Seminar
Alma 5:33-62: »Den gode hyrde kalder jer«


»Alma 5:33-62: ›Den gode hyrde kalder jer‹«, Mormons Bog – Elevens hæfte, 2024

»Alma 5:33-62«, Mormons Bog – Elevens hæfte

Alma 5:33-62

»Den gode hyrde kalder jer«

Kristus som en hyrde

Efter at have opfordret Kirkens medlemmer i Zarahemla til at reflektere dybt over deres status hos vor himmelske Fader og Jesus Kristus (se Alma 5:1-32) opfordrede Alma dem til at komme til Kristus ved brug af et ømt billedsprog, såsom »barmhjertighedens arme er strakt ud« (Alma 5:33), »omvend jer, så vil jeg modtage jer« (Alma 5:33) og »den gode hyrde kalder jer« (Alma 5:38). Denne lektion kan hjælpe jer i jeres bestræbelser på at komme til Jesus Kristus og modtage de velsignelser, han tilbyder jer.

Omvend jer, så vil jeg modtage jer

Et gammelt ordsprog lyder: »Et billede siger mere end tusind ord.«

  • Hvorfor kan det være sandt?

Se på følgende billeder, der skildrer Jesus Kristus.

Kristus med udstrakte arme
Kristus med udstrakte arme
  • Hvilke budskaber kommunikerer disse billeder til jer?

I husker måske, at Alma 5 indeholder Almas belæringer til Kirkens medlemmer i Zarahemla, hvoraf nogle var blevet stolte og var faldet i synd (se Alma 4:8-12). Efter Alma havde stillet dem en række spørgsmål for at hjælpe dem til at evaluere deres åndelige fremgang, belærte han om vigtige sandheder om Frelseren.

Læs Alma 5:33-34, og se efter, hvad Alma ønskede, at hans folk forstod om Jesus Kristus.

  • Hvilke ord eller vendinger i disse vers var de mest betydningsfulde for jer? Hvorfor?

  • Hvilke ligheder så I mellem disse vers og de billeder af Frelseren, som blev vist?

  • Hvordan kan en forståelse af principperne i disse vers ændre nogens syn på Jesus Kristus?

Tænk på jeres nuværende ønske om at tage imod Jesu Kristi opfordring til at omvende jer og komme til ham, og tænk på, om I møder forhindringer, der gør det svært at følge ham. Idet I fortsætter med at studere, så se efter lærdomme, der kan hjælpe jer i jeres bestræbelser på at overvinde disse forhindringer og følge Jesus Kristus.

Lytter til den gode hyrdes røst

Efter Alma havde undervist om Frelserens opfordring til at omvende sig og komme til ham, delte han yderligere lærdomme om Jesus Kristus for at overtale sit folk til at følge Frelseren.

Læs Alma 5:37-39, og se efter Almas budskab til sit folk.

ikon, nedskriv
  1. Besvar følgende spørgsmål:

    • Hvad tror I, at Alma ønskede, at hans folk skulle vide og føle om Jesus Kristus (den gode hyrde) ud fra denne analogi?

    • Hvad tror I, at Alma ønskede, at hans folk skulle vide og føle om sig selv (fårene) ud fra denne analogi?

En sandhed, vi kan lære af disse vers, er, at vi må lytte til den gode hyrdes røst for at blive hans får.

Præsident Russell M. Nelson har delt følgende definition af ordet lytte:

Det betyder »at lytte med den hensigt at adlyde«. At lytte betyder at »høre ham« – at høre det, Frelseren siger, og derpå give agt på hans råd. (Russell M. Nelson, »Hør ham«, Liahona, maj 2020, s. 89)

  • Hvad ved I om Frelseren, der får jer til at ønske at lytte til ham og blive regnet blandt hans får?

Ældste Gary E. Stevenson fra De Tolv Apostles Kvorum har fortalt om nogle af de velsignelser, Frelseren tilbyder os, når vi tillader ham at være vores gode hyrde. Læs følgende udtalelse, eller se videoen »Hearts Knit Together«, som findes på ChurchofJesusChrist.org, fra tidskode 13:56 til 14:51.

15:10

Når vi ser på det med evangeliske briller, indser vi, at vi også er i hænderne på en medfølende omsorgsgiver, der giver af sig selv i venlighed og af sit hjertes godhed. Den gode hyrde kender os hver især ved navn, og har en personlig interesse i os. Herren Jesus Kristus har selv sagt: »Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får … Og jeg sætter mit liv til for fårene« (Joh 10:14, 15).

Jeg finder varig fred ved at vide, at »Herren er min hyrde« (Sl 23:1), og at vi alle er kendt af ham og er under hans beskyttelse. Når vi møder livets storme og skybrud, sygdomme og skader, vil Herren – vores hyrde, vores omsorgsgiver – skærme os med kærlighed og venlighed. Han vil hele vores hjerte og sind. (Gary E. Stevenson, »Sammenknyttede hjerter«, Liahona, maj 2021, s. 23)

  • Hvad lægger I især mærke til ved grunden til, at vi ønsker at følge den gode hyrde, Jesus Kristus?

Måder, hvorpå I kan lytte til den gode hyrdes røst

Alma foreslog flere måder, hvorpå Zarahemlas folk kunne lytte til den gode hyrdes røst. Læs Alma 5:40-41, 50-51, 57, og se efter, hvad Alma rådede til.

  • Hvad lærte I af disse vers om, hvordan I kan lytte til den gode hyrdes røst?

  • På hvilke måder kan vi »drag[e] bort fra de ugudelige« og »ikke [røre] deres urene ting«? (V. 57).

  1. Fuldfør følgende sætninger:

    • Nogle årsager til, at jeg ønsker at følge Jesus Kristus, er

    • En måde, hvorpå jeg vil lytte til hans røst, er