Det Nye Testamente 2023
Imødekom yngre børns behov


»Imødekom yngre børns behov«, Kom og følg mig – Primary: Det Nye Testamente 2023, 2023

»Imødekom yngre børns behov«, Kom og følg mig – Primary: 2023

primarybørn

Imødekom yngre børns behov

2:3

Børn er parate til og ivrige efter at lære om evangeliet, hvis det præsenteres på en måde, de forstår. Overvej at bruge følgende slags aktiviteter for at hjælpe børn til at lære, især hvis du underviser yngre børn.

  • Syng. Salmer og sange fra Børnenes sangbog underviser om læresætninger på en stærk måde. Brug indekset Emner bagerst i Børnenes sangbog til at finde sange, der handler om de evangeliske principper, du underviser om. Hjælp børnene til at sætte sangenes budskaber i forbindelse med deres hverdag. Du kan eksempelvis stille spørgsmål om ord eller udtryk i teksten. Udover at synge kan børnene lave bevægelser, der passer til sangene, eller blot lytte til sangene som baggrundsmusik, når de laver andre aktiviteter. Du kan få flere idéer i afsnittene »Brug musik til at undervise i læren« og »Hjælp børnene til at lære og huske primarysange« i tillægget til dette hæfte.

  • Lyt til eller lav et rollespil over en historie. Små børn elsker historier – fra skrifterne, fra dit liv, fra Kirkens historie eller deres slægtshistorie eller fra Kirkens tidsskrifter. Se hvordan du kan involvere dem i fortællingen. De kan holde billeder eller genstande, tegne tegninger af det, de hører, lave et rollespil over historien eller hjælpe med at fortælle historien. Hjælp børnene til at genkende evangeliets sandheder i de historier, du fortæller.

  • Læs et skriftsted. Små børn er måske ikke i stand til at læse så meget, men man kan stadig inddrage dem i at lære af skrifterne. Det kan være, at du bare skal fokusere på et enkelt vers, en enkelt vending eller et enkelt ord. Når du læser et skriftsted højt, kan du opfordre børnene til at rejse sig eller række hånden op, når de hører et bestemt ord eller udtryk, du ønsker at fokusere på. De kan måske endog lære korte udtryk fra skrifterne udenad, hvis de gentager dem et par gange. Når de hører Guds ord, vil de føle Ånden.

  • Vær aktiv. Eftersom små børn ofte er energiske, kan du planlægge, hvordan de kan bevæge sig: Marchere, hoppe, springe, bøje sig, gå og andre bevægelser, der hører til det princip eller den historie, du underviser om. Disse bevægelser kan også være nyttige, når I synger sammen.

  • Se på et billede eller se en video. Når du viser børnene et billede eller en video i forbindelse med et evangelisk princip eller en historie, så stil dem spørgsmål, der hjælper dem til at lære af det, de ser. Du kan for eksempel spørge: »Hvad sker der på det billede eller i den video? Hvad får det jer til at føle?« Appen Evangelisk bibliotek, GospelMedia.ChurchofJesusChrist.org og children.ChurchofJesusChrist.org er gode steder til at se efter billeder og videoer.

  • Hjælp børnene og giv dem opmuntring til at fortælle om deres oplevelser. Små børn har måske ikke så meget at fortælle, som ældre børn har, men hvis du giver dem specifik vejledning, kan de udtrykke deres følelser og oplevelser om, hvad de lærer.

  • Skab noget. Børn kan bygge, tegne eller farvelægge noget i forbindelse med den historie eller det princip, de undervises om. Opmuntr dem til at tage deres ting med hjem og fortælle familien om den for at huske det, de har lært.

  • Brug illustrationer. En enkel illustration eller genstandslektion kan hjælpe børnene til at forstå et princip i evangeliet, der er svært at forstå. Find ud af, hvordan børnene kan deltage, når du bruger genstande. De lærer mere af at være en del af en oplevelse end ved blot at iagttage en demonstration.

  • Rollespil. Når børn laver et rollespil over en situation, de højst sandsynligt vil opleve i det virkelige liv, bliver de bedre i stand til at forstå, hvordan de kan anvende et evangelisk princip i deres liv.

  • Gentag aktiviteter. Små børn kan have brug for at høre begreber adskillige gange for at forstå dem. Vær ikke bange for at gentage historier eller aktiviteter ofte, selv under den samme lektion. Du kan for eksempel fortælle en historie fra skriften flere gange på forskellige måder under en lektion ved at læse i skriften, sammenfatte med dine egne ord, vise en video, lade børnene hjælpe dig med at fortælle historien, opfordre dem til at spille historien og så videre. Hvis en aktivitet i klassen også gentages derhjemme, vil gentagelsen hjælpe børnene til at lære og huske.

  • Omgang med andre. Børn udvikler sociale færdigheder og nyder ofte at lære og lege med deres jævnaldrende. Skab muligheder for, at de kan fortælle, skiftes til ting og samarbejde, mens de lærer.

  • Forskelligartede aktiviteter. Små børn har typisk kort tids koncentrationsevne, og de har forskellige indlæringsmåder. Anvend flere forskellige aktiviteter, og læg mærke til tegn på, at børnene har brug for et temposkift. Du kan eksempelvis være nødt til ofte at veksle mellem stille og livlige aktiviteter.

en lærer og et barn i Primary

En del af din rolle som lærer for små børn, udover at undervise i evangeliets principper, er at hjælpe børnene til at lære, hvordan man deltager på passende vis i en kirkeklasse. De kan eksempelvis have brug for at lære at gøre noget på skift, fortælle, respektere andre og så videre. Nogle lærere laver en plan over opgaver, så hvert barn kan deltage i klassen på en konkret måde (som for eksempel ved at bede bøn, holde et billede eller dele sedler ud). Disse opgaver kan ændre sig fra uge til uge. Det hjælper børnene til at gøre noget på skift og koncentrere sig om passende opførsel i en klasse.

Børn, især yngre børn, har glæde af en fast, forudsigelig rutine. Eftersom små børn har kort tids koncentrationsevne og sommetider har svært ved at have fokus på en hel klasse, er det normalt bedst, hvis denne rutine indeholder hyppige skift fra en slags aktivitet til en anden. Din undervisningsrutine kan for eksempel bestå af lejlighedsvise pauser for at farvelægge et billede, synge en sang og så videre.