Seminar
Evangelisk mesterlære: Moroni 7:45-48 – »Næstekærligheden er Kristi rene kærlighed«


»Evangelisk mesterlære: Moroni 7:45-48 – ›Næstekærligheden er Kristi rene kærlighed‹«, Mormons Bog – Elevens hæfte 2024

»Evangelisk mesterlære: Moroni 7:45-48«, Mormons Bog – Elevens hæfte

Evangelisk mesterlære: Moroni 7:45-48

»Næstekærligheden er Kristi rene kærlighed«

to kvinder, der krammer

I jeres studium af Moroni 7:44-48 lærte I, hvordan man kan stræbe efter at udvikle næstekærlighed, Jesu Kristi rene kærlighed. Denne lektion kan hjælpe jer til at lære henvisningen til og nøglesætningen i mesterlæreskriftstedet Moroni 7:45-48 udenad, forklare læresætningen i dette skriftsted og anvende principperne for at opnå åndelig kundskab i situationer fra det virkelige liv.

Forklar og lær udenad

Overvej at øve jer i at forklare den guddommelige egenskab næstekærlighed gennem følgende scenarie.

Forestil jer, under en Kom og følg mig-samtale med jeres familie, mens I taler om betydningen af næstekærlighed, at jeres lillebror siger noget i stil med: »Er næstekærlighed ikke bare at være venlig over for folk?« I fortæller jeres bror, at det at være venlig er en del af næstekærlighed, men at I lærte mere om det til seminar.

  • Hvilke andre detaljer om næstekærlighed ville I fortælle jeres bror?

ikon, nedskriv
  1. Forklar i to eller tre sætninger betydningen af næstekærlighed ved at bruge jeres egne ord og de lærdomme, der findes i Moroni 7:45-48.

Brug følgende forslag som hjælp til at lære skriftstedshenvisningen og nøglesætningen udenad. Eller vælg en anden metode, der hjælper jer til at lære udenad.

icon, recordTegn et stort hjerte i jeres studiebog. Se på følgende billede, og skriv skriftstedshenvisningen og nøglesætningen i den rigtige rækkefølge inde i jeres hjertetegning.

stregtegning af hjerte med skriftstedshenvisning og nøglesætning for Moroni 7:45-48 omkring hjertet i tilfældig rækkefølge

Fremsig skriftstedshenvisningen og nøglesætningen et par gange, indtil I har lært dem udenad. Overvej at klippe tegningen ud og placere den et sted, hvor I ofte vil se den.

Øv anvendelse

Som en hjælp til at gennemgå principperne for at opnå åndelig kundskab kan I korrigere følgende tre sætninger og forklare, hvad de betyder. Hvis I har brug for hjælp, kan I gennemgå afsnit 5-12 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2023.

  1. Undersøg i tro.

  2. Søg yderligere kundskab i et guddommeligt anvist perspektiv.

  3. Behandl begreber og spørgsmål ud fra en evig kilde.

Læs følgende scenarier:

  • Oskar bliver let irriteret over sine yngre søskende. De tigger ofte Oskar om at lege med dem eller hjælpe dem med deres lektier. Oskar vil bare gerne have, at hans søskende lader ham være, så han kan gøre sine egne ting.

  • Hae-Won erfarer, at en anden pige i Unge Kvinders klasse har spredt rygter om hende. Hae-Won føler sig forvirret og såret over dette og er usikker på, hvordan hun vil reagere.

  • Kapo vil gerne være populær i skolen og virke frygtløs over for sine venner. Han nedgør ofte andre klassekammerater og tager deres ting uden at spørge.

  1.  Vælg mindst et af de foregående scenarier. Forestil jer, at I forsøger at hjælpe personen i det scenarie. Besvar mindst et spørgsmål under hver af følgende overskrifter:

Søg yderligere kundskab gennem guddommeligt anviste kilder

  • Hvad kan I fortælle fra Moroni 7:45-48, der kan motivere denne person til at reagere med mere næstekærlighed i deres situation?

  • Hvilke andre skriftsteder eller udtalelser fra Kirkens ledere kan hjælpe?

Handl i tro

  • Hvilke udfordringer kan denne person stå over for i forsøget på at anvende det, I deler?

  • Hvordan kan de handle i tro selv med disse udfordringer?

Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv

  • Hvordan kan det at se på situationen ud fra et evigt perspektiv hjælpe hende eller ham til at føle mere næstekærlighed over for andre?

  • Hvordan kan en undersøgelse af, hvordan Jesus Kristus behandlede andre, hjælpe denne person til at være mere næstekærlig?