Det Gamle Testamente 2022
27. december-2. januar. Moses 1; Abraham 3: »Dette er min gerning og herlighed«


»27. december-2. januar. Moses 1; Abraham 3: ›Dette er min gerning og herlighed‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Gamle Testamente 2022 (2021)

»27. december-2. januar. Moses 1; Abraham 3«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2022

billede af stjerner i himmelrummet

27. december-2. januar

Moses 1; Abraham 3

»Dette er min gerning og herlighed«

Mens du læser, hvad Gud sagde til Moses og Abraham, så tænk over, hvad han også kunne sige til dig.

Nedskriv dine indtryk

Bibelen begynder med ordene »i begyndelsen skabte Gud himlen og jorden« (1 Mosebog 1:1). Men hvad var der før denne »begyndelse«? Og hvorfor skabte Gud alt dette? Herren har gennem profeten Joseph Smith kastet lys over disse spørgsmål.

For eksempel gav han os en beskrivelse af et syn, hvori Abraham så vores eksistens som ånder »før verden blev til« (se Abraham 3:22-28). Herren har også givet os en inspireret oversættelse eller revision af de første seks kapitler af 1. Mosebog – som ikke begynder med »i begyndelsen«. I stedet begynder den med en oplevelse, som Moses havde, der giver noget baggrund til den velkendte skabelsesberetning. Samlet set er disse de sidste dage skrifter et godt sted at begynde vores studium af Det Gamle Testamente, fordi de behandler nogle af de fundamentale spørgsmål, der kan danne ramme om vores læsning: Hvem er Gud? Hvem er vi? Hvad er Guds værk, og hvad er vores plads i det? De indledende kapitler af 1. Mosebog kan ses som Herrens svar på Moses’ bøn: »Vær barmhjertig mod din tjener, o Gud, og fortæl mig om denne jord og dens indbyggere og også himlene« (Moses 1:36).

Learn More image
personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Moses 1

Som Guds barn har jeg en guddommelig skæbne.

Præsident Dieter F. Uchtdorf lærte os, at »meget af den forvirring vi oplever i dette liv skyldes, at vi ganske enkelt ikke forstår, hvem vi er« (»Spejlbilledet i vandet« [CES-foredrag for unge voksne, 1. nov. 2009], ChurchofJesusChrist.org). Vor himmelske Fader ved dette, ligeledes gør Satan. Guds første budskab til Moses omfattede sandhederne, at »du er min søn«, og »du er i min enbårnes billede« (Moses 1:4, 6). I modsætning hertil tiltalte Satan blot Moses som »menneskesøn« (Moses 1:12). Hvordan ville dit liv og dine beslutninger være anderledes, hvis du troede det om dig selv, som Satan ønsker, at I blot er en søn eller datter af mennesker? Hvordan velsigner det dig at vide, at du er et barn af Gud?

Hvilke vers eller udtryk i Moses 1 giver dig en fornemmelse af dit guddommelige værd?

Jesus Kristus blandt stjerner

Kristus og skabelsen, af Robert T. Barrett

Moses 1:12-26

Jeg kan modstå Satans påvirkning.

Som Moses 1 tydeligt viser, så undsiger stærke åndelige oplevelser os ikke fra fristelse. Faktisk er en af Satans taktikker at friste os til at tvivle på disse oplevelser eller det, som vi har lært af dem. Når du læser om Moses’ svar til Satan i vers 12-26, hvad lærer du så, der kan hjælpe dig med at forblive tro mod det vidnesbyrd, som du har modtaget? Hvad hjælper dig med at modstå Satans andre fristelser (se eksempelvis vers 15 og 18).

Ud fra det, du lærer, kan du lave en plan om at modstå fristelse. For eksempel kan du fuldføre sætningen: »Når jeg er fristet til , så vil jeg

Se også Mattæus 4:1-11; Helaman 5:12; Gary E. Stevenson, »Bedrag mig ikke«, Liahona, nov. 2019, s. 93-96; »Jeg er Guds Søn« (video), ChurchofJesusChrist.org.

2:3

Moses 1:27-39; Abraham 3

Guds værk og herlighed er at hjælpe mig til at få evigt liv.

Efter at have skuet et syn om Guds skabelser, så bad Moses Gud om noget: »Sig mig, hvorfor disse ting er således« (Moses 1:30). Hvad gør indtryk på dig ved Herrens svar i Moses 1:31-39?

Abraham havde også et syn, der er nedskrevet i Abraham 3. Hvad finder du i vers 22-26, som kunne hjælpe med at besvare Moses’ bøn?

Overvej at skrive en liste med de sandheder, som Moses og Abraham lærte af deres syn: sandheder om Gud, om sig selv og om formålet med det, Gud har skabt. Hvordan påvirker disse sandheder den måde, du ser dig selv og verden omkring dig på?

Se også Dieter F. Uchtdorf, »I betyder noget for ham«, Liahona, nov. 2011, s. 19-22; Guide til skrifterne, »Forudtilværelse«, topics.ChurchofJesusChrist.org.

Abraham 3:22-23

Blev andre end Abraham »udvalgt, før [de] blev født«?

»I åndeverdenen i forudtilværelsen udpegede Gud visse ånder til at udføre specifikke missioner i løbet af deres liv. Det kaldes forudordination … Læresætningen om forudordination gælder for alle Kirkens medlemmer og ikke blot for Frelseren og hans profeter« (se Guide til skrifterne, »Forudordination«, topics.ChurchofJesusChrist.org).

Hvordan fik vi Moses og Abrahams bøger?

Moses’ bog er den første del af Joseph Smiths inspirerede oversættelse af Bibelen. Abrahams bog blev åbenbaret for Joseph Smith under hans arbejde med egyptisk papyrus. Disse bøger, som i dag kan findes i Den Kostelige Perle, giver meget information om Moses, Abraham og andre profeter, der ikke findes i Det Gamle Testamente. Få mere at vide om, hvordan vi fik disse bøger i »Joseph Smiths Oversættelse af Bibelen« (Church History Topics, ChurchofJesusChrist.org/study/history/topics) og »Oversættelse og historicitet af Abrahams Bog« (Evangeliske emneessays, topics.ChurchofJesusChrist.org).

Familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

Moses 1:2-6; Abraham 3:11-12.Du kan opfordre din familie til at se efter udtryk i sangen »Jeg er Guds kære barn« (Børnenes sangbog, 2-3), som relaterer sig til de sandheder, der læres i disse skrifter.

Moses 1:4, 30-39.Ville jeres familie synes om at se efter Guds »hænders værk«? (Vers 4). Måske kan I læse disse vers i en park eller under en stjerneklar himmel. I kan tale om, hvorfor Gud skabte verden, og hvordan vi tager del i hans »gerning og herlighed« (vers 39).

Moses 1:18.Hvilke råd kan vi dele for at hjælpe hinanden med at »skelne mellem« Gud og Satan? (Se også Moroni 7:12-18; Lære og Pagter 50:23-24).

Abraham 3:24-26.Du kan give familien en sjov, men udfordrende opgave, der giver dem mulighed for at bevise, at de kan følge instruktioner. Det kan være at folde et papirfly eller følge en opskrift. Hvilken lighed er der mellem denne aktivitet og formålet med vores jordiske liv, som det er beskrevet i disse vers?

Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Forslag til sang: »Jeg er Guds kære barn«, Børnenes sangbog, s. 2-3.

Gør dit personlige studium bedre

Se efter evangeliske sandheder I disse skrifter står de evangeliske sandheder nogle gange direkte; andre gange bliver de antydet gennem et eksempel eller en historie. Spørg dig selv: »Hvilken evig sandhed undervises der om i disse vers?«

Moses befaler Satan at gå bort

Moses overvinder Satan, af Joseph Brickey