udpeger stavens tilsynsførende for seminar eller højrådsmedlem til at koordinere programmet til afslutningen.
Biskoppen:
-
Afgør om hver potentielle elev, der kan bestå seminar, skal godkendes. Denne godkendelsesstatus af en elev bør ikke deles med seminarprogrammet.
-
Informerer en elev, der ikke godkendes, om årsagen hertil. Biskoppen skal sørge for at informere seminarelevens forældre eller værger, hvis eleven ikke vil deltage i seminarafslutningen.
-
Giver stavspræsidenten en liste med godkendte elever, der kan tilføjes programmet til stavens seminarafslutning.
Kirkeledernes godkendelse til seminar
For stavspræsidenter og biskopper:
-
Biskoppens godkendelse af elever til seminarafslutning »bekræfter, at eleven er værdig og forpligtet til at efterleve evangeliets standarder« (Kirkens Håndbog, 2020, 15.1.5, ChurchofJesusChrist.org).
-
Biskoppen eller en af hans rådgivere kan benytte de regelmæssigt fastsatte interview med unge som basis for at godkende en elev, der er klar til at bestå. Det er ikke nødvendigt at holde et separat godkendelsesinterview for disse elever.
-
Det er op til biskoppens skøn, om han godkender hver mulige afgangselev eller ej.
-
Ledere og koordinatorer for seminar sikrer sig, at alle stavspræsidenter forstår kravet om godkendelse fra en kirkeleder for at bestå seminar.
-
Stavspræsidenten sikrer, at hver biskop eller grenspræsident forstår kravet om en kirkeleders godkendelse for at bestå seminar.
-
Kun godkendte elever, der akademisk opfylder kravene til et diplom, bør hædres ved stavens seminarafslutning.
Eksempel på program til stavens seminarafslutning
Følgende er et forslag til navne og hjemmesider, som kan trykkes i programmet:
-
Områdepræsidentskabet (hvor det er passende)
-
Missionspræsidentskabet (hvis det er passende)
-
Stavspræsidentskabet
-
Biskopråd eller grenspræsidentskaber
-
Områdeleder for seminar og institut
-
Regionsleder for seminar og institut