»6.-12. juli. Alma 30-31: ›Virkeevnen af Guds ord‹«, Kom og følg mig – Primary: Mormons Bog, 2020, 2020
»6.-12. juli. Alma 30-31«, Kom og følg mig – Primary: 2020
6.-12. juli
Alma 30-31
»Virkeevnen af Guds ord«
Studér Alma 30-31 med de børn, du underviser, i tankerne. Når du tænker over deres styrker og behov, vil Helligånden hjælpe dig til at vide, hvordan du skal undervise dem.
Nedskriv dine indtryk
Del med hinanden
Opfordr børnene til at komme med svar på spørgsmål som følgende: Hvornår bør vi bede? Hvad siger vi, når vi beder? Kan nogen fortælle, hvordan zoramitterne bad, eller hvordan Alma bad?
Undervis i læren: yngre børn
Alting vidner om Gud.
Alma henviste til ting på himlen og på jorden for at vidne om, at Gud lever og styrer universet. Hvilke ting kan du hjælpe børnene til at se omkring sig, der vidner om Gud?
Mulige aktiviteter
-
Læs Alma 30:44 for børnene, og bed dem om at lytte efter noget, Alma sagde, der hjælper os til at vide, at Gud findes. Vis billeder af nogle af disse ting, og lad børnene pege på billederne, når du læser om dem i verset. Tilskynd dem til at lave tegninger af ting, der hjælper dem til at tro på Gud.
-
Gå om muligt en tur uden for sammen med børnene, eller bed dem om at stå ved vinduet, mens du læser Alma 30:44. Lad dem pege på ting, de kan se, der hjælper dem til at vide, at Gud virkelig findes. Denne uges aktivitetsside kan også være en hjælp.
-
Lad børnene sætte sig i en rundkreds og sammen synge om Guds skaberværk, fx »Hvad enten jeg hører fuglenes sang« (Børnenes sangbog, s. 16-17). Mens de synger, beder du dem lade en ting gå rundt, fx en bold. Når musikken stopper, lader du det barn, der har tingen, fortælle om en ting, vor himmelske Fader skabte, som han eller hun er taknemmelig for.
Guds ord har styrke.
Når børnene tænker på styrke, tænker de måske på superhelte, dronninger eller konger. Du kan hjælpe dem til at forstå, at Guds ord er stærkere end »noget som helst andet« (Alma 31:5).
Mulige aktiviteter
-
Tegn et sværd på tavlen. Læs Alma 31:5 for børnene, og bed dem om at lytte efter det, Alma sagde, der har større virkning end sværdet. Fortæl om en oplevelse, hvor Guds ord havde en stor virkning på dig.
-
Syng en sang sammen om skrifterne, fx »Ordets styrke« (Oplæg til fællestid og børnenes nadvermødeprogram år 2006, s. 10-11), og bed dem om at lytte efter, hvordan skrifterne hjælper os. Gentag udtrykket »Guds ord har større styrke end …« flere gange, og bed børnene om at hjælpe dig med at fuldende sætningen.
Vor himmelske Fader hører mine bønner.
Alma var ked af det, da han så, hvordan zoramitterne bad (se Alma 31:24); de troede ikke på Jesus Kristus, og de bad altid de samme bønner på et sted, hvor alle kunne se dem (Alma 31:13-14). Men Almas bøn var ydmyg og viste tro på Kristus.
Mulige aktiviteter
-
Sammenfat kort historien om Alma og zoramitterne for børnene ved at bruge vers fra Alma 31:8-35. Du kan også bruge »Kapitel 28: Zoramitterne og Rameumptom« (Historier fra Mormons Bog, s. 78-80). Gør opmærksom på forskellene mellem zoramitternes bøn og Almas bøn. Lad dem forestille sig, at de mødte et af de zoramitiske børn. Hvad ville de sige for at lære ham eller hende, hvordan man beder?
-
Hjælp børnene til at finde ting, zoramitterne sagde i deres bøn (se Alma 31:15-18), mens de hjælper dig med at bygge en Rameumptom-forhøjning med klodser eller sten. Forklar, at det ikke er sådan, vi bør bede. Spørg dem, hvordan vi bør bede, og lad dem fjerne en klods eller sten for hver ting, de nævner.
Undervis i læren: ældre børn
Mormons Bog advarer mig mod falske lærdomme.
Korihors falske lærdomme beskrives i Mormons Bog for at hjælpe os til at genkende og afvise lignende lærdomme i vor tid.
Mulige aktiviteter
-
Vis nogle ting (fx penge eller mad) og nogle legetøjsefterligninger af disse ting. Hvad vil børnene helst have? Hjælp dem til i Alma 30:12-18 at lede efter løgne og falske lærdomme, som Korihor underviste i om Gud.
-
Hjælp dem til at finde de løgne, Korihor underviste i, skriv dem på papirsedler, og anbring dem på tavlen (se Alma 30:12-18, 24). Bed børnene om at læse Alma 30:32-35 og finde frem til, hvordan Alma reagerede på Korihors løgne. Spørg dem, hvordan de kan vide, at det, Alma sagde, er sandt.
Guds ord har større styrke end noget andet.
Hvornår har I følt styrken i Guds ord? Overvej, hvordan dine oplevelser kan inspirere de børn, du underviser.
Mulige aktiviteter
-
Lad børnene tænke på noget eller nogen med stor styrke, eller vis billeder af et par ting, der har stor styrke. Hvorfor har disse ting stor styrke? Læs Alma 31:5 sammen, og spørg dem, hvad de tror, dette vers betyder. Hvordan har Guds ord større styrke end et sværd? Hvad har det styrke til at gøre?
-
Kontakt på forhånd flere børn, og bed dem om at tænke på en oplevelse, de kan dele med klassen, om engang, hvor skrifterne eller en tale fra en kirkeleder hjalp dem til at gøre noget godt. Hvorfor fik Guds ord dem til at ønske at gøre noget godt?
-
Syng en sang sammen om Guds ord, fx »Søg, tænk og bed« eller »Følg Guds profeter« (Børnenes sangbog, s. 66, 58-59). De kan også synge »Ordets styrke« (Oplæg til fællestid og børnenes nadvermødeprogram år 2006, s. 10-11).
Jeg kan være ydmyg.
Af alle de fejl, som zoramitterne lavede, var det deres stolthed, der lod til at gøre Alma særligt ked af det. Det kan være en lejlighed til at lære børnene om vigtigheden af ydmyghed.
Mulige aktiviteter
-
Hjælp børnene til at forstå forskellen på stolthed og ydmyghed (se »Stolthed« og »Ydmyg« i Guide til skrifterne). Bed børnene om at skiftes til at læse Alma 31:24-28. Eller læs sammen »Kapitel 28: Zoramitterne og Rameumptom« (Historier fra Mormons Bog, s. 78-80). Mens de læser, får du dem til at lægge mærke til, hvordan zoramitterne viste, at de var stolte. Hvordan viste Alma, at han var ydmyg? (Se Alma 31:30-33).
-
Del børnene op i grupper, og bed hver gruppe om at beslutte sig for et svar på spørgsmål som disse: Hvad var zoramitternes hjerte optaget af? (Se Alma 31:24, 28). Hvilke ting er der i verden i dag, som menneskers hjerte er optaget af? Hvorfor kan mennesker tro, at de er bedre end andre? Når hver gruppe er kommet med et svar, lader du dem tegne noget af en Rameumptom-forhøjning på tavlen. Lad dem derefter viske en del af forhøjningen ud, hver gang de tænker på en måde, hvorpå de kan vise ydmyghed.
Tilskynd til at lære derhjemme
Bed børnene om at undervise deres familie i noget, de i dag har lært om styrken i Guds ord.