Kom og følg mig
17.-23. juni. Matthæus 27; Markus 15; Lukas 23; Johannes 19: ›Det er fuldbragt‹


»17.-23. juni. Matthæus 27; Markus 15; Lukas 23; Johannes 19: ›Det er fuldbragt‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente, 2019, 2019

»17.-23. juni. Matthæus 27; Markus 15; Lukas 23; Johannes 19«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2019

Billede
Kristus foran Pilatus

Ecce Homo, af Antonio Ciseri

17.-23. juni

Matthæus 27; Markus 15; Lukas 23; Johannes 19

»Det er fuldbragt«

Indled din forberedelse til at undervise ved bønsomt at studere Matthæus 27, Markus 15, Lukas 23 og Johannes 19. Husk, du vil kunne bære kraftfuldt vidnesbyrd om Frelseren og hans forsoning, når du lever værdigt til at have Ånden.

Nedskriv dine indtryk

Billede
Deleikon

Del med hinanden

Det kan hjælpe at skrive nogle ord eller vendinger på tavlen, der kan minde klassens medlemmer om de begivenheder, der blev beskrevet i kapitlerne i denne uge. Lad dem skrive nogle ord på tavlen, der beskriver, hvad de følte, da de læste om disse begivenheder. Hvorfor følte de sådan?

Billede
Undervisningsikon

Undervis i læren

Matthæus 27; Markus 15; Lukas 23; Johannes 19

Jesu Kristi villighed til at lide viser hans kærlighed til Faderen og til os alle.

  • For at hjælpe klassen til at forstå, hvordan beretningerne om Frelserens død viser hans kærlighed, så prøv en aktivitet som denne: Giv alle et papirhjerte og bed dem om på deres hjerte at skrive vendinger fra 1 Korinther 13:4-7, der beskriver kærlighed. Bed dem derpå om at søge i Matthæus 27, Markus 15, Lukas 23 eller Johannes 19 og på den anden side af hjertet skrive nogle få vers, der viser, hvordan Frelseren udviste den kærlighed, der er beskrevet i den vending, de valgte. Lad dem fortælle, hvad de har fundet frem til. Hvilke oplevelser har hjulpet dem til at forstå Frelserens kærlighed?

    Billede
    tornekrone

    Soldaterne »flettede en krone af torne og satte den på hans hoved« (Mark 15:17).

  • Hvad kan du gøre for at opfordre deltagerne til at dele deres vidnesbyrd om det, de har lært denne uge? Overvej at bede dem om at finde en salme, der beskriver de begivenheder, de læste om, eller deres følelser for Frelserens lidelse og korsfæstelse. Overvej at synge en eller flere af dem som klasse. Hvordan kan det at studere Frelserens sidste timer inspirere os til at stole på og følge ham?

  • Kunst kan hjælpe dem til at visualisere nogle af de begivenheder, de læser om denne uge (se »Yderligere ressourcer« for foreslåede billeder). Du kan eventuelt dele klassen op i grupper og give hver gruppe et billede. Grupperne kan sammen læse de vers, der beskriver, hvad der sker på deres billede. De kan drøfte betydningen af de vers og fortælle, hvordan billedet hjælper dem til bedre at forstå dem. Alle grupper kan fortælle klassen om deres tanker.

  • I vil ikke være i stand til at drøfte alle detaljer om Frelserens sidste timer som klasse, men denne aktivitet kan hjælpe jer til at drøfte de detaljer, der har mest betydning for dem, du underviser. Bed alle om at vælge et kapitel fra denne uges læsning og bruge nogle få minutter på at skimme det og se efter ord, en sætning eller en detalje, der lærer dem noget betydningsfuldt om Frelseren og hans mission. Giv dem mulighed for at fortælle, hvad de har fundet, og forklare hvorfor, det er betydningsfuldt for dem.

Matthæus 27:14-60

Fordums profeter forudså Frelserens lidelse og korsfæstelse.

  • Det kan styrke troen hos dem, du underviser, at vide, at fordums profeter forudsagde mange af begivenhederne i Frelserens sidste timer. En måde at hjælpe dem til at gennemgå disse profetier og se, hvordan de blev opfyldt, vil være at give alle en eller flere af skriftstederne i »Yderligere ressourcer« og bede dem om at finde de vers i Matthæus 27, der viser, hvordan de blev opfyldt. Lav eventuelt et skema, der matcher profetierne med deres opfyldelse. Du kan foreslå, at de skriver de vers, der indeholder profetierne, i margen på deres skrifter i Matthæus 27. Hvad lærer vi af disse vers om profetier? Hvordan styrker disse profetier vores tro på Jesus Kristus?

Matthæus 27:27-49; Markus 15:16-32; Lukas 23:11-39; Johannes 19:1-5

Modstand kan ikke stoppe Guds værk.

  • Nogle af dine klassemedlemmer kan have oplevet modstand – som at blive dømt eller hånet – når de har udtrykt deres overbevisninger og forsøgt at efterleve deres tro. Overvej at indlede jeres drøftelse ved at bede nogle få om at fortælle om oplevelser, hvor dette skete. Hvordan svarede de? Bed dem om at læse nogle vers fra Matthæus 27, Markus 15, Lukas 23 og Johannes 19, der beskriver den forfølgelse, Frelseren mødte. Hvilke former for modstand oplever Guds værk i dag? Hvad kan vi lære af Frelserens svar, der kan hjælpe os til at stå overfor modstand i vore dage? Andre skriftsteder, der kan bidrage, når vi møder modstand, omfatter Matthæus 5:10, Romerne 12:14, 2 Timotheus 3:10-12, Alma 1:19-28 og 3 Nefi 12:10-12. Hvad lærer vi af disse vers?

Lukas 23:34-43

Frelseren giver os håb og tilgivelse.

  • Vil det hjælpe dine klassemedlemmer at læse beretningen om Frelseren, der beder Faderen om at tilgive soldaterne og giver håb til tyvene på korset? Overvej at dele klassen op i to grupper og lade den ene gruppe læse Lukas 23:34-38 og den anden gruppe læse Lukas 23:39-43. Grupperne kan drøfte det, som de lærte om Frelseren i disse vers, og derpå dele deres tanker med hele klassen. Hvordan kan vi følge Frelserens eksempel?

  • For at hjælpe dem i klassen, der kan kæmpe med at tilgive andre, som Jesus gjorde, kan du overveje at dele udtalelsen af ældste Jeffrey R. Holland i »Yderligere ressourcer«.

Billede
Læreikon

Tilskynd til at lære derhjemme

For at tilskynde deltagerne til at læse Matthæus 28, Markus 16, Lukas 24 og Johannes 20-21 i løbet af den næste uge kan du spørge dem, hvad de ville sige til nogen, der sagde: »Jeg må se for at tro.« Fortæl dem, at næste uges læsning vil hjælpe dem til at besvare denne bekymring.

Billede
ressourceikon

Yderligere ressourcer

Matthæus 27; Markus 15; Lukas 23; Johannes 19

Billeder af Jesu forfølgelse, lidelse og død.

Gamle profetier om Jesu Kristi forhør og død.

Frelserens eksempel på tilgivelse.

Ældste Jeffrey R. Holland har sagt:

»Nært forbundet med vores personlige forpligtelse til at omvende os er vores villighed til at lade andre gøre det samme – vi skal tilgive, ligesom vi selv bliver tilgivet. På den måde tager vi del i selve Jesu Kristi forsonings inderste væsen. Det mest ophøjede øjeblik den frygtelige fredag, hvor naturen skælvede og forhænget i templet flængedes, var det ufatteligt nådige øjeblik, hvor Kristus sagde: ›Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.‹ Som vores talsmand hos Faderen beder han samme bøn i dag – for dig og mig.

Her, som i alle andre forhold, var Jesus det eksempel, som vi skal følge. Livet er for kort til at gå og bære nag … Vi ønsker ikke, at Gud skal huske vores synder, så der er noget grundlæggende forkert i at gøre vores yderste for at huske andres synder« (»Rigets fredelige anliggender«, Stjernen, jan. 1997, s. 80).

Gør undervisningen bedre

Træk på Frelserens styrke. »I dine bestræbelser på at leve og undervise mere som Frelseren vil du uundgåeligt fejle til tider. Bliv ikke modløs, lad hellere dine fejl og svagheder få dig til at vende dig mod vor himmelske Fader og Frelseren« (Undervisning på Frelserens måde,  s. 14).

Udskriv