Det Nye Testamente 2023
31. juli-6. august. Apostlenes Gerninger 22-28: »Tjener og … vidne«


»31. juli-6. august. Apostlenes Gerninger 22-28: ›Tjener og … vidne‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente 2023, 2022

»31. juli-6. august. Apostlenes Gerninger 22-28«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2023

Paulus i fængsel

31. juli-6. august

Apostlenes Gerninger 22-28

»Tjener og … vidne«

Læs Apostlenes Gerninger 22-28 med en bøn i dit hjerte om, at Helligånden vil inspirere dig til at vide, hvad du skal fokusere på, som vil hjælpe dine klassemedlemmer. Skriv alle ideer du får ned, de kan være begyndelsen på din undervisningsplan.

deleikon

Del med hinanden

Bed klassen om at skrive en skriftstedshenvisning fra Apostlenes Gerninger 22-28 ned, der gjorde indtryk på dem denne uge. Indsaml deres svar, og læs nogle få af versene sammen. Bed flere af dem om at fortælle, hvorfor disse vers er betydningsfulde for dem.

undervisningsikon

Undervis i læren

Apostlenes Gerninger 22:1-21; 26:1-29

Et vidnesbyrd er en enkel, direkte erklæring om en personlig viden eller tro.

  • Paulus’ vidnesbyrd for Festus og kong Agrippa kan give mulighed for at tale om, hvad det vil sige at bære sit vidnesbyrd. Du kunne begynde med at bede klassen om at gennemgå Apostlenes Gerninger 22:1-21 eller 26:1-29. Hvad kan vi lære af Paulus’ eksempel om at bære vidnesbyrd? Hvilke yderligere principper om at bære vidnesbyrd lærer vi af præsident M. Russell Ballards udtalelse i »Yderligere ressourcer«? Ved at synge eller afspille salmen »Ved Helligåndens vidnesbyrd« (Salmer og sange, nr. 71) kan det bringe Ånden ind i jeres drøftelse.

  • Selvom Paulus ikke søgte efter det åndelige vidnesbyrd, som han modtog på vejen til Damaskus, brugte han resten af livet på at arbejde på at bevare og forsvare sit vidnesbyrd (se ApG 22:10, 14-16; 26:19). Paulus’ eksempel kan hjælpe din klasse til at forstå, at et vidnesbyrd kræver arbejde og offer. For at indlede en drøftelse om dette kan en måske beskrive sin indsats for at blive en dygtig musiker, kunstner eller sportsudøver. Hvordan kan udviklingen af en sådan færdighed være ligesom at få og styrke et vidnesbyrd? Hvilken indsats er nødvendig for at få og styrke et vidnesbyrd? (Se også Alma 5:46).

Apostlenes Gerninger 26:9-23

Vi har et ansvar for at tjene andre.

  • Herren kaldte Paulus til at være »tjener« (ApG 26:16), men hvad vil det sige? Du kan hjælpe klassen med at udforske, hvordan de kan tjene andre med eller uden en formel opgave ved at skrive et spørgsmål i stil med følgende på tavlen: Hvad vil det sige at tjene? Bed dem om at se efter svar i følgende kilder: Matthæus 20:25-28; Apostlenes Gerninger 26:16-18; 3 Nefi 18:29-32; Jean B. Bingham, »Udvis omsorg som Frelseren«, Liahona, maj 2018, s. 104-107. Når de fortæller, hvad de har fundet ud af, så lad dem tale om de forskellige måder, vi kan tjene andre på, heriblandt i vores kirkekaldelser.

Apostlenes Gerninger 27

Hvis vi lytter til Herrens profeter, vil han lede og beskytte os mod det onde.

  • Giv klassen mulighed for at tale om officerens reaktion, da Paulus profeterede, at skibet ville blive udsat for »stort tab«, og at liv ville gå tabt (se ApG 27:10-11). Hvorfor reagerede officeren mon på denne måde? Måske kan nogle i klassen fortælle om, hvad de ville have sagt til officeren for at hjælpe ham med at have tro på Paulus’ profeti. Hvilke lektier kan vi drage af Apostlenes Gerninger 27 om at følge Herrens tjenere? Nogle i klassen kan have haft oplevelser, hvor de fulgte profeters vejledning, selvom den var forskellig fra de meninger, som folk omkring dem havde. Bed nogle enkelte i klassen om at dele deres oplevelser.

ressourceikon

Yderligere ressourcer

Bære vidnesbyrd.

Præsident M. Russell Ballard talte om det vidnesbyrd, som Paulus bar for kong Agrippa og forklarede, hvad det vil sige for os at bære vidnesbyrd:

»Vores vidnesbyrdmøder må være mere centreret omkring Frelseren, evangeliets lærdomme, genoprettelsens velsignelser og skrifternes lærdomme. Vi må erstatte historier, rejsebeskrivelser og foredrag med rene vidnesbyrd. Dem, som er betroet at tale og undervise ved vores møder, må gøre det med lærdomsmæssig kraft, som både høres og føles, og som opbygger og opløfter vores medlemmers ånd …

Selvom det altid er godt at udtrykke kærlighed og taknemmelighed, omfatter sådanne udtryk ikke den form for vidnesbyrd, som vil tænde en ild af tro i andres tilværelse. At bære vidnesbyrd er ›at aflægge vidnesbyrd ved Helligåndens kraft; at fremsætte en højtidelig erklæring om noget, som man ud fra personlig kundskab ved, er sandt‹ (se Guide til skrifterne, ›Vidne‹, scriptures.ChurchofJesusChrist.org). En tydelig erklæring om tro ændrer folks liv. Det er det, som forandrer hjertet. Det er det, som Helligånden kan bekræfte i Guds børns hjerte« (»Det rene vidnesbyrd«, Liahona, nov. 2004, s. 41).

Gør undervisningen bedre

Forbered jer på forhånd. »Mens I overvejer, hvordan de evangeliske principper, som I underviser i, vil være til velsignelse for jeres elever, så vil I modtage ideer og indtryk i jeres hverdag; når I er på vej til arbejde, laver huslige pligter eller er sammen med familie og venner. Lad være med at tænke på åndelig forberedelse, som noget I skal sætte tid af til, men som noget I altid gør« (Undervisning på Frelserens måde, s. 12).