»2 Nefi 17-26: ›Forløst fra faldet‹«, Mormons Bog – Elevens hæfte 2024
»2 Nefi 2:17-26: ›Forløst fra faldet‹«, Mormons Bog – Elevens hæfte
2 Nefi 2:17-26
»Forløst fra faldet«
Har du nogensinde tænkt over, hvordan de valg, som Adam og Eva traf for tusinder af år siden, stadig kan påvirke dig? Lehi underviste sine børn om følgerne af Adams og Evas fald, og at vi sammen med Frelseren kan overvinde alle jordelivets udfordringer. Denne lektion kan hjælpe dig til at værdsætte Frelseren og hans forsoning mere, når du forstår Adams og Evas fald.
Mulige læringsaktiviteter
Forståelse fører til påskønnelse
Tænk over følgende spørgsmål:
-
På en skala fra 1 til 10 (hvor 1 er »slet ikke« og 10 er »fuldstændig«), hvor meget føler I så, at I forstår og værdsætter Frelseren Jesus Kristus og hans offer for jer? Hvorfor?
-
Hvis nogen spurgte jer, hvad de skulle gøre for at forstå og påskønne Jesu Kristi forsoning, hvad ville I så sige?
Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har påpeget et nødvendigt skridt for bedre at forstå Frelserens forsoning. I kan se videoen »Retfærdighed får evigt spil«, fra tidskode 6:51 to 7:26, eller læse følgende udtalelse:
Den enkle sandhed er den, at vi ikke helt kan forstå Kristi forsoning og opstandelse, og vi ikke fuldt ud kan værdsætte det unikke formål med hans fødsel og død … uden en forståelse af, at Adam og Eva virkelig fandtes, og at de virkelig blev fordrevet fra Edens have med alle de konsekvenser, som det fald medførte (Jeffrey R. Holland, »Retfærdighed får evigt spil«, Liahona, maj 2015, s. 105).
Det kan være en hjælp til at evaluere, hvor meget du allerede ved om Adams og Evas fald at tænke over følgende spørgsmål:
-
Hvad er Adams og Evas fald?
-
Hvilke konsekvenser havde faldet for verden? For dig?
-
Hvordan passer faldet ind i Guds frelsesplan?
-
Hvordan hjælper faldet dig til at forstå og påskønne Jesus Kristus og hans offer for dig?
Se efter svar på disse spørgsmål, mens du studerer, og tænk over, hvordan en forståelse af dem kan hjælpe dig.
Følgerne af Adams og Evas fald
Da Lehi forberedte sig på at dø, talte han meget med sin søn Jakob om Adams og Evas fald. Adam, Eva og alle former for liv på jorden eksisterede i en udødelig tilstand, og var endnu ikke underkastet døden og var i Guds nærhed. I den tilstand kunne de ikke blive syge eller dø, og haven sørgede for mad til dem, uden at de skulle arbejde på at frembringe den. De kunne heller ikke få en familie. Herren advarede dem om, at hvis de spiste frugten af træet til kundskab om godt og ondt, ville de med tiden dø (se Moses 3:16-17; Abr 5:12-13). Adam og Evas beslutning om at spise frugten og konsekvenserne for dem og resten af verden er kendt som faldet.
Læs 2 Nefi 2:19-23 og Alma 42:6-9, og søg efter konsekvenserne af faldet. Overvej at markere det, du finder.
-
Hvordan ville I have det, hvis I oplevede disse konsekvenser?
-
Tror I, at disse resultater er gode, dårlige eller begge dele? Hvorfor?
Læs 2 Nefi 2:24-25, og tænk over, hvordan I vil sammenfatte disse vers med jeres egne ord.
En sandhed, som Lehi belærte om, var, at faldet var en afgørende del af vor himmelske Faders plan for lykke.
Brug en stund på at tænke over, hvorfor faldet var en afgørende del af vor himmelske Faders plan, når I læser denne udtalelse af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum:
Faldet var en vigtig del af vor himmelske Faders guddommelige plan. Uden faldet ville Adam og Eva ikke have fået børn, og så ville der ikke have været nogen menneskelig familie, som kunne opleve modgang og vækst, handlefrihed og glæde ved opstandelsen, forløsningen og det evige liv (se 2 Ne 2:22-27; Moses 5:11) (Jeffrey R. Holland, »Jesu Kristi forsoning«, Liahona, mar. 2008, s. 35).
-
Hvorfor var faldet en afgørende vigtig del af vor himmelske Faders plan?
Vi har stadig brug for hjælp
Selvom konsekvenserne ved faldet er en del af vor himmelske Faders plan og har til hensigt at hjælpe os til at udvikle os, kan vi ikke føle sand glæde uden guddommelig hjælp.
Læs omhyggeligt 2 Nefi 2:26, og find frem til, hvordan det vil være muligt at overvinde faldets konsekvenser og føle glæde. Læs derefter Moses 5:10-11, og læg mærke til, hvilke sandheder der fik Adam og Eva til at fryde sig.
-
Hvad lærte I?
-
Hvorfor tror I, at Adam og Eva frydede sig, da de havde lært om faldet og Jesu Kristi forsoning?