Kom og følg mig
30. december-5. januar. Indledende sider i Mormons Bog: »Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus«


»30. december-5. januar. Indledende sider i Mormons Bog: ›Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Mormons Bog 2020, 2020

»30. december-5. januar Indledende sider i Mormons Bog«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2020

guldpladerne

30. december-5. januar.

Indledende sider i Mormons Bog

»Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus«

Studér Mormons Bogs titelblad og indledning; De tre vidners vidnesbyrd, De otte vidners vidnesbyrd og profeten Joseph Smiths vidnesbyrd; »En kort forklaring om Mormons Bog«. Når du gør dette, så søg vejledning fra Helligånden til, hvordan du kan inspirere din klasse til at begynde et meningsfuldt studium af Mormons Bog.

Nedskriv dine indtryk

deleikon

Del med hinanden

Som indledning kan du bede nogle få personer om at dele noget, de har lært af de indledende sider i Mormons Bog, der har styrket deres vidnesbyrd om denne hellige bog.

undervisningsikon

Undervis i læren

Mormons Bogs titelblad

Mormons Bog kan styrke vores tro på Jesus Kristus.

  • At læse Mormons Bogs titelblad, der er skrevet af Moroni, kan forberede medlemmer af din klasse på at studere Mormons Bog dette år. Hvordan kan budskabet i titelbladet forbedre deres studium? Du kan eventuelt skrive et eller flere spørgsmål på tavlen – såsom Hvorfor har vi Mormons Bog? eller Hvordan adskiller Mormons Bog sig fra andre bøger? – og bede klassen om at se efter svar, når de gennemgår titelbladet selv eller parvis. De kan så fortælle om indtryk, de får. Du kan også opfordre dem til at tale om deres planer for at studere Mormons Bog dette år. Hvad vil de for eksempel se efter? Hvordan vil de lære af Helligånden, når de studerer?

  • Et af de vigtigste formål med Mormons Bog er udtrykt på titelbladet: »At overbevise jøde og ikke-jøde om, at Jesus er Kristus.« Du kan opfordre klassemedlemmer til at dele passager fra Mormons Bog, der har styrket deres tro på Jesus Kristus (de kan også læse nogle få skriftsteder, der findes i »Yderligere ressourcer«). De kan læse nogle af de vers med en, de sidder ved siden af, og fortælle, hvordan Mormons Bog har haft indflydelse på deres vidnesbyrd om Frelseren.

Indledningen til Mormons Bog

Mormons Bog kan hjælpe os til at »komme Gud nærmere«.

  • Indledningen til Mormons Bog giver oplysninger, der er vigtige for læseren at forstå. Klassemedlemmerne kan have gavn af at skimme indledningen og finde tre til fem punkter, der vil være gode at dele med en, der skal læse Mormons Bog for første gang. Klassens medlemmer kan derpå fortælle, hvad de har fundet frem til. De kan måske lave et rollespil, hvor Mormons Bog introduceres for nogen. Videoerne, der foreslås i »Yderligere ressourcer«, kan muligvis også hjælpe.

  • Nogle i klassen kan have oplevet en bekræftelse af sandheden i Joseph Smiths ord om, at: »Et menneske ville komme Gud nærmere ved at efterleve forskrifterne i [Mormons Bog] end i nogen anden bog.« Du kan bede dem om at fortælle, hvordan efterlevelse af de sandheder, de har lært af Mormons Bog, har hjulpet dem til at komme Gud nærmere. Du kan også bede dem om at besvare de tre spørgsmål, som præsident Russell M. Nelson har foreslået: »For det første, hvad ville jeres liv være uden Mormons Bog? For det andet, hvad ville I ikke vide? Og for det tredje, hvad ville I ikke have?« (»Mormons Bog: Hvad ville jeres liv være uden?«, Liahona, nov. 2017, s. 61).

  • Var der nogen i din klasse, der læste skriftsteder i Mormons Bog, der indeholder forskellige navne for frelsesplanen, som foreslået i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier? Hvis de gjorde, så bed dem fortælle, hvad de har lært.

»De tre vidners vidnesbyrd«; »De otte vidners vidnesbyrd«

Vi kan alle være vidner om Mormons Bog.

  • At studere de tre og otte vidners vidnesbyrd kan styrke klassemedlemmernes vidnesbyrd og hjælpe dem til at tænke over, hvordan de kan dele deres eget vidnesbyrd. Få halvdelen af klassen til at læse »De tre vidners vidnesbyrd« og den anden halvdel til at læse »De otte vidners vidnesbyrd« og dele indtryk eller detaljer, de lægger mærke til. Hvordan adskiller de to vidnesbyrd sig? Hvilke ligheder er der? Hvad lærer vi af disse vidner om at dele vores vidnesbyrd? For at indlede en drøftelse om, hvorfor de tre vidners vidnesbyrd er vigtigt, kan du dele præsident Dallin H. Oaks’ udtalelse eller John Whitmers vidnesbyrd i »Yderligere ressourcer«.

Joseph Smith og de tre vidner beder sammen

De tre vidner bar vidnesbyrd om Mormons Bog.

»Profeten Joseph Smiths vidnesbyrd«

Joseph Smith var et redskab i Guds hænder til at bringe Mormons Bog frem.

  • Klassemedlemmerne er måske allerede bekendt med de begivenheder, der er beskrevet i »Profeten Joseph Smiths vidnesbyrd«, men du kan måske hjælpe dem til at finde nye indblik. Du kan for eksempel bede dem om at lave en liste over nøglebegivenhederne i Joseph Smiths beretning. Hvad kan vi ud fra hans oplevelse konkludere om den vægt, Herren lægger på Mormons Bog?

  • Salmen »Fra himlens høje hvælv« (Salmer og sange, nr. 6) fortæller om fremkomsten af Mormons Bog. Efter at have sunget eller lyttet til salmen kan klassens medlemmer finde udtalelser i »Profeten Joseph Smiths vidnesbyrd«, der matcher eller styrker vendinger i sangen.

læringsikon

Tilskynd til at lære derhjemme

Inspirer klassen til at læse 1 Nefi 1-7 ved at bede dem om at se efter ideer eller sandheder, der kan hjælpe dem i deres nuværende livssituation – for eksempel med en familieudfordring eller kirkekaldelse.

ressourceikon

Yderligere ressourcer

Skriftsteder i Mormons Bog, der vidner om Jesus Kristus

Videoer om Mormons Bog på ChurchofJesusChrist.org.

  • »Mormons Bog: En introduktion«

    2:3
  • »Hvad er Mormons Bog? En 60 sekunders oversigt«

    NaN:NaN

Vigtigheden af de tre vidners vidnesbyrd.

Præsident Dallin H. Oaks har forklaret, hvorfor de tre vidners vidnesbyrd er så overbevisende.

»[Vidnesbyrdet fra] de tre vidner om Mormons Bog … står … meget stærkt. Hver af de tre vidner havde rigelig grund til og mulighed for at benægte deres vidnesbyrd, hvis det havde været falsk, eller at udtrykke sig tvetydigt om detaljerne, hvis det ikke havde været præcist. Som det er velkendt, så blev hver eneste af disse tre vidner udelukket af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige på grund af uoverensstemmelser eller jalousi i forbindelse med andre kirkeledere ca. 8 år efter udgivelsen af deres vidnesbyrd. Alle tre gik de deres egne veje uden nogen fælles interesse, der vidner om en sammensværgelse. Alligevel afveg ingen af disse vidner fra deres trykte vidnesbyrd eller sagde noget, som kunne kaste nogen skygge over dets sandhed – og det i hele resten af deres liv, som strakte sig fra 12 til 50 år efter deres udelukkelse« (»Vidnet: Martin Harris«, Liahona, juli 1999, s. 41-42).

John Whitmers vidnesbyrd.

John Whitmer, et af de otte vidner om Mormons Bog, sagde: »Jeg har aldrig hørt, at nogen af de tre eller otte vidner nogensinde benægtede det vidnesbyrd, de havde båret … Vores navn er gået ud til alle folkeslag, stammer og tungemål som en guddommelig åbenbaring fra Gud. Og det vil tilvejebringe Guds hensigter i henhold til erklæringen, der findes deri« (i Noel B. Reynolds, red., Book of Mormon Authorship Revisited: The Evidence for Ancient Origins, 1997, s. 55-56).

Gør undervisningen bedre

Søg din egen inspiration. I stedet for at se på disse anvisninger som instruktioner, du skal følge, skal du bruge dem til at få ideer eller sætte gang i din egen inspiration, når du tænker på behovene hos dem, du underviser.