»1 Nefi 19-22: ›Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig‹«, Mormons Bog – Elevens hæfte, 2024
»1 Nefi 19-22: ›Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig‹«, Mormons Bog – Elevens hæfte
1 Nefi 19-22
»Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig«
Hvordan har I det, når en person, der er vigtig for jer, husker jer? Da Nefi underviste om Israels spredning og indsamling, brugte han Esajas’ profetier til at vise, at Herren ikke ville glemme Israels spredte hus. Denne lektion har til hensigt at hjælpe jer til at føle Herrens kærlighed til jer og alle mennesker og hans ønske om at indsamle jer til ham.
Frelserens kærlighed til os
Der er tidspunkter, hvor vi hver især kan genkende og føle Guds kærlighed i vores liv, men på andre tidspunkter genkender vi den måske slet ikke. Forestil jer, at I taler med en ven, der fortæller jer, at hun ikke er sikker på, at Gud elsker hende.
-
Hvad kan I dele fra skrifterne, der kan hjælpe jeres ven?
-
Hvilke oplevelser kan I dele med jeres ven om, hvordan I har lært vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed at kende og føle?
Tænk over jeres egne følelser om Guds kærlighed til jer, herunder eventuelle spørgsmål eller bekymringer, I måtte have. Se, når I studerer, efter sandheder, der kan hjælpe jer til bedre at forstå og føle den kærlighed, vor himmelske Fader og Jesus Kristus har til jer.
Nefi underviser om Frelserens kærlighed til os
I 1 Nefi 19 profeterede Nefi om Jesu Kristi fremtidige liv og mission. Læs 1 Nefi 19:7-10, og se efter, hvad Nefi sagde om, hvordan Jesus Kristus ville blive behandlet i sin tid på jorden, og hvorfor han ville være villig til at blive behandlet på denne måde.
-
Hvilke ord eller udtryk lagde I mærke til i disse vers? Hvorfor?
-
Hvordan kan en forståelse af lærdommene i disse vers påvirke jeres følelser for vor himmelske Fader og Jesus Kristus?
Efter Nefi havde nedskrevet sine egne profetier om Jesus Kristus, delte han profetier fra profeten Esajas i Det Gamle Testamente om Israels spredning og indsamling. Disse profetier var vigtige for Nefi og hans familie, som var blevet fordrevet fra deres hjem i Jerusalem på grund af ugudeligheden blandt de folk, der boede i området. Esajas’ profetier indikerede, at mange af israelitterne ville føle sig glemt af Herren i deres spredte tilstand.
Læs 1 Nefi 21:14-16 og se efter Herrens ord til dem, der ville føle sig glemt.
Frelserens kærlighed kommer til udtryk gennem hans villighed til at samle folk til sig
Det gamle Israel blev spredt, hver gang de holdt op med at tilbede Jahve og brød deres pagter og Guds befalinger (se 2 Ne 6:10-11; 10:3-6). Israels folk samles, når de kommer til Kristus, accepterer hans evangelium gennem dåb og holder hans befalinger. Frelseren lovede det spredte Israel, at han ikke ville glemme dem, og at han ville samle dem til sig i de sidste dage (se 1 Ne 15:13-14; 2 Ne 6:11; 9:1-2; 10:7-8).
Studér kapiteloverskrifterne i 1 Nefi 21 og22 for bedre at forstå, hvad Esajas profeterer om og lærer os i disse kapitler.
Studér følgende skriftsteder om Israels indsamling i de sidste dage. Læg mærke til ord eller vendinger, der viser Herrens kærlighed til sit folk.
Når du afslutter dagens lektion, så tænk over, hvad I har lært og følt om Guds kærlighed. Tænk over, hvordan Gud har husket og rakt ud til jer med barmhjertighed og venlighed. Hvad kan I gøre for at vise taknemlighed for det, han har gjort for jer? Overvej at registrere jeres tanker og indtryk i jeres notesbog.