»2 Nefi 21-24: Tusindårsriget«, Mormons Bog – Elevens hæfte, 2024
»2 Nefi -24«, Mormons Bog – Elevens hæfte
2 Nefi 21-24
Tusindårsriget
Forestil jer, hvordan livet ville være, hvis der ikke var noget ondt i verden. En dag vil verden være sådan. Det vil ske, når Jesus Kristus regerer i tusindårsriget. Mange profeter, deriblandt Nefi og Esajas, profeterede om de 1.000 års fred, der blev kaldt tusindårsriget. Denne lektion kan hjælpe jer til at forstå og forberede jer til Frelserens styre i tusindårsriget.
Fremtiden
-
Hvilke vigtige fremtidige begivenheder ser I frem til? Hvorfor?
-
Hvilke følelser oplever I, når I tænker på disse begivenheder?
-
Hvad gør I for at forberede jer?
Tusindårsriget
En betydningsfuld begivenhed i fremtiden er tusindårsriget.
-
Hvad ved I om tusindårsriget? Hvilke spørgsmål har I om det?
I kan eventuelt skrive de spørgsmål ned, I har, og efterlade plads til at lave noter. Når I studerer i dag, så se efter svar på jeres spørgsmål.
Profeten Nefi skrev om de sidste dage og medtog mange af Esajas’ profetier om de sidste dage. Esajas profeterede om Assyriens og Babylons ødelæggelse som et sindbillede på ødelæggelsen ved det andet komme (se 2 Ne 20; 23). Han profeterede også om evangeliets gengivelse forud for Jesu Kristi styre i tusindårsriget. Hans profetier er fyldt med symbolik og billedsprog, der øger vores forståelse af tusindårsriget.
Læs følgende profetier fra Nefi og Esajas og se efter beskrivelser af tusindårsriget.
I kan eventuelt tegne nogle af beskrivelserne.
En af de sandheder, vi lærer af disse skriftsteder, er, at Jesus Kristus vil regere på jorden i retfærdighed og fred under tusindårsriget.
Visualiser i jeres sind, hvordan det kan være at leve under tusindårsriget – når Frelseren regerer i retfærdighed og fred. Tænk over, hvordan Frelserens fred kan velsigne jer.
Præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab beskrev endnu en velsignelse ved tusindårsriget:
At være enlig eller udsat for barnløshed, dødsfald og skilsmisse kuldkaster idealer og udsætter opfyldelsen af de lovede velsignelser … Herren har lovet, at i evighederne vil ingen velsignelser blive nægtet hans sønner og døtre, som holder befalingerne, lever op til deres pagter og ønsker at gøre det rette.
Mange af de største afsavn i livet på jorden vil blive rettet i tusindårsriget, som er tiden til at udføre alt, hvad der er ufuldstændigt i lykkens store plan for alle vor Faders værdige børn. Vi ved, at det vil gælde tempelordinancerne. Jeg tror, at det også vil gælde familiebånd og -oplevelser. Præsident Dallin H. Oaks, »Saliggørelsens store plan«, Stjernen, jan. 1994, s. 71.
Find mere hjælp til at besvare jeres spørgsmål i »Tusindårsriget« i Guide til skrifterne.
Forberedelse til tusindårsriget
I 2020 begyndte renoveringen af templet i Salt Lake City. Ældste Gary E. Stevenson fra De Tolv Apostles Kvorum har udtalt sig om denne renovering. Se efter, hvordan han sammenlignede den med vores eget liv. Se videoen »Et godt fundament mod tiden, der kommer), som findes på ChurchofJesusChrist.org/study/general-conference/2020/04/28stevenson?lang=dan ChurchofJesusChrist.org, fra tidskode 14:51 til 15:26 eller læs udtalelsen nedenfor.
Det er Kirkens lederes oprigtige håb, at de betydelige renoveringer af templet i Salt Lake City vil bidrage til opfyldelsen af Brigham Youngs ønske om at se »templet bygget på en måde, der vil få det at holde gennem tusindårsriget.« Må vi i de kommende år tillade, at de forbedringer, vi foretager på templet i Salt Lake City, vil røre og inspirere os som enkeltpersoner og familier, så vi også – rent metaforisk – vil være »bygget på en måde, der vil få os til at holde gennem tusindårsriget.« (Gary E. Stevenson, »Et godt fundament mod tiden, der kommer«, Liahona, maj 2020, s. 51)
-
Hvad tror I, det betyder at være »bygget på en måde, der vil … holde gennem tusindårsriget«?