Det Nye Testamente 2023
9.-15. januar. Matthæus 2; Lukas 2: Vi er kommet for at tilbede ham


»9.-15. januar. Matthæus 2; Lukas 2: Vi er kommet for at tilbede ham«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente 2023, 2022

»9.-15. januar. Matthæus 2; Lukas 2«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2023

tre mænd, der rejser på kameler

Lad os prise ham, af Dana Mario Wood

9.-15. januar

Matthæus 2; Lukas 2

Vi er kommet for at tilbede ham

Inden du læser forslagene i dette oplæg, så studér Matthæus 2 og Lukas 2, og nedskriv dine åndelige indtryk. Dette vil hjælpe dig til at modtage åbenbaring om, hvordan du bedst imødekommer din klasses behov.

deleikon

Del med hinanden

Hvordan kan du opfordre klassemedlemmer til at dele indsigter og oplevelser, de har haft, når de har studeret skrifterne personligt og med deres familie? Selvom de sikkert kender beretningerne om Frelserens fødsel, kan de i Matthæus 2 og Lukas 2 altid få ny åndelig indsigt. Overvej at bede nogle i klassen om at dele et budskab, de fandt, som gjorde indtryk på dem på en ny måde.

undervisningsikon

Undervis i læren

Matthæus 2:1-12; Lukas 2:1-38

Der er mange vidner til Kristi fødsel.

  • Beretninger om tilbedere i Matthæus 2:1-12 og Lukas 2:1-38 kan hjælpe klassen med at tænke over, hvordan de kan vise deres kærlighed til Frelseren. Gennemgå skemaet om vidner til Kristi fødsel i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier. Nogle kan have indsigter, de kan dele fra denne aktivitet, eller I kan lave aktiviteten som klasse. Hvorfor har det betydning, at disse vidner om Kristus kom fra alle sociale lag? Hvordan kan vi følge deres eksempler?

    en hyrde med får

    Hyrderne blev nogle af de første vidner til Frelserens fødsel.

  • Inden disse vidner tilbad Kristusbarnet, søgte de efter ham. For at hjælpe deltagerne til at lære af deres eksempel kan du skrive følgende overskrifter på tavlen: Hyrder, Anna, Simeon og Vise mænd. Derefter kunne klassen søge i Matthæus 2 og Lukas 2 og skrive på tavlen, hvad disse personer gjorde for at søge Frelseren. Hvad angiver disse beretninger om, hvordan vi kan søge Kristus?

Matthæus 2:13-23

Forældre kan modtage åbenbaring for at beskytte deres familie.

  • Du kunne sætte gang i drøftelsen om, hvordan vor himmelske Fader vejledte Josef og Maria i deres rolle som Frelserens forældre, ved at give klassens medlemmerne mulighed for at skrive nogle af de farer, vi står over for i dag, på tavlen. Hvad lærer vi af Matthæus 2:13-23 om, hvordan vi kan findes beskyttelse fra disse farer? Hvordan har personlig åbenbaring hjulpet os til at beskytte vores familie eller andre kære fra fare? Hvilke råd har profeter og apostle givet for at hjælpe os med at finde åndelig sikkerhed?

Lukas 2:40-52

Selv som ung var Jesus fokuseret på at gøre sin Faders vilje.

  • Beretningen om Jesus, der underviser i templet, da han kun var 12 år gammel, kan være særligt kraftfuld for unge, der tænker over, hvilket bidrag de kan yde til Guds værk. Du kan dele klassen op i par, som læser Lukas 2:40-52 sammen (se mere i Joseph Smiths oversættelse i Guide til skrifterne, JSO, Luk 2:46). Alle par kan bruge nogle minutter på at fortælle hinanden, hvad der inspirerer dem i denne beretning. Hvilke muligheder har vi for at fortælle andre, hvad vi ved om evangeliet? Hvilke oplevelser kan vi dele?

  • Hvad lærer Lukas 2:40-52 os om, hvordan Jesus var som ung? Mønstret for personlig udvikling, der bliver foreslået i Lukas 2:52, kan inspirere til en drøftelse om, hvad vi gør for at blive mere som Kristus. Du kan foreslå, at klassens medlemmer tænker på, hvordan de kan vokse i visdom (intellektuelt), i vækst (fysisk), i yndest hos Gud (åndeligt) og i yndest hos mennesker (socialt). De kunne sætte et mål inden for et eller flere af disse områder. Hvis du gerne vil fortsætte en drøftelse om at blive mere som Kristus på disse områder, særligt hvis du underviser unge, så overvej at bruge udtalelsen i »Yderligere ressourcer

ressourceikon

Yderligere ressourcer

Hjælp børn og unge med at vokse »i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker«.

Præsident Steven J. Lund beskrev programmet for børn og unge, som er baseret på Lukas 2:52, på følgende måde:

»Børn og unge er et værktøj til at hjælpe hvert eneste primarybarn og ung til at udvikle sig som disciple og opnå en trosfyldt vision af, hvordan vejen til lykke ser ud. De kan lære at se frem til og længes efter de stationer og skilte langs pagtsstien, hvor de vil blive døbt og bekræftet med Helligåndsgaven og snart tilhøre kvorummer og klasser i Unge Kvinder, hvor de vil føle glæden ved at hjælpe andre gennem en række kristuslignende tjenestegerninger. De vil sætte mål, store og små, der vil bringe balance i deres liv og hjælpe dem til at blive mere som Frelseren« (»Find glæde i Kristus«, Liahona, nov. 2020, s. 36-37).

Gør undervisningen bedre

Inkluder dem, der ikke har studeret skrifterne derhjemme. Selvom nogle måske ikke har fået læst Lukas 2 og Matthæus 2 inden klassen, kan de stadig dele meningsfulde indblik. Sørg for, at alle har mulighed for at deltage og bidrage til drøftelsen.