Seminar
Gennemgang af evangelisk mesterlære 12: Forstå og anvend


»Gennemgang af evangelisk mesterlære 12: Forstå og anvend«, Mormons Bog – Elevens hæfte 2024

»Gennemgang af Evangelisk mesterlære 12«, Mormons Bog – Elevens hæfte

Gennemgang af Evangelisk mesterlære 12

Forstå og anvend

Kristus underviser i synagogen

Denne lektion vil hjælpe jer til at gennemgå og øve jer på at forstå og anvende de mesterlæreskriftsteder, I har studeret.

Forstå mesterlæreskriftsteder

Forestil jer, at I har mulighed for at tale med nogle, der synes, at de ikke forstår skrifterne og ikke er sikker på, at de ønsker at prøve.

  • Hvorfor er det vigtigt at stræbe efter at forstå skrifterne?

  • Hvis I skulle give råd om, hvad man kan gøre for at øge sin forståelse, hvad ville I så sige?

Nogle måder at øge jeres forståelse på omfatter at

  • slå ord op, som I ikke forstår

  • læse kapiteloverskriften eller versene, der kommer før eller efter det skriftsted, I studerer, for at få konteksten

  • læse krydshenvisninger i fodnoterne

  • slå vigtige ord op i Guide til skrifterne

  • bede en forælder, lærer eller kirkeleder om hjælp

  • identificere sandheder om Jesus Kristus og

  • overveje, hvordan efterlevelse af disse sandheder kan hjælpe jer til at komme Frelseren nærmere.

Vælg to mesterlæreskriftsteder fra 1 Nefi til Mosija, som I føler jer inspireret til at få mere at vide om. Brug derefter et par minutter på at læse dem omhyggeligt, og brug en af de færdigheder, der er nævnt ovenfor, til at øge jeres forståelse. I kan prøve en eller to færdigheder, som I ikke har prøvet før.

De første 12 mesterlæreskriftsteder og nøglesætninger

Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

Skriftstedshenvisning

Skriftstedets nøglesætning

Skriftstedshenvisning

1 Nefi 3:7

Skriftstedets nøglesætning

»Jeg vil tage af sted og gøre det, som Herren har befalet.«

Skriftstedshenvisning

2 Nefi 2:25

Skriftstedets nøglesætning

»Adam faldt, for at menneskene kunne blive til, og menneskene er til for at kunne nyde glæde.«

Skriftstedshenvisning

2 Nefi 2:27

Skriftstedets nøglesætning

»De er frie til at vælge frihed og evigt liv … eller … fangenskab og død.«

Skriftstedshenvisning

2 Nefi 26:33

Skriftstedets nøglesætning

»Alle er lige for Gud.«

Skriftstedshenvisning

2 Nefi 28:30

Skriftstedets nøglesætning

Gud »vil give menneskenes børn linje på linje, forskrift på forskrift«.

Skriftstedshenvisning

2 Nefi 32:3

Skriftstedets nøglesætning

»Tag for jer af Kristi ord, for se, Kristi ord vil fortælle jer alt det, som I skal gøre.«

Skriftstedshenvisning

2 Nefi 32:8-9

Skriftstedets nøglesætning

»I [skal altid] bede.«

Skriftstedshenvisning

Mosija 2:17

Skriftstedets nøglesætning

»Når I er i jeres medmenneskers tjeneste, er I blot i jeres Guds tjeneste.«

Skriftstedshenvisning

Mosija 2:41

Skriftstedets nøglesætning

»Dem, der holder Guds befalinger … er velsignede i alt.«

Skriftstedshenvisning

Mosija 3:19

Skriftstedets nøglesætning

»[Aflæg] det naturlige menneske og [bliv] en hellig ved Herren Kristi forsoning.«

Skriftstedshenvisning

Mosija 4:9

Skriftstedets nøglesætning

»Tro på Gud … tro, at han har al visdom.«

Skriftstedshenvisning

Mosija 18:8-10

Skriftstedets nøglesætning

Bliv »døbt i Herrens navn som et vidnesbyrd … om, at I har indgået en pagt med ham«.

ikon, nedskriv
  1. Del de mesterlæreskriftsteder, I valgte, den færdighed I brugte til at øge jeres forståelse, og den indsigt, I fik af jeres studium.

Anvendelse af mesterlæreskriftsteder

  1. Vælg enten aktivitet A eller B for at øve jer i at anvende et af de mesterlæreskriftsteder, I har valgt.

Aktivitet A. Lav et scenarie

  1. Skriv på den ene side af et stykke papir et evangelisk spørgsmål, der kan besvares, eller en situation, der kan afhjælpes ved at bruge dette mesterlæreskriftsted.

  2. Skriv på den anden side mesterlæreskriftstedet, nøglesætningen og en kort forklaring på, hvordan det kan hjælpe.

Aktivitet B. Lav et videooplæg

Forestil jer, at jeres stav har valgt en af nøglesætningerne i evangelisk mesterlære som tema for et ungdomsstævne. De har bedt dig om at planlægge en video, der præsenterer temaet. Lav et oplæg til en video, der indeholder

  • nøglesætningen og skrifthenvisningen

  • en kreativ måde at forklare, hvad mesterlæreskriftstedet betyder, og hvorfor det er vigtigt for unge, og

  • hvordan den kan anvendes i vores liv og hjælpe os til at komme Frelseren nærmere (I kan medtage et eksempel eller en historie fra skrifterne, en generalkonference eller jeres eget liv).