Lære og Pagter 2021
6.-12. december. Trosartiklerne og Officiel erklæring 1 og 2: »Vi tror«


»6.-12. december. Trosartiklerne og Officiel erklæring 1 og 2: ›Vi tror‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Lære og Pagter 2021, 2020

»6.-12. december. Trosartiklerne og Officiel erklæring 1 og 2« Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2021

Billede
Quilttæppe, der viser hænder med mange forskellige hudfarver

Til alle værdige mandlige medlemmer, af Emma Allebes

6.-12. december

Trosartiklerne og Officiel erklæring 1 og 2

»Vi tror«

Læs bønsomt Trosartiklerne og Officiel erklæring 1 og 2, og søg Helligåndens inspiration, når du planlægger en meningsfuld læringsoplevelse for klassens medlemmer på søndag.

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Du kan bede klassemedlemmerne om at færdiggøre følgende udtalelse: »Jeg er glad for, at jeg læste skrifterne denne uge, fordi …«

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren

Trosartiklerne

Trosartiklerne indeholder grundlæggende sandheder om det gengivne evangelium.

  • Sådan kan du hjælpe klassen til at dele det, de synes er særligt betydningsfuldt i Trosartiklerne: Du kan skrive tallene 1 til 13 på tavlen og bede dem om at skrive noget, de har lært af en trosartikel ud for det tilsvarende tal. Hvilken forskel udgør disse sandheder i vores forhold til vores himmelske Forældre og Jesus Kristus? Klassemedlemmerne kan eventuelt fortælle, hvordan Trosartiklerne har forbedret deres studium af evangeliet eller hjulpet dem til at dele evangeliet med andre.

Trosartikel 1:9 og Officiel erklæring 1 og 2

Jesu Kristi Kirke bliver ledt ved åbenbaring.

  • Hvorfor er fortsat åbenbaring vigtigt for os? Bed klassens medlemmer om at fortælle, hvad de føler ved dette spørgsmål. De kan også tale om, hvordan princippet om fortsat åbenbaring relaterer til Officiel Erklæring 1 og 2. (Denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier har forslag til nyttige ressourcer, der er tilknyttet åbenbaringer). Hvad lærer vi af Officiel Erklæring 1 og 2 om den rolle, åbenbaring spiller i at vejlede Kirken? (Se også TA 1:9 og udtalelsen af præsident Gordon B. Hinckley i »Yderligere ressourcer«). Hvilke andre eksempler på fortsat åbenbaring kan klassemedlemmerne komme i tanke om? Hvordan påvirker disse åbenbaringer vores liv og hjælper os til at opbygge vor himmelske Faders rige?

  • Overvej at bede klassemedlemmerne om at gennemgå Officiel Erklæring 1 og 2 og dele noget, de finder i disse åbenbaringer, der kan hjælpe en, der kæmper med at acceptere en nylig ændring af en retningslinje eller lære i Kirken. Hvordan har klassens medlemmer lært at stole på Gud, når de kæmper med noget i Kirken? Hvordan styrkede deres studie denne uge deres tro på, at Herren leder sin kirke? Indsigt af præsident Dieter F. Uchtdorf i »Yderligere ressourcer« kan også hjælpe.

    Billede
    maleri af Wilford Woodruff

    Wilford Woodruff, af H. E. Peterson

Billede
yderligere ressourcer-ikon

Yderligere ressourcer

»Guds ånd var der.«

Præsident Gordon B. Hinckley virkede som medlem af De Tolv Apostles Kvorum, da den åbenbaring, der beskrives i Officiel Erklæring 2, blev modtaget. Han beskrev flere år senere sin oplevelse:

»Der var en hellig og højtidelig atmosfære i værelset. For mig føltes det, som om en skakt åbnede sig mellem den himmelske trone og Guds knælende og bønfaldende profet, som var forenet med sine brødre. Guds Ånd var der. Og ved Helligåndens kraft kom der til denne profet en forvisning om, at det, han havde bedt om, var rigtigt, og at tiden var kommet, og at nu skulle præstedømmets vidunderlige velsignelser skænkes til værdige mænd overalt, uanset afstamning.

Hver eneste mand i den kreds vidste ved Helligåndens kraft det samme

Det var en stille og højtidelig stund … Ingen røst, der kunne høres med vores fysiske øre, blev hørt. Men Åndens røst hviskede med vished i vores sind og i selve vores sjæl« (»Priesthood Restoration«, Ensign, okt. 1988, s. 70).

»Det er naturlig at have spørgsmål.«

Præsident Dieter F. Uchtdorf har sagt følgende til dem, der har tvivl vedrørende Kirkens historie eller lære:

»Det er naturligt at have spørgsmål – et frø i form af oprigtig søgen er ofte spiret og blevet til træer af forståelse. Der er kun få medlemmer af Kirken, som ikke fra tid til anden har kæmpet med alvorlige eller følsomme spørgsmål. Et af formålene med Kirken er at modne og fremelske troens frø – også dem i tvivlens og uvishedens sandede jord. Tro er et håb om det, som ikke ses, men som er sandt.

Mine kære brødre og søstre – mine kære venner – betvivl derfor først jeres tvivl, før I betvivler jeres tro. Vi må aldrig lade vores tvivl tage os til fange og holde os væk fra den guddommelige kærlighed og fred eller de gaver, som kommer af tro på Herren Jesus Kristus« (»Kom, slut jer til os«, Liahona, nov. 2013, s. 23; se også Lawrence E. Corbridge, »Stand Forever« (tale på Brigham Young University, 22. jan. 2019), speeches.byu.edu).

Gør undervisningen bedre

Det er okay at sige: »Jeg ved det ikke.« Selvom du bør prøve dit bedste på at besvare de spørgsmål, dine klassemedlemmer har om evangeliet, forventer Herren ikke, at du ved alt. Når du ikke kender svaret på et spørgsmål, så indrøm det. Henvis derpå eleverne til åbenbaret lære, og bær vidnesbyrd om det, du ved. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 23-24).

Udskriv