Kom og følg mig 2024
22.-28. december: »Den enestående gave i form af Guds guddommelige Søn«: Jul


»22.-28. December: ›Den enestående gave i form af Guds guddommelige Søn‹«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: Lære og Pagter 2025, 2025

»Jul«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: 2025

Maria og Jesusbarnet

Detalje fra Krybbespil i kobber og umbra, af J. Kirk Richards.

22.-28. december: Den enestående gave i form af Guds guddommelige Søn

Jul

Profeten Joseph Smith erklærede: »De fundamentale principper og grundsætninger i vores religion er apostlenes og profeternes vidnesbyrd om Jesus Kristus, at han døde, blev begravet og igen opstod den tredje dag og fór til himlen; og alt andet, som falder ind under vores religion, er kun tillæg dertil« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2011, s. 50). Mere end 160 år senere inspirerede denne udtalelse Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum til at udgive »Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd« til ære for 2000-årsdagen for Frelserens fødsel (se Russell M. Nelson, »Træk Jesu Kristi kraft ind i jeres liv«, Liahona, maj 2017, s. 40).

Som sidste dages hellige glæder vi os over velsignelsen ved fortsat åbenbaring gennem nutidige profeter og apostle. Vi er taknemmelige for deres inspirerede råd, advarsler og opmuntring. Men mest af alt, så er vi velsignede ved deres stærke vidnesbyrd om Jesus Kristus – ved juletid og i løbet af året. Det er mere end bare rørende ord fra dygtige skrivere eller offentlige talere eller indsigt fra eksperter i skriften. De er ord fra Guds udvalgte, kaldede og bemyndigede »særlige vidner om Kristi navn i hele verden« (L&P 107:23).

studieikon

Forslag til læring i hjem og kirke

»Ingen anden har haft så vidtrækkende indflydelse.«

Hvad vil I sige som støtte til udtalelsen om, at »ingen anden har haft så vidtrækkende indflydelse [som Jesus Kristus] på alle, der har levet, og som kommer til at leve på jorden«? Led efter skriftsteder i »Den levende Kristus«, der vidner om Frelserens vidtrækkende indflydelse. Hvordan har han påvirket jer?

Forestil jer, at nogen, der ikke kender til kristendommen, spurgte jer, hvorfor I fejrer jul. Hvordan ville I svare? Gennemgå »Den levende Kristus« med dette spørgsmål in mente, og overvej at nedskrive de tanker eller indtryk, I får.

Se også »Why We Need a Savior« (video), Evangelisk Bibliotek.

2:15

Why We Need a Savior

»Han opstod fra graven.«

I »Den levende Kristus« vidner apostlene om Frelserens opstandelse og nævner tre tilfælde, hvor den opstandne Herre viste sig (se afsnit 5). Overvej at læse nogle beretninger om disse besøg i Johannes 20; 3 Nefi 11 og Joseph Smith – Historie 1:14-20. Hvad lærer I om Frelseren af hans ord og handlinger under disse besøg?

Fokuser på Frelseren. »At læse ›Den levende Kristus‹ bønsomt er ligesom at læse Matthæus’, Markus’, Lukas’, Johannes’ og Mormons Bogs profeters vidnesbyrd. Det vil øge jeres tro på Frelseren og hjælpe jer til at forblive fokuserede på ham« (M. Russell Ballard, »Vend tilbage og modtag«, Liahona, maj 2017, s. 65).

»Hans præstedømme og hans kirke er blevet gengivet.«

Under jeres studium af Lære og Pagter i år har I haft mulighed for at lære mere om, hvordan Frelserens »præstedømme og hans kirke er blevet gengivet«. Hvilke gengivne sandheder eller principper har været særligt betydningsfulde for jer? Overvej at gennemgå nogle af følgende skriftsteder, der underviser om genoprettelsen: Lære og Pagter 1:17-23; 13; 20:1-12; 65; 110; 112:30-32; 124:39-42; 128:19-21. Tænk over, hvordan det gengivne evangeliums sandheder hjælper jer til at kende og elske Jesus Kristus.

»Han [vil] en dag vende tilbage til jorden.«

Julen er en velegnet tid til at se tilbage på den dag, Jesus Kristus blev født, og til at se frem mod den dag, hvor han vil komme igen. Hvad lærer I af det næstsidste afsnit i »Den levende Kristus«om hans tilbagekomst? I kan også overveje at læse, synge eller lytte til en julesalme, der underviser om det andet komme, såsom »Fryd dig, o jord« (Salmer og sange, nr. 124).

ikon, seminar
»Han er verdens lys og liv og håb.«

Læg i det sidste afsnit af »Den levende Kristus« mærke til Frelserens egenskaber og titler. Overvej at bruge tid på at lære om nogle af dem. Fx:

Lys: Hvordan er Jesus Kristus som et lys for jer? I kan overveje at tegne et billede eller tage et billede, der for jer repræsenterer det lys, han giver jer. Hvad føler I jer inspireret til gøre for at dele hans lys? (Se også Joh 8:12-34; 3 Ne 18:24; L&P 50:24).

Liv: Hvorfor tror I, at liv er et godt ord til at beskrive Jesus Kristus? Hvordan giver han jer liv? Hvordan ville jeres liv være anderledes uden ham og hans evangelium? (Se også Joh 10:10; 1 Kor 15:19-23; L&P 66:2).

Håb: Hvad håber I på takket være Jesus Kristus og hans evangelium? Kender I nogen, der føler sig håbløs i forhold til fremtiden? Tænk over, hvordan I kan dele det håb, I føler i Jesus Kristus, med den person. (Se også Rom 8:24-25; Eter 12:4; Moro 7:41).

Se også Guide til skrifterne, »Jesus Kristus«, Evangelisk Bibliotek.

Jesus Kristus

»Vi takker Gud for [hans] enestående gave«.

I »Den Levende Kristus« omtaler apostlene Frelseren som en »gave« fra vor himmelske Fader. Ud fra det, I finder i »Den levende Kristus«, hvordan vil I så færdiggøre denne sætning: »Gennem Jesus Kristus giver Gud mig gaver såsom …« Tænk over, hvad I kan gøre for bedre at modtage disse gaver.

Hvilken indflydelse har jeres studium af »Den levende Kristus« haft på jeres tro på og kærlighed til Frelseren?

Se også Russell M. Nelson, »Fire gaver, som Jesus Kristus tilbyder jer» (Det Første Præsidentskabs julebudskab, 2. dec. 2018), Evangelisk Bibliotek; »Excerpts from ›The Living Christ: The Testimony of the Apostles‹« (video), ChurchofJesusChrist.org.

2:45

Excerpts from "The Living Christ: The Testimony of the Apostles"

Se flere forslag i denne måneds nummer af Liahona og Til styrke for de unge.

ikon, afsnit for børn 03

Forslag til undervisning af børn

Jeg kan »bære [mit] vidnesbyrd« for at fejre Jesu fødsel.

  • Overvej, hvordan I kan præsentere jeres børn for »Den levende Kristus«. Måske kan I hjælpe dem til at pege på navnet Kristus i titlen og signaturerne for Det Første Præsidentskab og De Tolv. I kan eventuelt forklare, at dette er deres vidnesbyrd om Jesus Kristus, som de ønskede at dele med verden.

  • I kan give hvert barn en vending fra »Den levende Kristus« og bede dem om at finde eller tegne et billede af den vending. I kan så hjælpe dem til at finde vendingen i »Den levende Kristus«. I kan endda lave de billeder og vendinger til en bog.

  • Fortæl hinanden, hvordan I fik jeres vidnesbyrd om Jesus Kristus. I kan måske lade et billede af Frelseren gå rundt og skiftes til at fortælle noget, I ved om ham (deriblandt sandheder, der undervises om i »Den levende Kristus«).

Jesu Kristi fødsel

»Han færdedes overalt og gjorde vel.«

  • Når I og jeres børn læser andet afsnit i »Den levende Kristus«, så tal med dem om noget af det, Jesus gjorde. I kan også se på billeder fra hans liv (se denne uges aktivitetsside og Evangelisk kunst). Bed jeres børn om at tale om, hvad Frelseren gør på billederne. Hvordan kan vi tjene andre, ligesom han gjorde? Videoerne »Light the World« i Evangelisk Bibliotek kan give jer forslag.

»Han er verdens lys og liv og håb.«

  • Hjælp jeres børn med at finde julesalmer, der fortæller om det lys, liv og håb, som Frelserens fødsel bragte til verden, såsom »O Bethlehem, du lille by« (Salmer og sange, nr. 131). Syng salmerne sammen, og lad jeres børn fortælle, hvordan Jesus har bragt lys, liv og håb ind i deres liv.

»Vi takker Gud for den enestående gave, som han gav os i form af sin guddommelige Søn.«

  • Hvilke gaver har vi modtaget på grund af Jesus Kristus? Måske kan I og jeres børn se efter disse gaver i »Den levende Kristus« eller i en sang som »Han sendte sin Søn« (Børnenes sangbog, s. 20). De kan så pakke noget ind som en gave, der repræsenterer disse gaver. I kan foreslå, at jeres børn først åbner gaverne juleaften for at hjælpe dem til at huske Frelseren og hans gaver til os.

Se flere forslag i denne måneds udgave af Vores Ven.