»23. januar. Hvordan kan Herren hjælpe mig med at tjene mere trofast? 1 Mosebog 5, Moses 6«, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2022, 2021
»23. januar. Hvordan kan Herren hjælpe mig med at tjene mere trofast?« Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2022
23. januar
Hvordan kan Herren hjælpe mig med at tjene mere trofast?
Rådfør jer med hinanden
Ledes af et medlem af kvorums- eller klassepræsidentskabet, 10-20 minutter
Fremsig sammen ved begyndelsen af mødet Unge Kvinders tema eller Det Aronske Præstedømmes kvorumstema. Led derefter en samtale om arbejdet med frelse og ophøjelse ved hjælp af et eller flere af spørgsmålene nedenfor eller jeres egne spørgsmål (se Kirkens Håndbog, 10.2, 11.2, ChurchofJesusChrist.org). Planlæg, hvordan I kan handle på det, I drøfter.
-
Efterlev evangeliet. Hvilke oplevelser har for nyligt styrket vores vidnesbyrd?
-
Tag jer af dem, der har brug for det. Hvem har brug for vores hjælp og bønner? Hvad føler vi os tilskyndet til at gøre for at hjælpe dem?
-
Inviter alle til at tage imod evangeliet. Hvordan kan vi være et lys for familiemedlemmer eller venner, der ikke deler vores tro?
-
Før familier sammen for evigt. Hvordan kan vi vise mere kærlighed og støtte til vores familier og gøre en positiv forskel i vores hjem?
Ved afslutningen af lektionen gøres følgende, som det er passende:
-
Bær vidnesbyrd om de principper, der blev undervist om.
-
Mind klassen eller kvorummets medlemmer om de planer og opfordringer, der blev aftalt under mødet.
Undervis i læren
Ledes af en voksen leder eller en af de unge, 25-35 minutter
Forbered jer åndeligt
Da Enok modtog sit kald til at tjene Herren, følte han sig helt utilstrækkelig (se Moses 6:31). Men Herren sendte ikke blot Enok ud for at udføre sit værk; han lovede Enok, at han ville beskytte og hjælpe ham (se Moses 6:32-34).
Måske kan I relatere til Enoks følelse af utilstrækkelighed i jeres egne bestræbelser på at tjene. Noget af vores tjeneste gives gennem kirkekaldelser. Andre gange ser vi simpelthen et behov og føler os tilskyndet af Ånden til at vise vores kærlighed og støtte. Uanset hvordan lejligheden byder sig, kan vi fatte mod, som Enok gjorde, da vi ved, at Herren vil hjælpe os, når vi accepterer hans invitation til at vandre »med mig« (Moses 6:34).
Når I forbereder jer til undervisningen om den hjælp, vi kan modtage fra Herren, mens vi tjener andre, kan I gennemgå Moses 6 og tænke på de erfaringer, I har haft med at tjene andre. Hvordan hjalp Herren jer med jeres bestræbelser? Hvad håber I, jeres klasse eller kvorum vil lære af Enoks og andres eksempel? I kan også læse et af disse budskaber af præsident Henry B. Eyring: »Vandr … med mig« (Liahona, maj 2017, s. 82–85) eller »Pagtskvinder i partnerskab med Gud« (Liahona, nov. 2019, s. 70-73).
Lær sammen
At tjene andre giver os mulighed for at vandre »med [Gud]«, og vi vil modtage hans hjælp, når vi tjener (Moses 6:34). For at hjælpe klassen eller kvorummets medlemmer med at begynde at drøfte dette, kan I bede dem om at lede i Moses 6:32-39 efter måder, hvorpå Herren var med Enok i hans tjeneste. Hvordan hjælper Herren os, når vi tjener ham? Følgende ideer kan være en hjælp til at lede en drøftelse om den guddommelige hjælp, vi kan modtage, når vi tjener andre.
-
Skrifterne er fyldt med lærdomme om tjeneste (se for eksempel Matt 25:31-40, Luk 10:25-37, Mosi 2:17). Overvej at bede dem, I underviser, om at fortælle om skriftsteder, der inspirerer dem til at tjene andre. I kan bede dem om på forhånd at have forberedt sig på at dele skriftsteder om tjeneste eller eksempler på tjeneste. Hvis de har brug for hjælp, kan I tilskynde dem til at kigge under »Tjeneste« i Guide til skrifterne (ChurchofJesusChrist.org/study/scriptures/gs?lang=dan). Hvad føler vi os inspireret til at gøre på baggrund af det, vi har læst?
-
Frelseren tjente andre gennem hele sin tjenestegerning. Hvad lærer vi af hans eksempel, som kan hjælpe os, når vi tjener? For at besvare dette spørgsmål kan hvert medlem af klassen eller kvorummet læse et af følgende skriftsteder og kigge efter noget, det lærer os om Frelserens eksempel på tjeneste: Matthæus 14:13-21, Johannes 9:1-11, 35-38, 13:4-5, 12-17, 3 Nefi 17:5-9. Bed alle fortælle, hvad de fandt frem til. Giv alle tid til at tænke på nogle, de kan tjene, og hvordan de vil følge Frelserens eksempel i deres tjeneste.
-
Nogle gange tror vi, at tjeneste betyder at gøre noget stort og tidskrævende. Det kan være en af grundene til, at nogle af os ikke tjener andre så meget, som vi kunne gøre. I kan måske påpege, at Frelseren ofte tjente mennesker, som han lagde mærke til i sin dagligdag (se for eksempel Matt 12:9-13, Mark 5:21-34, Luk 19:1-10, Joh 4:3-26). Bed de unge om at fortælle om deres tanker. Hvilke små tjenester har vi set andre gøre? Hvad bliver vi inspireret til at gøre? Bed hver person om at nedskrive måder at fuldføre følgende udsagn på: »Jeg kan tjene andre ved …« og »Jeg vil søge Herrens hjælp i mine bestræbelser på at tjene ved …«. Bed derefter flere om at fortælle, hvad de skrev.
Handl i tro
Tilskynd klassen eller kvorummets medlemmer til at tænke over og nedskrive, hvad de vil gøre for at handle på de indtryk, de fik i dag. Hvis de har lyst, kan de fortælle om deres ideer. Bed dem om at tænke over, hvordan det at handle på de indtryk, de får, vil styrke deres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus.
Støttende ressourcer
-
»Muligheder for at gøre godt«, »Thomas S. Monsons lærdomme: Red dem i nød« (videoer), ChurchofJesusChrist.org
2:3 -
Se Bonnie L. Oscarson, »Behovene foran os«, (Liahona, nov. 2017, s. 25-27).