Evangelisk mesterlære: 3 Nefi 12:48: ›I skal være fuldkomne, ligesom jeg, eller jeres Fader som er i himlen, er fuldkommen‹«, Mormons Bog – Elevens hæfte 2024
»Evangelisk mesterlære: 3 Nefi 12:48«, Mormons Bog – Elevens hæfte
Evangelisk mesterlære: 3 Nefi 12:48
»I skal være fuldkomne, ligesom jeg, eller jeres Fader som er i himlen, er fuldkommen«
I jeres studium af 3 Nefi 12 lærte I om at blive fuldkommen som Jesus Kristus og vor himmelske Fader. Denne lektion kan hjælpe jer med at lære henvisningen til og nøglesætningen i mesterlæreskriftstedet 3 Nefi 12:48 udenad, forklare læresætningen i dette skriftsted og anvende principperne for at opnå åndelig kundskab i situationer fra det virkelige liv.
Forklar og lær udenad
I den foregående lektion lærte I følgende sandhed: Jesus Kristus ønsker, at vi bliver fuldkomne ligesom ham og vor Fader i himlen.
Forestil jer, at I har en ven, der tror, at Gud ikke har nogen forventninger til os udover, at vi er venlige og respekterer andre.
-
Hvordan vil I forklare 3 Nefi 12:48 på en måde, der kan give jeres ven en ny forståelse?
Nøglesætningen i 3 Nefi 12:48 er: »I skal være fuldkomne, ligesom jeg, eller jeres Fader som er i himlen, er fuldkommen.« Brug følgende metode, eller en anden efter jeres eget valg, for at lære henvisningen og nøglesætningen udenad.
Skriv »3 Nefi 12:48« midt på et stykke papir. Skriv i det ene hjørne af siden ordene »Vær fuldkommen«. Skriv »ligesom jeg« i et andet hjørne. Skriv i et andet hjørne »eller jeres Fader som er i himlen«. Skriv i det sidste hjørne »er fuldkommen«. Prøv at lære skriftstedshenvisningen og nøglesætningen udenad ved at berøre hver sætning med blyanten eller fingeren i rækkefølge, begyndende med henvisningen i midten. Det kan være en hjælp at sige ordene højt, når I berører dem. Når I har gjort det et par gange, så prøv at gentage henvisningen og hele sætningen udenad.
Øv anvendelse
Brug et par minutter på at gennemgå principperne i afsnit 5-12 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2023. Vælg et princip, som I vil studere nærmere.
-
Hvordan vil I kort forklare det princip, I valgte, for nogen, der måske ikke kender det?
Brug følgende scenarie som hjælp til at anvende Frelserens lærdomme i 3 Nefi 12:48 og principperne for at opnå åndelig kundskab.
John er en ung mand, der tror på Gud. Der er dog nogle aspekter af evangeliet, som han ikke kan lide at tænke på. En af disse er Frelserens formaning om at blive fuldkommen. Han har prøvet at foretage ændringer og blive mere kristuslignende, men han bliver ved med at komme til kort. Han føler, at han allerede har tabt, så fuldkommenhed for ham er umulig.
Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv
Evangelisk mesterlære, hoveddokument lærer os, at når vi håndterer et udfordrende emne, kan vi »omformulere spørgsmålet (for at se det fra en anden vinkel) og se på ideer ud fra Herrens standard for sandhed snarere end at acceptere verdens præmisser eller antagelser« (s. 3). Følgende spørgsmål kan være en hjælp i denne proces.
Søg yderligere kundskab gennem guddommeligt anviste kilder
-
Hvordan kan I bruge det, I har lært i 3 Nefi 12:48 om at blive fuldkommen til at reagere på Johns bekymring?
Læs mindst tre af følgende skriftsteder og se efter yderligere indsigt om at blive fuldkommen på den måde, som Jesus belærte om.
Handl i tro
Læs afsnit 5-7 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, og se, hvad det betyder at handle i tro.