familie går ved templet

3.

Præstedømmeprincipper

3.0

Indledning

Præstedømmet er Guds myndighed og kraft. Gennem præstedømmet udfører vor himmelske Fader sit værk, »at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39). Gud skænker sine sønner og døtre på jorden myndighed og kraft til at udføre sit værk (se kap. 1).

3.2

Præstedømmets velsignelser

Gennem pagter og præstedømmeordinancer gør Gud store velsignelser tilgængelige for alle sine børn. Disse velsignelser omfatter:

• Dåb og medlemskab af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

• Helligåndsgaven.

• Deltagelse i nadveren.

• Myndighed og kraft til at tjene i kirkekaldelser og -opgaver.

• Modtagelse af patriarkalske velsignelser og andre helbredende, trøstende og vejledende præstedømmevelsignelser.

• Begavelse med Guds kraft i templet.

• Besegling til ens familiemedlemmer for al evighed.

• Løftet om evigt liv.

3.3

Det Melkisedekske Præstedømme og Det Aronske Præstedømme

Præstedømmet består af to dele i Kirken: Det Melkisedekske Præstedømme og Det Aronske Præstedømme (se L&P 107:1).

3.3.1

Det Melkisedekske Præstedømme

Det Melkisedekske Præstedømme er »det hellige præstedømme efter Guds Søns orden« (L&P 107:3). Det er ved den kraft, at Guds sønner og døtre kan blive som ham (se L&P 84:19-21; 132:19-20).

Gennem denne myndighed leder og administrerer Kirkens ledere alle Kirkens åndelige anliggender (se L&P 107:18).

Stavspræsidenten er den præsiderende højpræst i staven (se L&P 107:8, 10; se også kapitel 6 i denne håndbog). Biskoppen er den præsiderende højpræst i menigheden (se L&P 107:17; se også kapitel 7 i denne håndbog).

Se oplysninger om Det Melkisedekske Præstedømmes embeder og pligter i 8.1.

3.3.2

Det Aronske Præstedømme

Det Aronske Præstedømme er »et tillæg til … det melkisedekske« (L&P 107:14). I det ligger nøgler til:

• Englebetjening.

• Omvendelsens evangelium.

• Forrettelse af de ydre ordinancer, heriblandt dåb til syndernes forladelse.

(Se L&P 13:1; 84:26-27; 107:20).

Biskoppen er præsident for Det Aronske Præstedømme i menigheden (se L&P 107:15).

Se oplysninger om Det Aronske Præstedømmes embeder og pligter i 10.1.3.

3.4

Præstedømmemyndighed

Præstedømmemyndighed er myndigheden til at repræsentere Gud og handle i hans navn. I Kirken udøves al præstedømmemyndighed under ledelse af dem, der besidder præstedømmets nøgler.

3.4.1

Præstedømmenøgler

Præstedømmenøgler er myndigheden til at lede anvendelsen af præstedømmet på vegne af Guds børn.

3.4.1.1

De, der bærer præstedømmenøgler

Herren har overdraget alle de nøgler, som hører til Guds rige på jorden, til hver af sine apostle. Apostlen med højest anciennitet, Kirkens præsident, er den eneste person på jorden, som er bemyndiget til at udøve alle disse præstedømmenøgler (se L&P 81:1-2; 107:64-67, 91-92; 132:7).

Under Kirkens præsidents ledelse gives følgende præstedømmeledere nøgler, så de kan præsidere over deres ansvarsområder.

• Stavs- og distriktspræsidenter.

• Biskopper og grenspræsidenter.

• Kvorumspræsidenter i Det Melkisedekske og Det Aronske Præstedømme.

• Tempelpræsidenter.

• Missionspræsidenter og MTC-præsidenter.

Disse ledere modtager præstedømmenøgler, når de indsættes i deres kaldelse.

Præstedømmenøgler gives ikke til andre, heriblandt rådgivere til lokale præstedømmeledere eller præsidenter i Kirkens organisationer. Præsidenter for Kirkens organisationer præsiderer under ledelse af dem, der besidder præstedømmets nøgler (se 4.2.4).

3.4.1.2

Orden i Herrens værk

Præstedømmenøgler sikrer, at Herrens arbejde med frelse og ophøjelse udføres i god orden (se L&P 42:11; 132:8). De, der bærer præstedømmenøgler, leder Herrens værk inden for deres ansvarsområder. Denne præsiderende bemyndigelse er kun gældende for de specifikke ansvarsopgaver inden for lederens kaldelse. Når præstedømmeledere bliver afløst fra deres kaldelse, bærer de ikke længere disse nøgler.

3.4.2

Overdragelse af og ordination i præstedømmet

Det Aronske Præstedømme og Det Melkisedekske Præstedømme overdrages til værdige mandlige medlemmer af Kirken under ledelse af dem, der har præstedømmenøgler (se L&P 84:14-17). Når det passende præstedømme er overdraget, bliver personen ordineret til et embede i det præstedømme, såsom diakon eller ældste. En præstedømmebærer udøver præstedømmet i henhold til embedets rettigheder og pligter (se L&P 107:99).

Se mere om overdragelse af og ordination i præstedømmet i 8.1.1 og 18.10.

3.4.3

Uddelegering af præstedømmemyndighed til at tjene i Kirken

3.4.3.1

Indsættelse i en kaldelse

Når kirkemedlemmer indsættes under ledelse af dem, der besidder præstedømmenøgler, får de myndighed fra Gud til at handle i den kaldelse. For eksempel:

• En kvinde, der kaldes og indsættes af biskoppen som menighedens hjælpeforeningspræsident, får myndighed til at lede arbejdet i Hjælpeforeningen i menigheden.

Alle, der er kaldet og indsat, tjener under ledelse af dem, der præsiderer over dem (se 3.4.1.2).

Når de bliver afløst fra en kaldelse, har de ikke længere den myndighed, der er forbundet med den.

3.4.3.2

Opgave

Præsiderende ledere kan uddelegere myndighed ved opgaver. Når en mand eller kvinde får disse opgaver, får de myndighed fra Gud til at handle. For eksempel:

• Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum uddelegerer myndighed til halvfjerdsere, der har til opgave at administrere områder og præsidere ved stavskonferencer.

• Myndighed tildeles Kirkens medlemmer til at tjene som omsorgsbrødre og -søstre.

Myndighed, der uddelegeres i forbindelse med en opgave, er begrænset til opgavens specifikke ansvar og varighed.

3.4.4

Retskaffen udøvelse af præstedømmets myndighed

Denne myndighed kan kun anvendes i retfærdighed (se L&P 121:36). Den udøves ved overtalelse, langmodighed, mildhed, sagtmodighed, kærlighed og venlighed (se L&P 121:41-42).

De, der udøver præstedømmets myndighed, tvinger ikke deres vilje igennem over for andre. De benytter det ikke til selviske formål.

3.5

Præstedømmets kraft

Præstedømmets kraft er Guds kraft, som han bruger til at velsigne sine børn. Guds præstedømmekraft tilflyder alle medlemmer af Kirken – kvindelige og mandlige – når de holder de pagter, de har indgået med ham. Medlemmer indgår disse pagter, når de modtager præstedømmeordinancer. (Se L&P 84:19-20).

Velsignelser ved præstedømmets kraft, som medlemmer kan modtage, omfatter:

• Vejledning for deres liv.

• Åbenbaring til at vide, hvordan de udfører det arbejde, de er ordineret til, indsat til eller tildelt at gøre.

• Hjælp og styrke til at blive mere som Jesus Kristus og vor himmelske Fader.

3.5.1

Pagter

En pagt er et helligt løfte mellem Gud og hans børn. Gud opstiller pagtens betingelser, og hans børn indvilliger i at adlyde disse betingelser. Gud lover at velsigne sine børn, når de lever op til pagten.

Alle, der holder ud til enden ved at holde deres pagter, vil modtage evigt liv (se 2 Ne 31:17-20; L&P 14:7).

Forældre, Kirkens ledere og andre hjælper enkeltpersoner til at indgå pagter, når de modtager evangeliets ordinancer. De sikrer sig, at personen forstår den pagt vedkommende vil indgå. Når en person indgår en pagt, hjælper de vedkommende med at holde den. (Se Mosi 18:8-11, 23-26).

3.5.2

Ordinancer

En ordinance er en hellig handling, der udføres med præstedømmemyndighed.

I mange ordinancer indgår personer pagter med Gud. Eksempler er ordinancer som dåb, nadveren, begavelsen og ægteskabsbeseglingen.

Frelsende og ophøjende ordinancer er afgørende for evigt liv. Se flere oplysninger i 18.1.

3.6

Præstedømmet og hjemmet

Alle medlemmer af Kirken, der holder sine pagter – kvinder, mænd og børn – velsignes med Guds præstedømmekraft i deres hjem til at styrke sig selv og deres familie (se 3.5). Denne kraft vil hjælpe medlemmer til at udføre Guds arbejde med frelse og ophøjelse i deres personlige liv og familie (se 2.2).

Mænd, der bærer Det Melkisedekske Præstedømme, kan give deres familiemedlemmer præstedømmevelsignelser til vejledning, helbredelse og trøst. Kirkens medlemmer kan ved behov også søge velsignelser fra deres udvidede familie, omsorgsbrødre eller lokale kirkeledere.