en mand arbejder

22.

Sørg for de timelige fornødenheder og opbyg selvhjulpenhed

22.0

Indledning

Medlemmer af Kirken indgår pagt om at være »villige til at bære hinandens byrder … sørge med dem, der sørger og … trøste dem, der står i behov for trøst« (Mosi 18:8-9).

Kirkens medlemmer rådes også til at styrke deres egen selvhjulpenhed gennem flittigt arbejde og med Herrens hjælp. Selvhjulpenhed er evnen, forpligtelsen og bestræbelsen på at skaffe livets åndelige og timelige fornødenheder til sig selv og familien.

---

INDIVIDUEL OG FAMILIENS INDSATS

---

22.1

Opbyg selvhjulpenhed

Med Herrens hjælp opbygger medlemmer selvhjulpenhed på følgende måder:

• Udvikler åndelig, fysisk og følelsesmæssig styrke.

• Opnår uddannelse og ansættelse.

• Forbedrer timelig beredthed.

22.1.4

Timelig beredthed

Skrifterne underviser i vigtigheden af at være beredt (se Ez 38.7; L&P 38:30). Medlemmer rådes til at være beredt, så de kan sørge for sig selv, deres familie og andre i hårde tider.

Medlemmer øger deres økonomiske beredthed ved at:

• Betale tiende og offerydelser (se Mal 3:8-12).

• Fjerne og undgå gæld så vidt det er muligt.

• Forberede og leve indenfor et budget.

• Spare op til fremtiden.

• Få en passende uddannelse for at hjælpe dem med at sørge for sig selv og deres familie (se 22.3.3).

Beredthed omfatter også at udvikle en plan for, hvordan man kan tage sig af de basale behov i en nødsituation. Medlemmer opfordres til at opbygge både en kortsigtet og en langsigtet beholdning af mad, vand og andre nødvendigheder.

22.2

Omsorg for dem, der har timelige og følelsesmæssige behov

Herrens disciple undervises i, at de skal »elske … og … tjene hinanden« og »bistå dem, der står i behov for … bistand« (Mosi 4:15-16). Medlemmer stræber efter at se andre, som Frelseren ser dem, forstå deres unikke styrker og behov. Disse behov kan omfatte mad, tøj, bolig, uddannelse, ansættelse, fysisk helbred og følelsesmæssigt velbefindende.

22.2.1

Herrens forrådshus

Alle de ressourcer, der er tilgængelige for Kirken til at hjælpe dem, der har timelige behov, kaldes Herrens forrådshus (se L&P 82:18-19). Disse omfatter medlemmers ofring af tid, talenter, medfølelse, materialer og økonomiske ressourcer til at hjælpe de trængende.

Herrens forrådshus findes i hver eneste menighed og stav. Ledere kan ofte hjælpe individer og familier med at finde løsninger til deres behov ved at drage på viden, færdigheder og tjeneste, der tilbydes af medlemmer i menigheden og staven.

22.2.2

Fasteloven og fasteoffer

Herren har tilvejebragt fasteloven og fasteofre for at velsigne sit folk og for at sørge for en måde, hvorpå de kan tjene de trængende. Medlemmer kommer Herren nærmere og øger deres åndelige styrke, når de efterlever fasteloven. (Se Es 58:6-12; Mal 3:8-12).

Man kan faste på ethvert tidspunkt. Medlemmer faster dog normalt den første sabbat i måneden. En fastedag omfatter typisk følgende:

• Bøn

• At undvære mad og drikke i 24 timer (hvis fysisk muligt)

• At betale et gavmildt fasteoffer

Fasteoffer er en donation, der hjælper de trængende. Når medlemmer faster, bliver de tilskyndet til at give et offerydelse, der mindst svarer til værdien af den mad, de ville have spist.

Medlemmer kan give deres fasteoffer og en udfyldt formular Tiende og andre offerydelser til biskoppen eller en af hans rådgivere. I nogle områder kan de også betale deres bidrag online.

---

LEDERES INDSATS

---

22.3

Mønster til at opbygge selvhjulpenhed og drage omsorg for de trængende

22.3.1

Opsøg de trængende

Biskoppen har et helligt ansvar for at finde frem til og drage omsorg for de trængende (se L&P 84:112). Andre, der har en vigtig rolle i at hjælpe biskoppen i dette ansvar, er:

• Omsorgsbrødre og -søstre.

• Præsidentskaberne i Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum.

• Biskoppens rådgivere.

• Andre medlemmer af menighedsrådet.

22.3.2

Hjælp medlemmer med at vurdere og adressere kortsigtede behov

Medlemmer stræber efter at imødekomme deres grundlæggende behov gennem deres egen indsats og hjælp fra den øvrige familie. Når dette er utilstrækkeligt, kan medlemmer have brug for hjælp fra andre kilder såsom:

• Offentlige og øvrige samfundsressourcer (se 22.12).

• Hjælp fra Kirken.

Hjælp fra Kirken kan omfatte hjælp til et kortvarigt behov såsom mad, hygiejne-produkter, tøj, bolig eller andre basale behov. Biskopper kan bruge fasteofre til at reagere på disse behov. Hvor biskoppernes bestillinger er tilgængelige, bruger biskopper generelt dem til at give mad og andre basale varer (se »Biskoppens bestillinger og henvisninger« i Hjælpekilder for ledere og sekretærer (LCR)).

22.3.3

Hjælp medlemmer med at opbygge langsigtet selvhjulpenhed

Medlemmer kan have brug for vedvarende støtte for at adressere længerevarende udfordringer. Uddannelse, erhvervsuddannelse eller andre ressourcer kan hjælpe dem til at opbygge selvhjulpenhed og sørge for deres langsigtede behov.

Selvhjulpenhedsplanen hjælper medlemmer med at finde deres styrker og behov. Den hjælper dem også med at finde nyttige ressourcer. Denne plan bør bruges hver gang, der overvejes at give hjælp fra Kirken.

22.3.4

Drag omsorg for dem med følelsesmæssige behov

Mange medlemmer kan opleve følelsesmæssige udfordringer. Omsorgsbrødre og -søstre og menighedsledere kan være medvirkende til at hjælpe medlemmer med disse udfordringer.

22.4

Principper for at yde hjælp fra Kirken

Med Herrens hjælp kan medlemmer søge at forsørge dem selv og deres familie.

Hjælp fra Kirken er ment som en hjælp til, at medlemmer bliver uafhængige, ikke afhængige. Al hjælp, der ydes, bør styrke medlemmer i deres indsats mod at blive selvhjulpne.

22.4.1

Opfordring til personligt og familiemæssigt ansvar

Ledere underviser om, at enkeltpersoner og familier har det primære ansvar for deres eget timelige, følelsesmæssige og åndelige velbefindende.

Før der ydes hjælp fra Kirken, gennemgår biskoppen (eller en anden leder eller et andet medlem, som han udpeger) med medlemmet, hvilke ressourcer de bruger for at imødekomme deres egne behov.

22.4.2

Yd midlertidig hjælp til essentielle behov

Målet med hjælp fra Kirken er midlertidig at dække basale behov, mens medlemmer stræber efter at blive selvhjulpne.

Biskopper bør udvise god dømmekraft og søge åndelig vejledning, når de overvejer beløbet og perioden, hvor der skal gives hjælp. De bør være medfølende og gavmilde, men ikke skabe afhængighed.

22.4.3

Giv ressourcer eller tjenester snarere end kontanter

Hvis det er muligt, bør biskoppen undgå at give penge. I stedet bør han bruge fasteoffer eller biskoppens bestillinger til at komme med indkøb eller tjenester til medlemmer. Medlemmerne kan så bruge deres egne penge til at betale for deres andre behov.

Når dette ikke er nok, kan biskoppen hjælpe ved at bruge fasteoffer til midlertidigt at betale essentielle regninger (se 22.5.2).

22.4.4

Giv muligheder for at arbejde eller yde tjeneste

Biskopper inviterer dem, der har fået hjælp, til at arbejde eller at yde en tjeneste i den grad deres evner tillader. Dette hjælper medlemmer med at opretholde lidt værdighed. Det øger også deres evne til at være selvhjulpne.

22.4.5

Hold information om hjælp fra Kirken fortroligt

Biskoppen og andre menighedsledere holder alle oplysninger om medlemmer, der kan have brug for hjælp fra Kirken, fortroligt. Dette beskytter medlemmers privatliv og værdighed.

22.5

Retningslinjer for at yde hjælp fra Kirken

Kirkeledere bør følge retningslinjerne beskrevet i dette afsnit, når de yder hjælp gennem fasteofre eller biskoppens bestillinger af mad eller andre basale varer.

22.5.1

Retningslinjer om modtagere af hjælp fra Kirken

22.5.1.1

Hjælp til medlemmer af menigheden

Generelt bør medlemmer, der får hjælp fra Kirken, bo indenfor menighedens grænser og have deres medlemsoptegnelse i menigheden. Hjælp kan gives uanset om medlemmet deltager regelmæssigt i kirkemøder eller følger Kirkens standarder.

22.5.1.2

Hjælp til biskopper og stavspræsidenter

Stavspræsidentens skriftlige godkendelse er påkrævet, før en biskop må bruge fasteofre eller godkende en biskops bestilling til sig selv eller sin familie.

22.5.1.4

Hjælp til personer, der ikke er medlem af Kirken

Personer, der ikke er medlem af Kirken, henvises normalt til lokale samfundsressourcer for hjælp. I sjældne tilfælde, efter Åndens vejledning, kan biskoppen hjælpe dem med fasteoffer eller biskoppens bestillinger.

22.5.2

Retningslinjer for anvendelse af fasteofre

22.5.2.1

Lægelig eller anden sundhedsmæssig behandling

Hvert område har etableret godkendelsesgrænser for brug af fasteofre til at betale udgifter til læge, tandlæge eller psykologhjælp.

Se godkendelsesgrænser og retningslinjer under »Brug af fasteofre til udgifter til medicin og behandling«.

22.5.2.3

Tilbagebetaling af fasteofre

Medlemmer tilbagebetaler ikke den fasteofferhjælp, som de modtager fra Kirken.

22.5.2.4

Beløb for menigheders udgifter til fasteofre

Biskopper behøver ikke at begrænse fasteofferhjælp til menighedens medlemmer til det beløb, som bidrages i menigheden.

22.5.3

Retningslinjer for udbetalinger

Hvis det er muligt, bør udbetalinger foretages direkte til de virksomheder, der tilbyder varer eller tjenester.

22.5.4

Retningslinjer for udbetalinger, der ville gavne en biskop eller stavspræsident

Når biskoppen yder hjælp til medlemmer med fasteofferhjælp, må han ikke bruge midler til at betale for varer eller tjenester, der på en måde ville gavne ham selv.

Hvis en fasteofferudbetaling til et medlem ville gavne stavspræsidenten eller en virksomhed, han ejer, skal områdepræsidentskabet godkende det.

22.6

Menighedslederes roller

22.6.1

Biskoppen og hans rådgivere

Biskoppen har et guddommeligt mandat til at finde frem til og drage omsorg for dem, der har timelige behov (se L&P 84:112). Han uddelegerer meget af dette arbejde til præsidentskaberne i Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum. Visse pligter udføres dog kun af biskoppen. For eksempel sikrer biskoppen, at han:

• Afgør typen, beløbet og varigheden på al timelig hjælp, der ydes.

• Godkender fasteofferhjælp (se 22.4 og 22.5) og biskoppers bestillinger af mad og andre basale varer (se 22.13).

• Personligt gennemgår medlemmers selvhjulpenhedsplan. Han vælger andre menighedsledere til at følge op på de planer efter behov.

Biskoppen og hans rådgivere har følgende ansvar:

• Underviser i principperne og velsignelserne, der er relateret til (1) omsorg for dem, der har timelige eller følelsesmæssige behov og (2) at opbygge selvhjulpenhed (se 22.1).

• Underviser i fasteloven og opfordrer medlemmer til at betale et gavmildt fasteoffer (se 22.2.2).

• Fører tilsyn med indsamlingen og registreringen af fasteofre (se 34.3.2).

22.6.2

Præsidentskaber i Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum

Under biskoppens ledelse spiller præsidentskaber i Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum en stor rolle i at tage sig af de trængende i menigheden (se 8.2.2 og 9.2.2). Disse ledere underviser medlemmer i at:

• Vise omsorg for de trængende.

• Efterleve fasteloven.

• Opbygge selvhjulpenhed.

• Øge personlig og familiens beredthed.

22.6.3

Omsorgsbrødre og -søstre

Hjælp med åndelige og timelige behov begynder ofte med omsorgsbrødre og -søstre (se 21.1). De rapporterer om behov hos dem, som de tjener, til deres præsidentskab i ældsternes kvorum eller Hjælpeforeningen til omsorgsinterview og på andre tidspunkter. De kan dele behov, der er fortrolige, direkte med biskoppen.

22.7

Menighedsrådets rolle

Én af menighedsrådets vigtige roller er at planlægge, hvordan man tager sig af de trængende og hjælper dem til at blive selvhjulpne (se 4.4). Rådsmedlemmer baserer disse planer på oplysninger fra omsorgsinterviews og fra deres egen personlige kontakt med de trængende. Når de taler om medlemmers behov, respekterer rådet ønsker fra enhver, der ønsker fortrolighed.

22.8

Menighedens ungdomsråds rolle

Ét formål med menighedens ungdomsråd er at hjælpe unge med at blive Jesu Kristi indviede disciple (se 29.2.6).

Under biskoprådets tilsyn planlægger menighedens ungdomsråd måder at tjene de trængende i deres menighed og lokalsamfund.