Seminar
Moroni 4-5: Nadveren


»Moroni 4-5: Nadveren«, Mormons Bog – Elevens hæfte, 2024

»Moroni 4-5«, Mormons Bog – Elevens hæfte

Moroni 4-5

Nadveren

Billede
nadverbrød og vand

Som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige opfordres vi til at deltage i hellige ordinancer og indgå pagter med vor himmelske Fader. Når vi stræber efter at holde vores pagter, velsigner vor himmelske Fader os. Den ordinance, vi oftest deltager i, er nadveren. Denne lektion kan hjælpe jer til at holde den pagt, I indgår, når I deltager i nadveren, så I kan have Herrens Ånd hos jer.

Hvorfor går du i kirke?«

Søster Cheryl A. Esplin, tidligere rådgiver i Primarys hovedpræsidentskab, delte et spørgsmål, en søn stillede sin 96-årige far: »Far, hvorfor går du i kirke? Du kan ikke se, du kan ikke høre, det er vanskeligt at komme rundt. Hvorfor går du i kirke?« (»Nadveren – en fornyelse for sjælen«, Liahona, nov. 2014, s. 14).

  • Hvordan tror I, at faderen besvarede dette spørgsmål?

Faderen svarede: ›Det er nadveren. Jeg tager af sted for at nyde nadveren‹« (Cheryl A. Esplin, »Nadveren – en fornyelse for sjælen«, s. 14).

  • Hvad ved I om nadveren, der kan have fået faderen til at svare på denne måde?

  • Hvor vigtig er nadveren for jer? Hvorfor?

  • Hvilken indsats gør I for at få en meningsfuld oplevelse med nadveren?

Som en del af sin optegnelse medtog Moroni de bønner, som Jesus Kristus tidligere havde givet nefitterne til forrettelse af nadveren (se Moro 4:1-2). Når I studerer disse bønner i Moroni 4-5, så lyt efter tilskyndelser om, hvad I kan gøre for at holde de pagter, I indgår, når I tager nadveren.

Nadveren

Når vi deltager i nadveren, indgår vi en pagt med vor himmelske Fader og fornyr de pagter, vi indgik ved dåben (se Mosi 18:8-10; L&P 20:37). »En pagt er en hellig overenskomst mellem Gud og en person eller gruppe af personer. Gud fastsætter særlige betingelser, og han lover at velsigne os, når vi adlyder disse betingelser« (Guide til skrifterne, «Pagt«, ChurchofJesusChrist.org).

Lav følgende diagram i jeres studiebog. Udfyld den første kolonne ved at bruge Moroni 4:3.

Nadverpagten

Hvad jeg lover at gøre

Måder at holde mine løfter på

  • Hvordan vil I sammenfatte det, vi lover, når vi spiser brødet?

En måde at opsummere vores del af nadverpagten på er, at når vi tager del i nadveren, så lover vi at være villige til at påtage os Frelserens navn, altid huske ham og holde hans befalinger.

  • Hvad tror I, det betyder at være villig til at påtage sig Frelserens navn?

Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab har forklaret:

Vi lover at påtage os hans navn. Det betyder, at vi må se os selv som hans børn. Vi vil lade ham komme i første række i vores liv. Vi vil det, han vil, snarere end det, vi vil, eller det, som verden lærer os, at vi vil. (Henry B. Eyring, »At vi må være ét«, Stjernen, juli 1998, s. 71)

  • Hvordan kan I blive bedre til at påtage jer Frelserens navn?

  • Hvordan kan det hjælpe os til at blive som Frelseren, at vi påtager os hans navn?

Udfyld den anden kolonne i diagrammet med forslag til, hvordan vi kan stræbe efter at holde alle vores løfter.

Altid have hans Ånd hos os

Billede
ung kvinde, der nyder nadveren

Læs Moroni 4:3 og 5:2, og se efter ligheder mellem og forskelle på bønnen for brødet og bønnen for vinen (vand).

  • Hvilke ligheder fandt I?

  • Hvad vil vor himmelske Fader gøre, hvis vi holder den pagt, vi indgår under nadveren?

Et princip, vi lærer, er, at når vi holder den pagt, vi indgår under nadveren, kan vi altid have Herrens Ånd hos os.

  • Overvej, hvordan jeres villighed til at holde følgende løfter hjælper jer til altid at have Herrens Ånd hos jer:

    • Tag Frelserens navn på jer.

    • Husk ham altid.

    • Hold hans befalinger.

  • Hvordan vil det gavne jer altid at have Helligånden hos jer?

Præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab har forklaret, hvordan vi kan gå til nadveren og blive velsignet ved at holde dens pagter. Læs følgende udtalelse, eller se videoen »The Aaronic Priesthood and the Sacrament« fra tidskode 06:48 til 07:22 på ChurchofJesusChrist.org.

Vi har fået befaling om at omvende os fra vore synder og komme til Herren med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd og nyde nadveren i overensstemmelse med de pagter, som er knyttet hertil. Når vi fornyr vore dåbspagter på denne måde, fornyr Herren vores dåbs rensende virkning Vi bliver på denne måde gjort rene og vil altid kunne have hans Ånd hos os. Vigtigheden af dette er tydelig i Herrens befaling om, at vi deltager i nadveren hver uge (se L&P 59:8-9) (Dallin H. Oaks, »Det Aronske Præstedømme og nadveren«, Liahona, jan. 1999, s. 43-44).

Hold nadverpagten

Tænk over jeres bestræbelser på at holde de løfter, I aflægger, når I deltager i nadveren. Hvad går godt? Hvad kan forbedres?

Vælg et eller flere løfter, som I gerne vil fokusere på. Skriv noget specifikt ned, som I kan gøre. I kan eventuelt grunde over det næste gang, I deltager i nadveren.

Læg mærke til, hvordan overholdelse af jeres pagter hjælper jer til at have Helligånden hos jer, og den forskel I ser i jeres liv.

  1. For at opsummere, hvad I har lært, kan I skrive et kort afsnit, der beskriver den pagt, I indgår, når I tager del i nadveren, og måder, hvorpå I kan holde den. Medtag, hvordan det vil være en velsignelse i jeres liv altid at have Helligånden hos jer.

Udskriv