»Undervis små børn«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: Mormons Bog, 2020, 2020
»Undervis små børn«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: 2020
Undervis små børn
Hvis du har små børn i din familie, er her nogle aktiviteter, der kan hjælpe dem til at lære:
-
Syng. Salmer og sange samt sange fra Børnenes sangbog underviser om læresætninger på en god måde. Brug indekset Emner bagerst i Børnenes sangbog til at finde sange, der handler om de evangeliske principper, du underviser om. Hjælp dine børn til at forbinde budskaberne i sangene med deres liv. Du kan for eksempel stille spørgsmål om ord eller vendinger i teksterne. Udover at synge kan dine børn lave fagter, der passer til teksten, eller lytte til sangene som baggrundsmusik, mens de laver andre aktiviteter.
-
Lyt til eller rollespil en historie. Små børn elsker historier – fra skrifterne, fra dit liv, fra Kirkens historie eller fra Kirkens tidsskrifter. Se efter, hvordan du kan involvere dem i fortællingen. De kan holde billeder eller genstande, tegne tegninger af det, de hører, rollespille historien eller hjælpe med at fortælle historien. Hjælp dine børn til at se evangeliske sandheder i de historier, du fortæller.
-
Læs et skriftsted. Små børn er måske ikke i stand til at læse så meget, men du kan stadig inddrage dem i at lære af skrifterne. Det kan være, at du bare skal fokusere på et enkelt vers, en enkelt vending eller et enkelt ord. De kan måske endda være i stand til at lære korte sætninger fra skrifterne udenad, hvis de gentager dem nogle gange. Når de hører Guds ord, vil de føle Ånden.
-
Se på et billede eller se en video. Når du viser dine børn et billede eller en video, der handler om et evangelisk princip eller historie fra skriften, så stil dem spørgsmål, der hjælper dem til at lære af det, de ser. Du kan for eksempel spørge: »Hvad sker der på det billede eller i den video? Hvad får det jer til at føle?« Appen Evangelisk bibliotek, medialibrary.ChurchofJesusChrist.org, children.ChurchofJesusChrist.org er gode steder, hvor man kan se efter billeder og videoer.
-
Skab. Børnene kan bygge, tegne eller farvelægge noget, der omhandler den historie eller det princip, de lærer om.
-
Deltag i illustrationer. En enkel illustration kan hjælpe dit barn til at forstå et evangelisk princip, der er svært at forstå. Når du bruger en illustration, så find måder, hvorpå dine børn kan tage del. De vil lære mere fra en interaktiv oplevelse end fra bare at se en demonstration.
-
Rollespil. Når børn rollespiller en situation, de højst sandsynligt vil opleve i det virkelige liv, så er de bedre i stand til at forstå, hvordan de kan anvende et evangelisk princip i deres liv.
-
Gentag aktiviteter. Små børn kan have behov for at høre begreber flere gange for at forstå dem. Vær ikke bange for at gentage historier eller aktiviteter ofte. Du kan for eksempel fortælle en historie fra skriften flere gange på forskellige måder – læse den fra skriften, sammenfatte den med dine egne ord, vise en video, lade dine børn hjælpe med at fortælle historien, bede dem om at rollespille historien og så videre.