»10. april. Hvordan kan jeg hver dag styrke min tro på Jesus Kristus? Eter 14-17«, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2022, 2021
»10. april. Hvordan kan jeg hver dag styrke min tro på Jesus Kristus?« Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2022
10. april
Hvordan kan jeg hver dag styrke min tro på Jesus Kristus?
Rådfør jer med hinanden
Ledes af et medlem af kvorums- eller klassepræsidentskabet, 10-20 minutter
Fremsig sammen ved begyndelsen af mødet Unge Kvinders tema eller Det Aronske Præstedømmes kvorumstema. Derefter kan I ud over at rådføre jer med hinanden om specifikke anliggender i klassen eller kvorummet også drøfte indtryk og temaer fra generalkonferencen. Følgende spørgsmål kan være en hjælp:
-
Hvilke temaer eller taler lagde vi mærke til? Hvad styrkede vores tro på Jesus Kristus?
-
Hvad styrkede vores vidnesbyrd om de nulevende profeter? Hvad føler vi os tilskyndet til at gøre på grund af det, vi har lært eller følt?
-
Hvad skal vi som klasse eller kvorum gøre for at huske og handle i overensstemmelse med de råd, som vi fik ved generalkonferencen?
Ved afslutningen af lektionen gøres følgende, som det er passende:
-
Bær vidnesbyrd om de principper, der blev undervist om.
-
Mind klassen eller kvorummets medlemmer om de planer og opfordringer, der blev aftalt under mødet.
Undervis i læren
Ledes af en voksen leder eller en af de unge, 25-35 minutter
Forbered jer åndeligt
For at overleve i ørkenen måtte Israels børn lære at stole på Herren. De stolede på, at han kunne udføre livreddende mirakler, som at dele Det Røde Hav, og opretholder deres liv mirakuløst med mannaen fra himlen. Det samme gælder for dem, I underviser. Hvis de skal overleve deres åndelige rejse igennem jordelivets vildmark, må de udøve deres tro på Jesus Kristus. Og de må udøve denne tro hver dag og ikke kun lejlighedsvist. Nogle af dem, I underviser, føler måske ikke, at deres tro er særlig stærk. I kan hjælpe dem med at erkende, at troen vokser gradvist, dag for dag. Den næres gennem små og enkle ting, som vi gør igen og igen. Tænk over disse ting, mens I læser 2 Mosebog 14-17 i denne uge. I kan også læse præsident Dallin H. Oaks tale »Små og enkle ting« (Liahona, maj 2018, s. 89-92).
Lær sammen
For at indlede en klassedrøftelse kan I bede de unge om at fortælle om nogle af deres gode daglige vaner. Disse ting kan omfatte, hvad de gør for at opretholde et godt helbred eller styrke deres vidnesbyrd. Hvad ville der måske ske, hvis vi ikke længere havde disse vaner? Hvordan kan vores daglige indsats for at gøre gode ting sammenlignes med de instruktioner, som Herren gav israelitterne om at samle manna? (se 2 Mos 16:16-21). I kan hjælpe klassen eller kvorummet med at sammenligne israelitternes erfaring med vores daglige bestræbelser på at styrke vores tro på Jesus Kristus. Hvad giver Herren os for eksempel, der ligner den daglige manna, som han gav israelitterne? Hvad kan vi gøre, der er som at samle manna? For at fortsætte jeres drøftelse kan I udføre en eller flere af aktiviteterne nedenfor eller en af jeres egne.
-
Læs Alma 37:6-7 sammen. Klassen eller kvorummet kan på tavlen skrive nogle af de »små og enkle ting«, som Herren har opfordret os til at gøre hver dag for at komme til ham. De, som I underviser, kan så gennemgå præsident Dallin H. Oaks tale »Små og enkle ting« for at finde yderligere små ting, der kan have stor indflydelse på vores liv. Hvilken indflydelse kan disse ting have? Hvad inspireres vi til at gøre for, at disse ting bliver en mere fast del af vores dagligdag?
-
Hvorfor skal troen på Jesus Kristus næres hver dag? For at hjælpe medlemmerne med bedre at forstå dette kan I vise en eller flere af de videoer, der er anført under »Støttende ressourcer«. I disse videoer underviser ældste D. Todd Christofferson om behovet for dagligt at yde en indsats for at opretholde vores tro. Bed dem, I underviser, om at dele ting, de har lært, som inspirerer dem til at styrke deres tro på Jesus Kristus hver dag.
-
En daglig fast indsats er den bedste måde til at styrke vores tro på Kristus på. Det kan bidrage til jeres drøftelse at læse Alma 32:21, 26-43 sammen. Hvilken indsigt finder vi om, hvordan vi kan styrke vores tro på Jesus Kristus?
-
Vi kan øge vores tro ved at vælge at lære af erfaringer, der tester den. I kan vise videoen »Åndelige hvirvelvinde« (ChurchofJesusChrist.org). Tal sammen om, hvad vi kan gøre under en prøvelse for at styrke vores tro. (Neil L. Andersen, »Åndelige hvirvelvinde«, Liahona, maj 2014, s. 18-21). I kan bede klassen eller kvorummets medlemmer om at fortælle om situationer, hvor de følte, at deres tro på Kristus blev prøvet, og hvad de gjorde for at styrke deres tro i den situation. Påpeg, at 2 Mosebog 14-17 beskriver israelitternes hyppige murren eller klagen, da de gennemgik prøvelser. Hvordan kan murren under prøvelser svække vores tro? Hvad er forskellen på at murre og udtrykke sine bekymringer over for vor himmelske Fader i hårde tider?
2:24
Handl i tro
Tilskynd klassen eller kvorummets medlemmer til at tænke over og nedskrive, hvad de vil gøre for at handle på de indtryk, de fik i dag. Hvis de har lyst, kan de fortælle om deres ideer. Bed dem om at tænke over, hvordan det at handle på de indtryk, de får, vil styrke deres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus.
Støttende ressourcer
-
»Dagligt brød: Oplevelse« (video), ChurchofJesusChrist.org
2:51