»3.-9. maj. Lære og Pagter 46-48: ›Stræb da oprigtigt efter de bedste gaver‹«, Kom og følg mig – Primary: Lære og Pagter 2021, 2020
»3.-9. maj. Lære og Pagter 46-48«, Kom og følg mig – Primary: 2021
3.-9. maj
Lære og Pagter 46-48
»Stræb da oprigtigt efter de bedste gaver«
Tænk på de børn, du underviser, når du læser Lære og Pagter 46-48. Se i »Imødekom yngre børns behov« i begyndelsen af dette materiale for yderligere forslag.
Nedskriv dine indtryk
Del med hinanden
Bed børnene om at tegne noget, de har lært i sidste uges lektion eller derhjemme i løbet af ugen. Hjælp dem om nødvendigt med at huske. Lad dem derefter tale om deres tegning.
Undervis i læren: yngre børn
Jeg kan hjælpe andre til at føle sig velkomne i Kirken.
Vi ønsker alle, heriblandt børn, at føle os velkomne og accepterede. Hvordan kan du bruge disse vers til at hjælpe børnene til at få andre til at føle sig velkomne i Kirken?
Mulige aktiviteter
-
Læs Lære og Pagter 46:5 højt, og fortæl børnene med dine egne ord, hvad dette vers betyder. Vis billeder af personer fra hele verden. Spørg børnene, hvilke af disse mennesker vor himmelske Fader vil have, at vi inviterer til vores kirkemøder. Lad børnene øve sig på at invitere dig eller hinanden med til et kirkemøde eller en aktivitet.
-
Bed dem om at forestille sig, at en ven kommer til Kirken første gang. Hjælp dem til at tænke over, hvad de kan sige for at få deres ven til at føle sig velkommen. Lad dem øve sig på, hvad de ville sige eller gøre, hvis de så en ven komme ind i kirkebygningen for første gang.
Min himmelske Fader har velsignet mig med sine gaver.
Hvert barn, du underviser, er en søn eller datter af vor himmelske Fader, og han har velsignet dem med åndelige gaver.
Mulige aktiviteter
-
Brug Lære og Pagter 46:13-26 eller »Kapitel 20: Helligåndens gave« (Historier fra Lære og Pagter, s. 77-80) for at forklare børnene om nogle af de gaver, vor himmelske Fader giver os gennem sin Ånd, og hvorfor han giver dem. Vis, hvis det er muligt, ting eller billeder, der repræsenterer hver gave. Hold af og til pause for at spørge børnene, hvordan disse gaver kan velsigne nogen.
-
Giv et barn noget, der kan deles, som et stykke brød eller to stykker legetøj. Bed barnet om at dele det, du har givet ham eller hende, med en anden i klassen. Forklar, at vor himmelske Fader giver os gaver, og han ønsker, at vi bruger dem til at hjælpe andre. Fortæl om en gang, hvor du blev velsignet, fordi en person delte sin åndelige gave.
Undervis i læren: ældre børn
Vor himmelske Fader giver mig åndelige gaver for at velsigne andre.
De gaver, der er beskrevet i Lære og Pagter 46 – og mange andre gaver – kommer fra Gud gennem Helligånden. Du kan hjælpe børnene til at finde de gaver, de har fået – og andre de kan søge efter – når I studerer Lære og Pagter 46 sammen.
Mulige aktiviteter
-
Skriv på nogle sedler nogle af de åndelige gaver, der er nævnt i Lære og Pagter 46:13-26 og Trosartiklerne 1:7, og gem dem rundt om i lokalet. Lad alle børn finde en seddel og se i versene for at finde ud af, hvor den gave er nævnt i skrifterne. Læs derpå Lære og Pagter 46:8-9, 12 sammen. Hvorfor giver vor himmelske Fader os åndelige gaver?
-
Hjælp børnene med at lave en liste på tavlen over de af åndens gaver, der er nævnt i Lære og Pagter 46. Tal, for hver gave I nævner, om, hvordan den kan bruges til at velsigne andre. Beskrivelserne i Kapitel 20: Helligåndens gave« (Historier fra Lære og Pagter, s. 77-80) kan være en hjælp. Fortæl børnene, at de hver især har åndelige gaver. Tilskynd dem til at bede vor himmelske Fader om at hjælpe dem til at genkende deres gaver og spørge, hvordan de kan bruge dem til at hjælpe andre.
Jeg kan skrive min historie.
Herren kaldte John Whitmer til at føre Kirkens historie. I dag bliver vi velsignet meget på grund af Kirkens historier, der er blevet nedskrevet i løbet af årene.
Mulige aktiviteter
-
Læs Lære og Pagter 47:1, 3 sammen, og bed børnene om at se, hvad Herren ønskede, at John Whitmer skulle gøre. Hvad betyder ordet »løbende« i vers 3? Hvordan bliver vi velsignet ved at kende Kirkens historie?
-
Hvis de børn, du underviser, fører dagbog, så bed dem om at tale om den slags ting, de skriver om i deres dagbog. De vil måske synes om at høre en historie fra din barndoms dagbog eller en af dine forfædres.
-
Vis børnene eksempler på, hvordan de kan føre en regelmæssig historie over deres liv. De kan for eksempel skrive i en bog, samle billeder i en scrapbog, skrive på en computer eller lave lyd- eller videooptagelser. Hjælp dem med at lave en liste over ting, der ville være godt at medtage i deres personlige historie, såsom deres vidnesbyrd om Jesus Kristus. Bed dem om at lave et skilt eller en plakat, de kan tage med hjem, med nogle af disse forslag, der kan minde dem om at skrive deres personlige historie.
Jeg kan hjælpe andre ved at dele det, jeg har fået.
Herren opmuntrede de hellige i Ohio til at hjælpe andre hellige ved at dele deres jord og deres penge. Hvordan kan du bruge disse vers til at hjælpe børnene til at finde måder, hvorpå de kan dele det, Gud har givet dem, med andre?
Mulige aktiviteter
-
Vis børnene et kort over New York og Ohio (se oplægget for 12.-18. april i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier). Forklar, at Herren befalede de hellige i New York og andre områder at samle sig i Ohio, men mange af dem havde ikke penge nok til at bygge et hus, da de ankom. Hjælp børnene med at finde det, Herren bad de hellige i Ohio om at gøre for at hjælpe, i Lære og Pagter 48:1-4. Spørg børnene, hvad de ville gøre for at hjælpe, hvis de boede i Ohio på den tid. Hvad har vi fået i dag, vi kan bruge til at hjælpe andre?
-
Læs Lære og Pagter 48:4 sammen, og bed børnene om at se efter noget, Herren bad de hellige om at gøre for at hjælpe. Forklar, at hvis de sparede op, ville de kunne købe jord og en dag bygge et tempel. Hvad kan vi spare op til, så vi kan hjælpe med udføre Herrens værk?
1:22
Tilskynd til at lære derhjemme
Tilskynd børnene til derhjemme at spørge deres familie om en åndelig gave, de føler, at de har fået. Tilskynd dem også til at bede og søge efter en af Åndens gaver, de gerne vil udvikle.