»Sådan anvendes Kom og følg mig – Søndagsskolen«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Gamle Testamente, 2022 (2021)
»Sådan anvendes Kom og følg mig – Søndagsskolen«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2022
Sådan anvendes Kom og følg mig – Søndagsskolen
Forberedelse til at undervise i søndagsskolen
Personligt studium og studium i familien derhjemme bør være fokuseret på evangelisk læring. Dette gælder for dig og dem, du underviser. Når du forbereder dig på at undervise, så begynd med at få din egen oplevelse med skrifterne. Din vigtigste forberedelse er, når du søger i skrifterne og søger Helligåndens vejledning.
Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier er en vigtig del af både dit personlige studium og din forberedelse til at undervise. Det vil hjælpe dig til at få en større forståelse af de doktrinære principper i skrifterne. Det vil også gøre dig i stand til at inspirere og opfordre dine klassemedlemmer til at bruge Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier for at forbedre deres personlige studium og familiestudium (se »Forslag til at opfordre til personligt studium og familiestudium« i denne ressource for hjælp til at gøre dette). Husk, når du gør dette, at være opmærksom på klassemedlemmer, hvis familieforhold måske ikke støtter regelmæssigt familieskriftstudium og hjemmeaften.
I løbet af din forberedelse vil du få tanker og indtryk om de personer, du underviser, hvordan principperne i skrifterne kan velsigne dem, og hvordan du kan hjælpe dem til at opdage disse principper, når de selv studerer skrifterne.
Forslag til undervisningen
Når du forbereder dig til at undervise, kan du få yderligere inspiration ved at gennemgå oplæggene til undervisning i dette materiale. Tænk ikke på disse forslag som en trin for trin instruktion, men snarere som forslag til at sætte gang i din egen inspiration. Du kender dine klassemedlemmer, og du vil lære dem bedre at kende, når I lærer sammen i klassen. Herren kender dem også, og han vil inspirere dig til på bedste vis at hjælpe dem til at bygge videre på den evangeliske læring, som finder sted i deres hjem.
Der er mange andre materialer til rådighed, som du kan bruge, når du forbereder dig, deriblandt forslag i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier og Kirkens tidsskrifter. Find flere oplysninger om disse og andre materialer i afsnittet »Yderligere ressourcer« i dette materiale.
Værd at huske på
-
Evangelisk læring er mest effektivt, når det er centreret om hjemmet. Som lærer har du en vigtig opgave med at støtte, opmuntre til og bygge på klassemedlemmernes evangeliske indlæring i hjemmet.
-
Klassens medlemmers omvendelse til Jesus Kristus og hans evangelium vil blive dybere, når de forstår og anvender sande læresætninger. Tilskynd dem til at nedskrive og følge de indtryk, som de modtager af Helligånden.
-
Undervisning handler om mere end at forelæse, men den handler også om mere end at styre en samtale. En del af din rolle er at opfordre til deltagelse, der opbygger og er baseret på skrifterne. Du bør også dele de inspirerede indblik, du fik, da du studerede skrifterne.
-
Husk, at mange klassemedlemmer har meningsfulde oplevelser med at studere de samme skriftsteder derhjemme, som I drøfter i klassen. Du kan støtte deres skriftstudium ved ofte at give dem mulighed for at fortælle, hvad de lærer derhjemme.
-
Vor himmelske Fader ønsker, at det går dig godt som lærer. Han har stillet mange ressourcer til rådighed for at hjælpe dig, herunder lærerrådsmøder. Under disse møder kan du søge råd hos andre lærere om udfordringer, du møder. Du kan desuden drøfte og øve dig i principper for kristuslignende undervisning.
-
Folk lærer bedst, når de har mulighed for at undervise. Overvej at lade klassemedlemmer, herunder de unge, undervise lejlighedsvis i en del af lektionen. Din beslutning bør baseres på klassedeltagernes behov og evner. Hvis du beder nogle om at undervise, så tag dig tid til at hjælpe dem med at forberede sig på forhånd ved at bruge forslag fra denne ressource og i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier. Husk på, at som kaldet lærer er det dig, der i sidste ende er ansvarlig for det, der bliver undervist om i klassen.
Denne ressource omfatter oplæg til undervisning til hver uge af året. På de søndage, hvor der ikke afholdes søndagsskole, vil familier fortsat læse Det Gamle Testamente derhjemme i henhold til læseplanen i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier. Når der afholdes søndagsskole, kan du vælge enten at springe over lektionerne over eller at slå dem sammen.