Kom og følg mig
15.-21. april. Påske: ›Død, hvor er din brod?‹


»15.-21. april. Påske: ›Død, hvor er din brod?‹«,Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente 2019, 2019

»15.-21. april. Påske«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2019

Billede
Graven i haven

15.-21. april

Påske

»Død, hvor er din brod?«

Når du forbereder dig på at undervise denne uge, så overvej, hvordan din klasses drøftelser påskesøndag kan opbygge tro på Jesus Kristus og hans forsoning.

Nedskriv dine indtryk

Billede
Deleikon

Del med hinanden

Spørg klassemedlemmerne om, hvordan de vil svare på spørgsmål som »Hvad er Jesu Kristi forsoning?« og »Hvordan kan jeg modtage de velsignelser, der kommer af Kristi forsoning?« Har de læst nogle skriftsteder denne uge, der kan være med til at besvare disse spørgsmål?

Billede
Undervisningsikon

Undervis i læren

Jesus Kristus udfrier os af synd og død, styrker vores svagheder og trøster os i vores prøvelser.

  • Forstår de, at udover at overvinde synd og død kan Jesus Kristus også trøste os i vores prøvelser og styrke os i vores svagheder? Du kan hjælpe dem til at finde disse principper ved at skrive disse ord på tavlen: Synd, død, prøvelser, svagheder. Bed dem om at læse et af de skriftsteder, der er i »Yderligere ressourcer« og overveje, hvordan Frelseren hjælper os med at overvinde eller udholde disse ting. De kan skrive det, de lærer af disse skriftsteder, under hver overskrift og bære deres vidnesbyrd om Frelserens forsoning.

  • Hvad lærer skrifterne os om den pris, som Jesus Kristus betalte for vores frelse? Se for eksempel Lukas 22:39-44, Mosija 3:7 og Lære og Pagter 19:16-19. Hvilken pris betalte vor himmelske Fader? (Se Joh 3:16).

    Billede
    Kristi korsfæstelse

    Kristi korsfæstelse, af Louise Parker

  • Overvej at bede nogle inden klassen om at medbringe et citat fra en konferencetale, der beskriver, hvordan Frelseren velsigner os gennem sin forsoning (find eksempler i »Yderligere ressourcer«). Hvordan udvider nutidige profeters lære vores forståelse af velsignelserne ved Frelserens forsoning? Hvordan styrker de deres vidnesbyrd om forsoningens kraft?

  • En enkel illustration kunne måske hjælpe med at vise forskellen mellem at blive renset for synd og blive fuldkommengjort: Du kan skrive de første få linjer fra Moroni 10:32 på tavlen, men inkluderer stavefejl eller grammatiske fejl. Bed nogle om at fjerne fejlene. Løste det problemet? Hvilken lektie lærer vi af dette skriftsted og denne illustration om, hvilken påvirkning forsoningen kan have på os? Denne udtalelse af præsident Dieter F. Uchtdorf kan også hjælpe: »Hvis frelse blot var at slette vores fejltagelser og synder – hvor vidunderligt det end er – så opfylder det ikke Faderens store hensigter for os. Han stræber meget højere: Han ønsker, at hans sønner og døtre bliver ligesom ham« (»Nådens gave«, Liahona, maj 2015, s. 108).

  • Historier og analogier kan få os til bedre at forstå Kristi forsoning. Jeffrey R. Holland fortalte fx en historie om to brødre, der klatrede på en klippeside, i sin tale »Retfærdighed får evigt spil« (Liahona, maj 2015, s. 104-106).

Vidner i Det Nye Testamente bar vidnesbyrd om, at Jesus Kristus overvandt døden.

  • Overvej at gennemgå beretningen i skriften om den første påske – Jesu Kristi opstandelse. Du kan bede en om at genfortælle historien med sine egne ord (se Joh 20:1-17).

  • Din klasse kan måske få en dybere forståelse af vigtigheden af vidnerne til Jesu Kristi opstandelse, hvis de forestiller sig, at de er advokater eller journalister, der undersøger påstanden om, at Jesus Kristus opstod. Bed dem om at finde personer i skrifterne, der kan virke som vidner (se Matt 28:1-10; Luk 24:13-35; Joh 20:19-29; 1 Kor 15:3-8, 55-58). De kan endog skrive en kort sammenfatning af, hvad disse personer kunne sige, når de vidner i retten eller bliver interviewet til et nyhedsindslag.

  • En måde at øge vores påskønnelse for Frelserens opstandelse er at tænke på, hvordan vi ville forklare vores overbevisninger til andre. Hvordan kan de dele deres vidnesbyrd om Jesus Kristus i følgende situationer: Et familiemedlem er blevet diagnoseret med en alvorlig sygdom; en ven har mistet en kær; en nabo spørger jer, hvorfor I fejrer påske. Tilskynd dem til at henvise til skrifterne (såsom dem i »Yderligere ressourcer«), når de planlægger deres svar. Bed nogle få om at fortælle om deres tanker.

Jesus Kristus giver os håb og glæde.

  • Vi kan alle have håb og være ved godt mod på grund af Frelseren. I kan læse Johannes 16:33 og drøfte, hvordan Jesu Kristi forsoning hjælper os til at være glade trods vores prøvelser. Hvordan har vi modtaget glæde og er blevet støttet i vores prøvelser?

  • Ved at læse Peters vidnesbyrd i 1 Peter 1:3-11 kan det give dem et forøget håb i kraft af Jesu Kristi forsoning. Giv dem tid til at tænke over disse vers og arbejde i par for at finde andre skriftsteder, der også beskriver, hvordan vi kan få håb om Jesus Kristus (se Guide til skrifterne: »Håb«). De kan bruge de skriftsteder, de finder, til at lave en plakat, de kan vise frem i deres hjem eller på nettet (se eksempler på billeder af citater på LDS.org). De kan overveje omstændighederne hos de familiemedlemmer og venner, som måske har brug for at føle sig mere håbefuld.

Billede
Læreikon

Tilskynd til at lære derhjemme

Hvad kan inspirere dine klassemedlemmer til at læse Matthæus 18 og Lukas 10? Du kan fortælle dem, at disse kapitler indeholder to af Frelserens mest kendte lignelser, som begge giver vigtige lektier om, hvordan vi skal behandle hinanden.

Billede
ressourceikon

Yderligere ressourcer

Påske

Skriftsteder om Frelserens forsoning.

Taler om Frelserens forsoning.

Salmer om Frelserens forsoning.

Klassemedlemmerne vil måske nyde at synge nogle af disse salmer og læse de tilhørende skriftsteder, der står nederst på siden. Nogle af dem har måske lært nogle salmer i løbet af ugen i deres familiestudium af skrifterne denne uge; tilskynd dem til at fortælle om deres oplevelse.

Videoer om påske

Hvert år udgiver Kirken påskebudskaber, som kan findes på mormon.org/easter.

Jesus Kristus sætter os fri.

I 1741 komponerede George Friedrich Händel et oratorium om Jesus Kristus kaldet Messias. Händel besluttede sig for, at udbyttet af en opførsel af Messias ville blive doneret til at betale for frigivelse af skyldnere fra gældsfængsel. Over 140 personer, der var blevet sat i fængsel, fordi de ikke kunne betale deres gæld, blev sat fri som følge deraf. Som kommentar til denne begivenhed har præsident Russell M. Nelson sagt: »Uden Jesu Kristi forsoning ville alle være håbløst forgældede, præcis som dem i gældsfængsel. Vor Forløser, Herren Jesus Kristus, kom for at betale en gæld, han ikke skyldte, fordi vi skyldte en gæld, vi ikke kunne betale.«

Gør undervisningen bedre

Bliv Åndens redskab. Dit formål som lærer er ikke at komme med en imponerende præsentation, men at hjælpe andre til at modtage påvirkningen fra Helligånden, som er den sande lærer. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 10).

Udskriv