»23.-29. december. Johannes’ Åbenbaring 12-22: ›Den, der sejrer, skal arve dette‹«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: Det Nye Testamente 2019, 2019
»23.-29. december. Johannes’ Åbenbaring 12-22«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: 2019
23.-29. december
Johannes’ Åbenbaring 12-22
»Den, der sejrer, skal arve dette«
Når du læser Johannes’ Åbenbaring 12-22, så se efter paralleller mellem det, Johannes så, og hvad du ser i vore dages verden. Søg åndelig vejledning for at hjælpe dig med at opdage, hvad du personligt kan lære, når du dykker ned i Johannes’ symbolsprog.
Nedskriv dine indtryk
Forestil dig en kvinde, der »skulle føde, og hun skreg af smerte i sine fødselsveer«. Forestil dig nu »en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn«, der kredser over kvinden, rede til at »sluge hendes barn, så snart hun fødte« (Åb 12:2-4). For at forstå disse vers i Johannes’ åbenbaring, så husk på at disse billeder repræsenterer Kirken og Guds rige og den fare, de møder. For de hellige, der oplevede intens forfølgelse i Johannes’ dage, kan sejr over det onde måske ikke have syntes så sandsynligt. Sejren kan også være svær at forudse i en tid som vores, hvor modstanderen er i »krig mod de hellige« og har »magt over hver stamme og folk, tungemål og folkeslag« (Åb 13:7). Men slutningen af Johannes’ Åbenbaring viser på storslået vis, hvordan det gode vil vinde over det onde. Babylon vil falde. Jesus Kristus vil regere som Kongernes Konge. »[Gud[ vil tørre hver tåre af deres øjne,« og de trofaste vil regere sammen med ham og skal »arve [alt]« (Åb 21:4, 7).
Forslag til personligt skriftstudium
Krigen i himlen fortsætter på jorden.
Vi ved ikke meget om krigen i himlen, men der er en levende om end kort beskrivelse af den i Johannes’ Åbenbaring 12:7-11. Når du læser disse vers, så forestil dig selv som en del af denne førjordiske konflikt. Hvad fortæller disse vers dig om, hvordan du og Guds andre trofaste børn sejrede over Satan? Hvad siger det om, hvordan du kan sejre over ham i vore dage, når han fortsætter med at »føre krig mod [dem], som holder fast ved … Jesu vidnesbyrd« (v. 17)?
Se også 1 Nefi 14:12-14; »War in Heaven«, Gospel Topics, topics.lds.org; Guide til skrifterne, »Mikael«, »Krigen i himlen«.
Hvem er den engel, som Johannes så forkynde evangeliet?
En opfyldelse af profetien i disse vers skete, da Moroni viste sig for Joseph Smith og førte ham til optegnelserne, som han oversatte og udgav som Mormons Bog. Bogen indeholder »et evigt evangelium«, som vi har fået til opgave at forkynde »for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk« (Åb 14:6).
Herren indbyder mig til at flygte fra Babylon og hendes synder.
Johannes’ Åbenbaring 17-18 indeholder foruroligende billeder, der beskriver Babylons synd, materialisme og lyster – symbolet på verdslighed og ugudelighed. Tænk på eksempler på Babylon-lignende forhold, der findes i vore dages verden, og overvej, hvad du kan gøre for at følge rådet om at »drag[e] ud« af Babylon og »ikke at deltage i hendes synder« (Åb 18:4).
Alle Guds børn vil blive dømt ud fra livets bog.
Forestil dig, at en forfatter tilbød at skrive en bog om dit liv. Hvilke detaljer eller oplevelser, ville du tage med? Hvis du vidste, at dine fremtidige gerninger også ville blive nedskrevet, hvordan ville du så tilgå dit liv på en anden måde? Tænk på dette, når du læser om dommens dag i Johannes’ Åbenbaring 20:12-15. Hvad håber du, at der vil blive skrevet om dig i livets bog?
Se også Guide til skrifterne, »Livets bog«.
Johannes’ Åbenbaring 21; 22:1-5
Hvis jeg er trofast, vil jeg modtage celestial herlighed.
I modsætning til beskrivelserne af Babylon beskriver Johannes’ Åbenbaring 21-22 den celestiale herlighed, der venter Kristi trofaste tilhængere. Hvilke billeder, udtryk eller løfter i disse kapitler inspirerer dig til at forblive trofast, selv når det er svært?
Betyder disse vers, at der ikke kan være andre hellige skrifter end Bibelen?
Nogle folk har citeret Johannes’ Åbenbaring 22:18-19 som en grund til at afvise Mormons Bog og andre af de sidste dages hellige skrifter. Men ældste Jeffrey R. Holland har sagt:
»Der er … nu overvældende enighed blandt næsten alle skriftlærde om, at dette vers kun går på selve Johannes’ Åbenbaring og ikke på hele Bibelen. De lærde i vore dage anser en række ›bøger‹ i Det Nye Testamente for, med overvejende sandsynlighed, at være skrevet, efter Johannes fik sin åbenbaring på øen Patmos …
Men der er et mere enkelt svar … [At] hele Bibelen, som vi kender den – en samling af tekster samlet i et bind – ikke eksisterede, da dette vers blev skrevet« (»Mine ord … ophører aldrig«, Liahona, maj 2008, s. 91).
Forslag til familieskriftstudium og familieaften
Når du læser i skrifterne sammen med din familie, kan Ånden hjælpe dig til at vide, hvilke principper du skal lægge vægt på og drøfte med din familie for at møde din families behov. Her er nogle forslag:
Det kan være, at nogle i din familie vil synes om og drage nytte af at tegne billeder af de syn, der er beskrevet i Johannes’ Åbenbaring. Tegninger ud fra Johannes’ Åbenbaring 12 kunne for eksempel føre til samtaler om krigen i himlen (se v. 7-11). Tegninger baseret på Johannes’ Åbenbaring 21 kunne inspirere til samtaler om det celestiale rige. Du kan også vise det billede, der er i dette oplæg, og bede din familie om at finde vers i Johannes’ Åbenbaring 19, som det billede skildrer.
Hvad kan vendingen »deres vidnesbyrds ord« betyde? Hvordan hjælper vores vidnesbyrd om Jesus Kristus os og andre til at overvinde Satan?
Hvad tænker din familie om det forførende bæst? Hvordan opdager og undgår vi de bedrag, vi ser i verden i vore dage?
Hvordan hjælper 1 Nefi 22:26 og Lære og Pagter 43:30-31 os til at forstå, hvad det vil sige, at Satan er bundet?
Hvad kan den symbolske betydning være af at bære Frelserens navn »på [vores] pande« (Åb 22:4; se også Åb 13:16-17)?
Find flere ideer til, hvordan man kan undervise børn i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.