»Et mønster for undervisning«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente 2023, 2022
»Et mønster for undervisning«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2023
Et mønster for undervisning
Alle oplæg i denne ressource følger et mønster for at dele med hinanden og at undervise i læren. Når du underviser, kan denne fremgangsmådes punkter overlappe hinanden eller optræde i en anden rækkefølge. Tænk for eksempel over, at det at fortælle noget til andre er en mulighed for at undervise i læren, og at undervisning i læren bør indeholde opfordringer til at dele med andre. Lad tilpasninger til fremgangsmåden forekomme naturligt ved at følge Åndens tilskyndelser for at imødekomme behovene hos dem, du underviser.
Del med hinanden
Indbyd som en del af hver klasse dens medlemmer til at dele den indsigt og de oplevelser, de har haft den foregående uge, da de studerede disse skriftsteder personligt og med deres familie og har anvendt det, som de har lært. Hjælp dem til at se, at deres personlige studium uden for klassen er vigtigt. Deres personlige omvendelse til vor himmelske Fader og Jesus Kristus vil ikke blot komme gennem læring om søndagen, men også gennem deres daglige oplevelser. Når de hører om hinandens oplevelser og vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans evangelium, bliver de mere tilbøjelige til at søge lignende oplevelser på egen hånd.
Ikke alle vil have læst kapitlerne til hver lektion, og selv dem, der har, føler sig måske ikke godt tilpas ved at dele med andre. Sørg for, at alle føler, at de er en værdsat del af klassen, uanset om de siger noget eller ej.
Undervis i læren
I bør fokusere på Jesus Kristus og hans lære – evangeliets evige sandheder – der findes i de tildelte skriftsteder. Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier kan hjælpe dig til bedre at forstå den lære, du skal undervise om. Hvilke vers, citater, oplevelser, spørgsmål og yderligere ressourcer kan du tilføje, når I taler om læren fra skrifterne? Hvordan kan du bruge disse ressourcer til at hjælpe din klasse med at opdage og forstå evangeliske principper? Hvordan kan du være med til at opbygge deres tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus?