Kom og følg mig
25. november-1. december. 1 og 2 Peter: ›I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde‹


»25. november-1. december. 1 og 2 Peter: ›I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente 2019, 2019

»25. November-1. december. 1 og 2 Peter«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2019

Billede
Jesus Kristus forkynder evangeliet i åndeverdenen

Kristus forkynder i åndeverden, af Robert T. Barrett.

25.november-1. december.

1 og 2 Peter

»I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde«

Husk, at dit formål er at undervise folk, ikke blot præsentere en lektion. Når du læser Peters breve, så tænk på de individuelle klassemedlemmer. Hvilke principper hjælper dem til at opbygge tro?

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Skriv overskrifterne 1 Peter og 2 Peter på tavlen. Giv klassens medlemmer tid til at gennemgå disse kapitler og få dem til at skrive ord eller vendinger fra kapitlerne, som de fandt meningsfulde, under disse overskrifter. Brug så listen til at få dem til at dele deres indsigt.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren

1 Peter 1:3-9; 2:19-24; 3:14-17; 4:12-19

Jeg kan finde glæde i tider med prøvelser og lidelse.

  • For at hjælpe dem, du underviser, til bedre at forstå og anvende Peters råd om at finde glæde i vanskelige omstændigheder kan du give dem et stykke papir og bede dem om at skrive en vending fra 1 Peter 1:3-9; 2:19-24; 3:14-17; 4:12-19, der kan hjælpe dem i tider med prøvelser eller vanskeligheder. På den anden side af papiret kan de skrive om et tidspunkt, hvor de havde en prøvelse og følte fred eller glæde. Nogle frivillige kan dele deres vending og oplevelse, og så kan klassens medlemmer tale om, hvad de har lært.

  • En anden måde at gennemgå Peters råd i 1 Peter 1:3-9; 2:19-24; 3:14-17; 4:12-19 på er at bede dem om at tænke på nogen, de kender, der har prøvelser. Giv dem tid i klassen til at skrive et brev til den person med sandheder fra disse vers, der vil opmuntre denne person (se også L&P 121:1-8; 123:17). De kan så tale om de sandheder, de vælger.

1 Peter 1:13-20; 2:1-12

Vi er kaldet til at være »Guds folk«.

  • Som medlemmer af Kristi kirke er vi kaldet til at følge Jesus Kristus. Dette betyder, at vores valg ofte vil skille sig ud fra dem, andre tager. Hvordan kan Peters lærdomme i 1 Peter 1:13-20; 2:1-12 hjælpe dem, du underviser, til bedre at forstå Frelserens mission og ønske at blive mere som ham? Du kan bede dem om at søge i disse vers og se efter beskrivelser af, hvad det vil sige at være »Guds folk« (1 Peter 2:10), og derpå tale om det, de finder frem til. Hvad lærer dette os om, hvad Gud føler for os, og hvordan han ønsker, at vi lever?

1 Peter 3:18-20; 4:6

Evangeliet bliver forkyndt for de døde, så de kan blive retfærdigt dømt.

  • Peters første brev indeholder en af de få henvisninger i Bibelen til Jesu Kristi besøg i åndeverdenen efter hans død – en begivenhed, som nutidig åbenbaring hjælper os til at forstå mere fuldt ud. For at hjælpe dem til at få en bedre forståelse af åndeverdenen kan du bede dem om at læse følgende skriftsteder og skrive det, de lærer, på tavlen: Johannes 5:25; 1 Peter 3:18-20; 4:6; Alma 40:7-14, 21; Lære og Pagter 138:11-32.

    Udtalelserne i »Yderligere ressourcer« viser, at ikke kun apostlene, men også de første kristne lærere forstod og underviste om Kristi besøg i åndeverdenen. En forståelse af, at denne kundskab gik tabt i løbet af det store frafald og blev gengivet i vore dage, kan hjælpe klassemedlemmerne til at styrke deres vidnesbyrd om Joseph Smith og evangeliets gengivelse.

  • En drøftelse af 1 Peter 3:18-20; 4:6 kan være med til at inspirere dem til at deltage mere fuldt ud i slægtsforskning og tempeltjeneste. For at gøre dette kan du dele klassen op i tre grupper og give hver gruppe et af følgende spørgsmål om de dødes forløsning: Hvad er Frelserens rolle i at forløse de døde? Hvilken rolle spiller dem, der er døde – både de trofaste og dem, der døde uden kundskab om evangeliet? Hvad er vores rolle? Bed hver gruppe om at gennemgå 1 Peter 3:18-20; 4:6; Lære og Pagter 128:17-18; 138:11-32, 57-59 og se efter svar på deres spørgsmål. Bed hver gruppe om at fortælle det, de har lært, og overvej at dele citatet af ældste D. Todd Christofferson i »Yderligere ressourcer«. Hvilke velsignelser har vi set, når vi har været med til at bringe frelse til vores afdøde forfædre?

2 Peter 1:1-11

Gennem Jesu Kristi kraft kan vi udvikle vores guddommelig natur.

  • For at opmuntre dem, du underviser, i deres indsats for at blive mere som Jesus Kristus kan du få dem til at finde frem til de kristuslignende egenskaber, der bliver beskrevet i 2 Peter 1:1-11. Overvej at skrive disse egenskaber på tavlen og bede klassemedlemmerne om at give en definition på dem. De kan så tale om, hvordan det at udvikle en af disse egenskaber fører til udviklingen af andre egenskaber. Giv dem tid til at tænke over, hvilke egenskaber de gerne vil udvikle i højere grad (se også Forkynd mit evangelium, s. 126).

Billede
en indviklet vævet gobelin

Alle kristuslignende egenskaber, vi udvikler, hjælper os som disciple til at væve en åndelig gobelin.

Billede
læringsikon

Tilskynd til at lære derhjemme

Du kan forklare dem, at de vil studere Johannes’ breve i løbet af den kommende uge. Disse breve hjælper med at rette falske lærdomme om Jesus Kristus og kan styrke vores vidnesbyrd om, at Frelseren lever.

Billede
ressourceikon

Yderligere ressourcer

1 og 2 Peter

Arbejdet med at forløse de døde vidner om Kristi mission.

Ældste D. Todd Christofferson har sagt:

»Kristne teologer har længe tumlet med spørgsmålet: Hvad sker der med de utallige milliarder, som levede og døde uden kundskab om Jesus? Gengivelsen af Jesu Kristi evangelium har givet os en forståelse af, hvordan de udøbte døde forløses, og hvordan Gud kan være ›en fuldkommen og retfærdig Gud og også en barmhjertig Gud‹ (Alma 42:15).

Mens Jesus endnu levede her på jorden, profeterede han, at han også skulle forkynde for de døde (se Joh 5:25). Peter fortæller os, at det skete i tiden mellem Frelserens korsfæstelse og opstandelse (se 1 Pet 3:18-19). Præsident Joseph F. Smith var i et syn vidne til, at Frelseren besøgte åndeverdenen (se L&P 138:30, 33) …

Vores iver efter at forløse de døde og den tid og de ressourcer, vi bruger i forbindelse med dette engagement, er frem for alt et udtryk for vores vidnesbyrd om Jesus Kristus. Det udgør så stærkt et udsagn, som vi er i stand til at fremsætte, om hans guddommelige karakteregenskaber og mission. Det vidner for det første om Kristi opstandelse, for det andet om hans forsonings uendelige rækkevidde, for det tredje om, at han er den eneste kilde til frelse, for det fjerde om, at han har fastsat betingelserne for frelse og for det femte, at han kommer tilbage« (»De dødes forløsning og vidnesbyrdet om Jesus«, Liahona, jan. 2001, s. 10).

De første kristnes skrivelser (fra det første til det tredje århundrede) underviser om forkyndelse for de døde.

Origen: »Da Jesus blev en sjæl (en ånd), uden legemets dækning, var han hos de sjæle, der ikke var dækket af et legeme, og omvendte dem, der var villige, til sig« (i The Ante-Nicene Fathers, red. Alexander Roberts og James Donaldson, 1907, 4:448).

Hermas: »Apostlene og de lærere, der forkyndte i Guds Søns navn, da de var faldet i søvn i Guds søns kraft og tro, prædikede også for dem, der var faldet i søvn inden dem« (i The Apostolic Fathers overs. J. B. Lightfoot, 1898, s. 472).

 

  •  

  •  

  •  

Gør undervisningen bedre

Undervis i »hvorfor«. »Nogle gange undrer elever, især unge, sig over, hvordan evangeliske principper finder anvendelse på dem, eller hvorfor de skal holde visse befalinger. Hvis de dog forstår vor himmelske Faders evige plan for hans børns lykke, så bliver baggrunden for evangeliske principper og befalinger klarere, og motivationen til at holde dem øges« (Undervisning på Frelserens måde, s. 20).

Udskriv