Seminar
3 Nefi 18:15-39; 19:19-29: »Bed altid«


»3 Nefi 18:15-39; 19:19-29: ›Bed altid‹«, Mormons Bog – Elevens hæfte 2024

»3 Nefi 18:15-39; 19:19-29«, Mormons Bog – Elevens hæfte

3 Nefi 18:15-39; 19:19-29

»Bed altid«

Jesus Kristus beder i Amerika

Mange mennesker beder hver dag. Nogle bønner kan være mere meningsfulde end andre. Jesus Kristus underviste ikke alene sine tilhængere i »altid [at] bede til Faderen« (3 Ne 18:19), men han viste dem også i, hvordan de skulle bede. Denne lektion kan hjælpe jer til at følge Jesu Kristi lærdomme og eksempel på altid at bede og bede mere meningsfuldt.

Eksempler

Tænk på et talent, en færdighed eller en egenskab, I gerne vil udvikle. Find personer, I kender, som har det talent, den færdighed eller egenskab. Brug disse tanker til at udfylde de tomme felter på nogle få forskellige måder:

  • Hvis jeg ønskede at lære om , ville jeg følge eksemplet med , fordi .

Gentag øvelsen ved at udfylde det første tomme felt i følgende sætning med noget, I gerne vil lære af Frelseren, og svare på hvorfor i det sidste tomme felt.

  • Hvis jeg ønskede at lære om , ville jeg følge Jesu Kristi eksempel, fordi .

Under sin tjenestegerning i Amerika underviste Frelseren folket gennem ord og eksempel.

Læs 3 Nefi 18:16, 24, og se efter et eksempel, Jesus viste.

  • Hvad ønskede Frelseren, at folket skulle lære af hans eksempel?

Før I ser på Frelserens lærdomme og eksempel, så vurder jeres personlige bønner.

Bedøm følgende på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er den højeste:

  • Jeg beder hver dag.

  • Jeg kommunikerer med og føler mig tæt på vor himmelske Fader, når jeg beder.

  • Jeg har et ønske om at forbedre mine personlige bønner.

Når I fortsætter med at studere 3 Nefi 18, så søg Helligåndens inspiration for at hjælpe jer til at vide, hvad I kan gøre for at forbedre jeres personlige bønner. Følg Jesu Kristi lærdomme og eksempel, når I søger at forbedre jer.

Frelserens lærdomme om bøn

Læs 3 Nefi 18:15, 18-23, og se efter, hvad Frelseren lærte os om bøn. I kan også læse Frelserens instruktion om bøn fra hans prædiken i templet i 3 Nefi 13:5-13.

ikon, nedskriv
  1. Besvar følgende spørgsmål:

    • Hvilke af Jesu lærdomme om bøn tror I, der kan hjælpe jer mest? Hvorfor?

Frelserens eksempel på bøn

Forestil jer, hvordan det må være at høre Jesus Kristus bede for jer. Hvad tror I, han ville bede for jer? Tænk på de følelser, I kan have, og hvordan de kan påvirke jeres egne bønner.

Læs begge de følgende skriftsteder fra 3 Nefi 19 og et andet skriftsted efter eget valg. Se efter, hvad I kan lære af Frelserens eksempel på bøn.

I kan også se videoen »The Disciples Minister and Jesus Christ Prays for the People« fra tidskode 3:05 til 7:18, som findes på ChurchofJesusChrist.org, og følge med versene i 3 Nefi 19.

7:30
ikon, nedskriv
  1. Besvar følgende spørgsmål:

    • Hvad lærte I om bøn af Frelserens eksempel?

    • Hvad lærte I om, hvad Frelseren føler for jer?

    • Hvordan tror I, at det at følge hans eksempel kan gøre en forskel i jeres bønner?

Vores personlige bønner

Vælg mindst en af Frelserens lærdomme eller noget, som han var et eksempel på i bøn, som I kan inkorporere i jeres personlige bønner. Lav en påmindelse og begynd at handle på den i dag. Når I gør det, så læg mærke til, hvordan det hjælper jeres bønner til at være mere meningsfulde, og hvordan det påvirker jeres forhold til vor himmelske Fader.

I kan eventuelt føje noget af det, I har lært i dag, til jeres indlæg i jeres noter om »Lær om Jesus Kristus i 3 Nefi«.