2 Nefi 12-15

»Det sker i de sidste dage«

Har I bemærket, at visse profeter taler, underviser eller skriver på en måde, der rører lige netop jeres sjæl? For Nefi var det sådan med Esajas. »For min sjæl fryder sig ved hans ord,« skrev Nefi (2 Ne 11:2). I kan også fryde jer over det, Herren åbenbarede om de sidste dage gennem Esajas. Denne lektion kan hjælpe jer til at forstå Esajas’ symbolske profetier og overveje, hvordan de kan hjælpe jer.

Mulige læringsaktiviteter

Det bedste og det værste

1. Færdiggør følgende udsagn for jer selv i jeres studiebog:

• Det bedste ved at leve i de sidste dage er …

• Det værste ved at leve i de sidste dage er …

Til mange fortidige profeter har Herren lovet både velsignelser og givet advarsler om at leve i de sidste dage. En af disse profeter var profeten Esajas i Det Gamle Testamente, som levede lidt mere end 100 år før Lehi og hans familie. Nefi vidste, at Esajas var et særligt vidne om Jesus Kristus (se 2 Ne 11:2) og frydede sig så meget ved hans ord, at han tog sig tid til at medtage mange af Esajas’ profetier i sine egne optegnelser.

Overvej følgende spørgsmål. Du vil vende tilbage til disse spørgsmål igen i slutningen af lektionen.

• Hvorfor kan Herren både love velsignelser og give os advarsler om de sidste dage?

• Hvad kan det lære dig om ham?

• Hvordan kan en viden om disse ting hjælpe jer?

Søg Helligåndens vejledning som hjælp til at besvare disse spørgsmål i løbet af denne lektion.

Vor tids udfordringer

Esajas advarede os om visse former for adfærd og holdninger i de sidste dage. Læs følgende vers, og se efter, hvad Esajas profeterede.

• 2 Nefi 12:7-11 (Hovmod og ondskab, manglende værdighed eller ydmyghed).

• 2 Nefi 13:5, 9, 15-17 (Sodoma var et sted med ugudelighed og amoralitet. Lystne betyder liderlige).

• 2 Nefi 15:20-23

• Hvad springer jer i øjnene?

• Hvilke eksempler er der på disse ting i verden i dag?

• Hvorfor er det en velsignelse, at Herren har bedt os om at være på vagt over for disse ting?

Når I fortsætter jeres studium, så se efter velsignelser, som Herren har tilvejebragt i de sidste dage. Tænk over, hvordan disse velsignelser kan hjælpe os, når vi står over for de udfordringer, Esajas forudså.

Det bjerg, hvorpå Herrens hus ligger

Esajas brugte mange symboler i sine profetier. Når I tænker over, hvad disse symboler repræsenterer, kan det være en hjælp til at opnå personlig mening fra skrifterne.

Læs 2 Nefi 12:1-3, og se efter hovedsymbolet, som Esajas brugte til at undervise om, hvad der ville »ske i de sidste dage« (2 Ne 12:2).

• Hvad tror I, at »det bjerg, hvorpå Herrens hus ligger«, kan henvise til? Hvorfor?

Det kan være nyttigt at overveje, om et symbol, i dette tilfælde et bjerg, er betydningsfuldt i andre skrifter. Moses og andre profeter gik for eksempel til et bjerg for at lære Herren at kende og modtage vejledning fra ham (se 2 Mos 3; 20). Til tider har bjerge tjent et formål som templer.

• Hvordan kan et bjerg være ligesom et tempel?

Genlæs verset med dette identificerede symbol in mente, og se efter, hvad Herren gør for os i sit hus.

2. Besvar følgende spørgsmål:

• Hvordan har tilbedelse i templet (eller forberedelse til at komme i templet) hjulpet jer til at lære om Herrens veje eller vandre på hans stier?

• Hvordan kan templer hjælpe os, når vi står over for udfordringerne i de sidste dage?

En sky og et bål

Esajas kom med endnu en profeti. Læs 2 Nefi 14:5-6, og se efter, hvad Herren vil gøre for sit folk. Følgende oplysninger kan være nyttige:

• Boligen er et hjem.

• Forsamlinger på Zions bjerg er der, hvor Herrens folk mødes, som grene, menigheder og stave.

• På Det Gamle Testamentes tid henviste et tabernakel specifikt til et transportabelt telt, der tjente som tempel for israelitterne i hundreder af år. Det kan repræsentere templet eller et sted, hvor man i dag kan bede.

• Et ly er et sted, hvor man kan søge læ eller tilflugt.

• Hvad tror I, at skyen om dagen og den flammende ild om natten symboliserer?

• Hvorfor var skyen og ilden vigtig for Moses og Israels børn? (se 2 Mos 13:21).

• Med den forståelse, hvad tror I så, at Herren lovede, at han ville gøre for sit folk i 2 Nefi 14:5-6?

Ældste Ronald A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum har givet et lignende løfte:

Vores vidnesbyrd om Jesu Kristi evangelium, vores hjem, vores familie og vores medlemskab af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige vil udgøre vores personligt beskyttende fæstningsværk, der omslutter og skærmer os mod den ondes magt (Ronald A. Rasband, »Byg en fæstning af åndelighed og beskyttelse«, Liahona, maj 2019, s. 107).

3. Besvar følgende spørgsmål:

• Hvordan har jeres hjem, menighed eller tempel været en beskyttelse og et åndeligt tilflugtssted?

• Hvordan kan disse løfter hjælpe os, når vi står over for udfordringerne i de sidste dage?

Esajas’ ord i jeres liv

Brug noget tid på at besvare de tre spørgsmål, du grundede over i begyndelsen af lektionen. Overvej at skrive i din studiebog, hvad du har lært om Herren, og hvordan disse profetier kan hjælpe dig. Du kan inkludere adfærd eller holdninger, du ønsker at undgå, såvel som måder, hvorpå du kan søge åndelig hjælp fra Herren i dit hjem, menighed eller gren eller i templet.

Valgfrit: Vil I lære mere?

Hvordan bliver Esajas’ profetier opfyldt i dag?

Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) sagde:

Lige siden templet i Salt Lake City blev indviet, har vi tolket dette skriftsted i Esajas, som er gentaget i Mika (se Mika 4:1-2), som gældende for dette hellige Herrens hus. Og om dette sted har et stadigt større antal fra hele verden siden dets indvielse i virkeligheden sagt: »Kom, lad os drage op til Herrens bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal vise os sine veje, og vi vil gå på hans stier.«

Jeg tror og bærer vidnesbyrd om, at det er denne kirkes mission at stå som et banner for folkene og et lys for verden. Vi har fået en storslået, altomfattende befaling, hvorfra vi ikke kan vige eller vende os bort. Vi accepterer denne befaling, og vi er fast besluttet på at opfylde den, og med Guds hjælp vil vi gøre det (Gordon B. Hinckley, »Et banner for folkene, et lys for verden«, Liahona, nov. 2003, s. 82-83)