Håndbøger og kaldelser
34. Økonomi og revisioner


»34. Økonomi og revisioner«, Uddrag fra Kirkens Håndbog, 2023.

»34. Økonomi og revisioner«, Uddrag fra Kirkens Håndbog

Billede
et barn holder en kuvert

34.

Økonomi og revisioner

34.0

Indledning

Tiende og offerydelser giver Kirken mulighed for at udføre Herrens arbejde med frelse og ophøjelse (se 1.2). Disse midler er hellige. De repræsenterer kirkemedlemmers ofre og tro (se Mark 12:41-44).

34.2

Styring af menighedens økonomi

34.2.1

Biskopråd

Biskoppen har følgende ansvar for menighedens økonomi. Han uddelegerer noget af dette arbejde til sine rådgivere og sekretærer.

Biskoppen:

  • Underviser og inspirerer medlemmerne i at betale en ærlig tiende og give gavmilde offerydelser (se 34.3).

  • Sikrer sig, at menighedens midler håndteres korrekt, og at der føres regnskab med dem (se 34.5).

  • Gennemgår den finansielle rapport hver måned og sikrer, at problemer bliver løst omgående.

  • Sikrer sig, at organisationsledere og sekretærer lærer at kende deres ansvar for Kirkens hellige midler.

  • Forbereder og administrerer menighedens årlige budget (se 34.6).

  • Mødes med menighedens medlemmer årligt for at modtage deres tiendeerklæring.

34.2.2

Menighedssekretærer

Biskoppen udpeger sekretæren eller en assisterende sekretær til at hjælpe sig med menighedens finansielle optegnelser. Sekretærer følger omhyggeligt gældende retningslinjer for at beskytte Kirkens midler og sikre, at Kirkens optegnelser er korrekte.

Sekretæren har følgende ansvarsopgaver:

  • Registrerer og indsætter alle modtagne midler sammen med et medlem af biskoprådet.

  • Gennemgår den finansielle rapport hver måned og sørger for, at handlingspunkter bliver løst omgående.

  • Hjælper biskoprådet med at udarbejde menighedens årlige budget (se 34.6.1 og 34.6.2).

  • Sørger for, at medlemmer har adgang til deres bidragsopgørelser og hjælper efter behov.

Sekretærer bør bære Det Melkisedekske Præstedømme og have en gyldig tempelanbefaling.

34.3

Bidrag

34.3.1

Tiende

Tiende er bidraget med en tiendedel af ens indkomst til Guds kirke (se L&P 119:3-4; indkomst forstås som deres indtægt). Alle medlemmer, der har indkomst, bør betale tiende.

34.3.1.2

Tiendeerklæring

Biskoppen mødes med hvert medlem i løbet af de sidste par måneder hvert år for at modtage vedkommendes tiendeerklæring.

Alle medlemmer inviteres til at mødes med biskoppen for at:

  • Fortælle biskoppen om deres status som tiendebetalere.

  • Sørge for, at deres bidragsoptegnelse er korrekt.

Når det er muligt, bør alle medlemmer i en familie, herunder børn, deltage sammen.

34.3.2

Fasteoffer

Kirkens ledere opfordrer medlemmerne til at efterleve fasteloven. Dette omfatter at give et gavmildt fasteoffer (se 22.2.2).

Retningslinjer for brug af fasteoffermidler står i 22.5.2.

34.3.3

Missionsfonde

Bidrag til menighedens missionsfond benyttes primært til at dække bidragsforpligtelserne for fuldtidsmissionærer fra menigheden.

Bidrag til Kirkens missionsfond bruges af Kirken til dens overordnede missionsindsats.

34.3.7

Bidrag kan ikke refunderes

Når tiende og andre offerydelser er givet til Kirken, tilhører de Herren. De er helliget til ham.

Stavspræsidenter og biskopper informerer dem, der betaler tiende og andre offerydelser om, at disse bidrag ikke refunderes.

34.4

Fortrolighed omkring tiende og andre offerydelser

De beløb, som en bidragsyder betaler i tiende og andre offerydelser, er fortrolige. Kun biskoppen og de, der er bemyndiget til at håndtere eller se disse bidrag, bør have adgang til disse oplysninger.

34.5

Varetagelse af Kirkens midler

Stavspræsidenten og biskoppen sikrer, at alle Kirkens midler bliver håndteret korrekt. Biskopråd og sekretærer opfordres til at se videoen »Hellige midler, hellige ansvar« mindst en gang om året.

34.5.1

Princippet om par

Princippet om par kræver, at to personer – et medlem af biskoprådet og en sekretær eller to medlemmer af biskoprådet – er aktivt involveret, når Kirkens midler registreres og anvendes.

Ledere bør beskytte og aldrig dele deres adgangskoder (se 33.9.1.1).

34.5.2

Modtagelse af tiende og andre offerydelser

Herren har givet biskopperne det hellige, betroede hverv at tage imod og føre regnskab med de helliges tiende og andre offerydelser (se L&P 42:30-33; 119). Kun biskoppen og hans rådgivere må modtage tiende og andre offerydelser. Deres hustruer, andre medlemmer af deres familie, sekretærer eller andre medlemmer af menigheden må under ingen omstændigheder tage imod disse bidrag.

34.5.3

Kontrol og registrering af tiende og andre offerydelser

Bidrag bør bekræftes og registreres den søndag, hvor de modtages. Et medlem af biskoprådet og en sekretær eller to medlemmer af biskoprådet åbner sammen hver kuvert. De bekræfter, at de vedlagte midler er det samme som det beløb, der står på formularen Tiende og andre offerydelser. De registrerer hvert bidrag korrekt. Hvis indbetalingen og de nedskrevne beløb er forskellige, bør de kontakte bidragyderen hurtigst muligt for at få afklaret forskellen.

34.5.4

Indsættelse af tiende og andre offerydelser i banken

En indbetaling bør forberedes efter at have sikret, at de registrerede beløb stemmer overens med de modtagne midler.

Der hvor der findes en døgnboks, indsætter et medlem af biskoprådet, ledsaget af en anden bærer af Det Melkisedekske Præstedømme, midlerne i banken samme dag, som indbetalingerne åbnes og kontrolleres.

Hvis der ikke findes en døgnboks, og banken er lukket om søndagen, udpeger biskoppen en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme til at indsætte pengene i banken den følgende bankdag. Han bør:

  • Sikre sig, at midlerne opbevares sikkert, indtil de er indsat i banken.

  • Få en kvittering, der viser dato og beløb for indbetalingen.

34.5.5

Beskyttelse af Kirkens midler

De medlemmer, der er ansvarlige for Kirkens midler, må aldrig efterlade dem i kirkebygningen natten over eller lade dem ligge uden opsyn på noget tidspunkt, som fx under møder og aktiviteter.

34.5.7

Administrere stavs- og menighedsbetalinger

Staven eller menigheden kan ikke påtage sig eller betale nogen udgifter uden den præsiderende leders bemyndigelse.

To bemyndigede ledere skal godkende hver betaling. En af dem skal være medlem af stavspræsidentskabet eller biskoprådet. Selvom rådgivere kan være bemyndiget til at godkende betalinger, skal stavspræsidenten eller biskoppen gennemgå hver betaling. Ledere bør ikke godkende en betaling til sig selv.

Stavspræsidentens skriftlige godkendelse er påkrævet, før en biskop må bruge fasteofre eller godkende en biskops bestilling til sig selv eller sin familie. Skriftlig godkendelse fra et medlem af områdepræsidentskabet er nødvendig, før en biskop kan bruge fasteoffer eller godkende en biskops bestilling til stavspræsidenten eller hans familie. Se retningslinjer i 22.5.1.2.

Et medlem, der anmoder om refusion, giver en fysisk eller elektronisk kopi af kvitteringer eller fakturaer. Han eller hun medtager også formålet, beløbet og datoen for købet.

Hvis midlerne er et forskud, indsender medlemmet en betalingsanmodningsformular, hvor der noteres formål, beløb og dato. Når udgiften er blevet betalt, giver medlemmet derefter (1) kvitteringer eller fakturaer for de brugte midler og (2) returnerer alle ubrugte midler. Returnerede midler bør indsættes igen.

34.5.9

Finansielle optegnelser

Alle stave og menigheder bør føre ajourførte, nøjagtige finansielle optegnelser.

Med hensyn til oplysninger om benyttelse og opbevaring af bilag og rapporter henvises sekretærer til instruktioner fra Kirkens hovedsæde eller områdekontoret. Finansielle optegnelser bør opbevares i mindst tre år plus indeværende år.

34.6

Budget og udgifter

Stavenes og menighedernes aktiviteter og programmer betales med Kirkens midler ved hjælp af budgettildelingen.

De fleste aktiviteter bør være enkle og kun koste lidt eller slet ingenting.

34.6.1

Stavs- og menighedsbudgetter

Alle stave og menigheder lægger et årligt budget og arbejder ud fra dette. Stavspræsidenten står for stavens budget, og biskoppen står for menighedens budget.

Retningslinjer er nævnt herunder:

  • gennemgå de beløb, der er brugt i det foregående år, for at sikre, at der tages højde for udgifter, der går igen.

  • bede organisationerne om at fremsætte et detaljeret budgetønske.

  • Læg budgettet ved brug af godkendte budgetmåder.

34.6.2

Budgettildeling

34.6.2.1

Budgettildeling

Budgetmidler tildeles hvert kvartal baseret på tilstedeværelse i følgende kategorier:

  • Nadvermøde

  • Unge mænd

  • Unge kvinder

  • Primarybørn i alderen 7-10

  • Unge voksne

Det er vigtigt at rapportere tilstedeværelse korrekt og til tiden (se 33.5.1.1).

34.6.2.2

Passende anvendelse af budget

Stavspræsidenter og biskopper sikrer sig, at budgettildelingsmidlerne bliver brugt klogt.

Stavens og menighedens budgettildelingsmidler bør anvendes til betaling af alle aktiviteter, programmer, undervisningsmaterialer og materialer.

34.6.2.3

Overskydende budget

Der bør ikke bruges overskydende budgettildelingsmidler. Menigheders overskydende midler returneres til staven.

34.7

Revisioner

34.7.1

Stavens revisionskomité

Stavspræsidenten danner en revisionskomité i staven. Denne komité sikrer sig, at stavens og menighedens økonomi håndteres i henhold til Kirkens retningslinjer.

34.7.3

Den finansielle revision

Stavsrevisorerne reviderer stavens, menighedernes og FamilySearch-centres finansielle optegnelser to gange om året.

Enhedens præsiderende leder og sekretæren med ansvar for økonomi bør være til rådighed for at kunne besvare spørgsmål under revisionen.

34.7.5

Tab, tyveri, underslæb eller misbrug af Kirkens midler

Stavspræsidenten eller formanden for stavens revisionskomité bør straks underrettes, hvis -

  • Kirkens midler er gået tabt eller stjålet.

  • en leder har underslæbet eller misbrugt Kirkens midler.

Udskriv