»Vurder jeres læring 1: 1 Nefi 1-15« Mormons Bog – Elevens hæfte, 2024
»Vurder jeres læring 1: 1 Nefi 1-15« Mormons Bog – Elevens hæfte
Vurder jeres læring 1
Denne lektion er beregnet til at hjælpe jer med at evaluere de mål, I har sat, og den udvikling, I har oplevet under jeres studier af Mormons Bog indtil nu.
Læs Mormons Bog dagligt
-
Hvilke ting gør I hver dag eller hver aften?
-
Hvad ville der måske ske, hvis du sprang disse gøremål over i en dag eller over længere tid?
-
Hvorfor er dagligt skriftstudium noget, vi bør stræbe efter?
Vælg en af følgende for at beskrive, hvordan det går med jeres daglige studium af Mormons Bog:
-
Mit studium føles meningsfuldt og har været konsekvent.
-
Mit studium går godt, når det finder sted, men det sker ikke særlig regelmæssigt.
-
Jeg er konsekvent med mit studium, men får ikke meget ud af det.
-
Jeg kæmper med at forstå det, jeg læser, og studerer sjældent på egen hånd.
-
Jeg har ikke gjort noget for at arbejde mig hen imod et mål for studium af skriften.
-
Andet: Forklar dit svar.
Det er naturligt, at der kan være problemer med et dagligt mål som dette. Det vigtige er at blive ved med at prøve.
-
Hvad er gået godt med jeres studium af Mormons Bog? Hvad kunne I tænke jer at gøre bedre eller anderledes?
Personlige tanker og følelser om Mormons Bog
Lehis drøm
Overvej, hvordan forskellige dele af Lehis drøm kan hjælpe personerne i de følgende scenarier:
-
En ung mand tilbringer tid sammen med en gruppe mennesker, der vælger at være ulydige mod visdomsordet og presse ham til at gøre det samme.
-
En ung pige tror, at hun vil tage sit skriftstudium mere alvorligt, når hendes liv bliver mindre stressfyldt.
-
En ung mand begynder at skamme sig over sit medlemskab af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, når han hører andre håne folk, der er religiøse.
Man kan holde befalingerne
Under lektionen om 1 Nefi 3 har I måske sat jer et mål om at være bedre til at holde en befaling, der har været svær at holde. Tænk over jeres fremgang mod dette mål, og skriv jeres tanker ned i jeres studiebog. Overvej følgende spørgsmål, når I reflekterer og skriver:
-
Hvordan går det med at adlyde denne befaling?
-
Hvilke succeshistorier eller problemer har I oplevet?
-
Hvordan kan I tilpasse jeres plan?
-
Hvordan er I blevet velsignet for jeres indsats?
-
Hvordan har Herren åbnet en vej for jer at være lydige på?
Hvis I ikke har tænkt på en befaling, der kan være svær for jer at holde, så tænk på en nu. Beslut, hvad I kan gøre for at holde den mere helhjertet.
Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab har sagt, at Nefis tillid til Herren kan opmuntre os, når vi synes, det er svært at holde Herrens bud:
Den unge Nefi i Mormons Bog vækker et ønske i os om at udvikle tillid nok til Herren til at adlyde hans befalinger, uanset hvor vanskelige de måtte være. Nefi stod over for fare og mulig død, da han sagde disse ord om en tillid, som vi kan og må føle urokkeligt i vores hjerte: »Jeg vil tage af sted og gøre det, som Herren har befalet, for jeg ved, at Herren ikke giver nogen befalinger til menneskenes børn, uden at han bereder en vej for dem, så de kan udføre det, som han befaler dem« (1 Nefi 3:7) (Henry B. Eyring, »Stol på Gud, og gå så hen og gør det«, Liahona, nov. 2010, s. 71).