1 Nefi 19-22

»Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig«

Hvordan har I det, når en person, der er vigtig for jer, husker jer? Da Nefi underviste om Israels spredning og indsamling, brugte han Esajas’ profetier til at vise, at Herren ikke ville glemme Israels spredte hus. Denne lektion har til hensigt at hjælpe jer til at føle Herrens kærlighed til jer og alle mennesker og hans ønske om at indsamle jer til ham.

Frelserens kærlighed til os

Der er tidspunkter, hvor vi hver især kan genkende og føle Guds kærlighed i vores liv, men på andre tidspunkter genkender vi den måske slet ikke. Forestil jer, at I taler med en ven, der fortæller jer, at hun ikke er sikker på, at Gud elsker hende.

• Hvad kan I dele fra skrifterne, der kan hjælpe jeres ven?

• Hvilke oplevelser kan I dele med jeres ven om, hvordan I har lært vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed at kende og føle?

Tænk over jeres egne følelser om Guds kærlighed til jer, herunder eventuelle spørgsmål eller bekymringer, I måtte have. Se, når I studerer, efter sandheder, der kan hjælpe jer til bedre at forstå og føle den kærlighed, vor himmelske Fader og Jesus Kristus har til jer.

Nefi underviser om Frelserens kærlighed til os

I 1 Nefi 19 profeterede Nefi om Jesu Kristi fremtidige liv og mission. Læs 1 Nefi 19:7-10, og se efter, hvad Nefi sagde om, hvordan Jesus Kristus ville blive behandlet i sin tid på jorden, og hvorfor han ville være villig til at blive behandlet på denne måde.

• Hvilke ord eller udtryk lagde I mærke til i disse vers? Hvorfor?

• Hvordan kan en forståelse af lærdommene i disse vers påvirke jeres følelser for vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

Efter Nefi havde nedskrevet sine egne profetier om Jesus Kristus, delte han profetier fra profeten Esajas i Det Gamle Testamente om Israels spredning og indsamling. Disse profetier var vigtige for Nefi og hans familie, som var blevet fordrevet fra deres hjem i Jerusalem på grund af ugudeligheden blandt de folk, der boede i området. Esajas’ profetier indikerede, at mange af israelitterne ville føle sig glemt af Herren i deres spredte tilstand.

Læs 1 Nefi 21:14-16 og se efter Herrens ord til dem, der ville føle sig glemt.

Frelserens kærlighed kommer til udtryk gennem hans villighed til at samle folk til sig

Det gamle Israel blev spredt, hver gang de holdt op med at tilbede Jahve og brød deres pagter og Guds befalinger (se 2 Ne 6:10-11; 10:3-6). Israels folk samles, når de kommer til Kristus, accepterer hans evangelium gennem dåb og holder hans befalinger. Frelseren lovede det spredte Israel, at han ikke ville glemme dem, og at han ville samle dem til sig i de sidste dage (se 1 Ne 15:13-14; 2 Ne 6:11; 9:1-2; 10:7-8).

Studér kapiteloverskrifterne i 1 Nefi 21 og22 for bedre at forstå, hvad Esajas profeterer om og lærer os i disse kapitler.

Studér følgende skriftsteder om Israels indsamling i de sidste dage. Læg mærke til ord eller vendinger, der viser Herrens kærlighed til sit folk.

• 1 Nefi 22:9-12

• 1 Nefi 22:24-25

• 3 Nefi 22:7-8

Når du afslutter dagens lektion, så tænk over, hvad I har lært og følt om Guds kærlighed. Tænk over, hvordan Gud har husket og rakt ud til jer med barmhjertighed og venlighed. Hvad kan I gøre for at vise taknemlighed for det, han har gjort for jer? Overvej at registrere jeres tanker og indtryk i jeres notesbog.

Valgfrit: Vil I lære mere?

Er jeg uværdig til Guds kærlighed, når jeg synder?

Bror Bradley R. Wilcox fra Unge Mænds hovedpræsidentskab har sagt:

Husk, forandring er mulig, omvendelse er en proces og værdighed er ikke fejlfrihed. Vigtigst af alt, så husk, at Gud og Kristus er villige til at hjælpe os lige her og nu …

Så mange er blevet såret af brudte og anstrengte forhold, at det er svært at tro på Guds barmhjertighed og langmodighed. De kæmper med at se Gud, som han er – en kærlig Fader, der imødekommer vores behov og ved, hvordan han skal »give gode ting til dem, som beder ham« [3 Ne 14:11]. Hans nåde er ikke kun en gave til de værdige. Det er den »guddommelige hjælp« han giver, der hjælper os til at blive værdig. Det er ikke bare en belønning til de retfærdige. Det er den »guddommelige styrke«, han giver os, der hjælper os til at blive retfærdige (Dieter F. Uchtdorf, »Nådens gave«, Liahona, maj 2015, s. 107). Vi går ikke bare hen mod Gud og Kristus. Vi går med dem. (Bradley R. Wilcox, »Værdighed er ikke fejlfrihed«, Liahona, nov. 2021, s. 67).

Hvorfor sammenlignede Kristus sig med en mor?

Ældste Dale G. Renlund fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

Jahve [spurgte]: »For kan en kvinde glemme sit diende barn, så hun ikke har medfølelse med sit livs søn?« Lige så usandsynligt som det var, at en kærlig mor ville glemme sit spædbarn, erklærede Jahve, at hans hengivenhed var endnu mere bestandig. Han sagde: »Ja, selv om hun skulle glemme, glemmer jeg ikke dig … Se, i mine håndflader har jeg tegnet dig, dine mure har jeg bestandig[t] for øje« [1 Ne 21:15-16]. Fordi Jesus Kristus udvirkede det uendelige sonoffer, kan han helt og holdent forstå os [se Alma 7:11-13]. Han er altid bevidst om os og vores omstændigheder. (Se Dale G. Renlund, »Oprørende uretfærdighed«, Liahona, maj 2021, s. 43)

Hvordan kan vi genkende Guds kærlighed til os?

Søster Susan H. Porter fra Primarys hovedpræsidentskab har sagt:

Guds kærlighed findes ikke i livets omstændigheder, men i hans tilstedeværelse i vores liv. Vi kender til hans kærlighed, når vi modtager styrke udover vores egen, og når hans Ånd bringer fred, trøst og vejledning. Til tider kan det være svært at føle hans kærlighed. Vi kan bede om at få vores øjne åbnet for at se hans hånd i vores liv og se hans kærlighed i hans skabelsesværks skønhed. (Susan H. Porter, »Guds kærlighed: Det, der glæder sjælen mest«, Liahona, nov. 2021, s. 33).