Håndbøger og kaldelser
28. Tempelordinancer for forfædre


»28. Tempelordinancer for forfædre«, Kirkens håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 2020.

»28. Tempelordinancer for forfædre«, Kirkens håndbog.

28.

Tempelordinancer for forfædre

28.0

Indledning

En biskop bør rådføre sig med sin stavspræsident, hvis han har spørgsmål vedrørende templer og tempeltjeneste, der ikke besvares i dette kapitel eller i 38.4. Stavspræsidenten kan rette spørgsmål til Det Første Præsidentskabs kontor.

Stavspræsidenter og biskopper hjælper medlemmer til at forberede sig, så de får en positiv oplevelse, når de udfører ordinancer for deres afdøde forfædre. Det gør de ved at undervise om det doktrinære grundlag for tempeltjeneste og ved at sikre, at medlemmer forstår ventetid og andre retningslinjer med hensyn til tempeltjeneste.

28.1

Generelle retningslinjer

Generelt kan medlemmer først udføre tempelordinancer for afdøde personer et år efter døden indtraf. Hvis den afdøde blev født indenfor de sidste 110 år, og personen, der ønsker at udføre ordinancen, ikke er en nær slægtning (ægtefælle, der ikke er skilt fra vedkommende, voksent barn, forælder, søskende), bør vedkommende få tilladelse fra en nær slægtning, før de reserverer tempelordinancer.

De ordinancer, der udføres for afdøde, får kun virkning, hvis den afdøde vælger at acceptere dem og kvalificerer sig til at modtage dem (se L&P 138:19, 32-34).

Se retningslinjer vedrørende besegling i 38.4.

28.2

Udførelse af ordinancer for afdøde

28.2.1

Hvem kan deltage i ordinancer for afdøde

Medlemmer, der har en passende alder og har en tempelanbefaling med begrænset anvendelse, kan deltage i dåb og bekræftelser for afdøde (se 26.4.3). Medlemmer, der har modtaget begavelsen og har en gyldig tempelanbefaling, kan deltage i alle ordinancer for de afdøde (se 26.5).

Medlemmer med handicap kan udføre tempelordinancer for afdøde, hvis de:

  • Har tilstrækkelige mentale evner til at forstå ordinancen.

  • Kan klare sig selv eller er ledsaget af slægtninge eller venner, der har en tempelanbefaling og kan yde hjælp, hvis det er nødvendigt.

28.2.2

Dåb og bekræftelser for afdøde

Organiserede grupper, såsom familier, menigheder og stave, der gerne vil deltage i ordinancer i dåbslokalet arrangerer det sædvanligvis med templet på forhånd. En voksen eller flere bør ledsage organiserede grupper, så der er et rimeligt antal ledere, der repræsenterer hvert køn i gruppen. Disse voksne bør have gyldige tempelanbefalinger.

Brødre og søstre, der hjælper til i dåbslokalet, behøver ikke at blive indsat som tempeltjenere. Brødre, der har modtaget begavelsen, bærere af Det Melkisedekske Præstedømme, der ikke har modtaget begavelsen, og præster i Det Aronske Præstedømme kan udføre dåb.

Kun brødre, der har modtaget begavelsen, kan virke ved bekræftelser og tjene som skrivere ved dåbsbassinet eller i bekræftelsesværelset.

Ethvert medlem, der har en gyldig tempelanbefaling, herunder en anbefaling med begrænset anvendelse, kan tjene som vidne ved en stedfortrædende dåb. Disse voksne og unge kan også hjælpe med opgaver i dåbslokalet, såsom at hjælpe de tempelbesøgende, uddele tøj og håndklæder, og hvor det er muligt at indføre dåbs- og bekræftelsesordinancer i computersystemet.

28.3

Særlige omstændigheder

28.3.1

Medlemmer, der er ude af stand til at tage til et tempel, før de dør

Den etårige ventetid for stedfortrædende tempelordinancer gælder ikke for afdøde værdige medlemmer, der blev forhindret i at tage til et tempel i dette liv på grund af årsager, de ikke selv var herre over. Dette kan omfatte børn på 8 år eller ældre samt unge, som var værdige, da de døde, men ikke havde modtaget deres begavelse, fordi de ikke havde nået en passende alder (se også 28.3.4). Sådanne børn og unge bliver ikke begravet i tempeltøj.

For at få udført ordinancerne skal familien enten have den afdøde persons tempelanbefaling, der var gyldig ved dødsfaldet, eller et brev fra den afdøde persons biskop, der bekræfter personens værdighed. Tempelanbefalingen eller brevet bør vises i templet, inden ordinancen udføres.

28.3.2

Medlemmer, der dør inden ét år efter deres dåb.

Hvis et værdigt medlem dør inden ét år efter at være blevet døbt og bekræftet, kan tempelordinancerne udføres, når der er gået ét år efter den dato, hvor han eller hun blev bekræftet (se 28.3.1).

28.3.3

Børn, der dør før fødslen (dødfødte og aborterede børn)

Tempelordinancer er ikke nødvendige for børn, der dør før fødslen. Dette udelukker ikke muligheden for, at disse børn kan være en del af familien i evighederne. Forældre opfordres til at stole på Herren og søge hans trøst. Se yderligere oplysninger i 38.7.3.

28.3.4

Børn, der dør, før de fylder otte år

Der udføres ingen dåb eller begavelse for et barn, der dør, før det fylder 8 år. Der udføres kun besegling til forældre for sådanne børn. Hvis barnet blev beseglet til forældrene, mens vedkommende var i live, eller hvis barnet blev født i pagten, udføres der ingen stedfortrædende ordinancer.

28.3.5

Afdøde personer, der havde mentale handicap

Der udføres tempelordinancer for følgende afdøde personer, der havde mentale handicap:

  • Personer, der vides at have været ansvarlige (se L&P 20:71)

  • Personer, hvis ansvarlighed er ukendt

Hvis det er klart kendt, at en afdød person havde mentale handicap og ikke var ansvarlig, er den eneste ordinance, der udføres, besegling til forældrene, hvis personen ikke var født i pagten. Andre tempelordinancer er ikke nødvendige og skal ikke udføres, selv om personen blev 8 år eller ældre (se L&P 137:10).

28.3.6

Personer, der formodes at være døde

Der kan udføres tempelordinancer for en person, der formodes at være død, når der er gået 10 år fra det formodede dødsfald, eller siden vedkommende blev erklæret død. Denne retningslinje gælder for (1) personer, der er meldt savnet i krig, savnet til søs eller som retligt er erklæret døde samt (2) personer, der er forsvundet under omstændigheder, hvor det er åbenlyst, at de er døde, men hvor der ikke er fundet noget lig.

I alle andre tilfælde, hvor det drejer sig om savnede personer, kan der ikke udføres tempelordinancer, før der er gået 110 år siden vedkommendes fødsel.

28.3.7

Personer, der har taget deres eget liv

Personer, der har taget deres eget liv, kan få tempelordinancerne udført for sig ét år eller senere efter dødsdatoen.

28.3.8

Personer, hvis medlemskab af Kirken blev frataget, eller som har frasagt sig medlemskab

Der kræves godkendelse fra Det Første Præsidentskab for at udføre tempelordinancer for afdøde personer, der på dødstidspunktet var frataget eller havde frasagt sig deres medlemskab af Kirken. Et familiemedlem bør skrive et brev til Det Første Præsidentskabs kontor. Der kræves ingen formular. Biskoppen og stavspræsidenten kan hjælpe med anmodningen, hvis der er behov for det.

28.4

Bekræftelse af ordinancer for at kunne modtage begavelsen

Af og til kan en afdøds dåb og bekræftelse, der blev udført, mens vedkommende var i live, ikke bekræftes, selv efter flittig søgen. Hvis en person modtog sin begavelse ved stedfortræder, men dåb og bekræftelsen, som de modtog, da de levede, ikke kan bekræftes, skal personen døbes og bekræftes igen ved stedfortræder. Det er ikke nødvendigt at udføre begavelsen og beseglingen igen efter stedfortrædende dåb og bekræftelse.

28.5

Gengivelse af tempelvelsignelser

Personer, der har modtaget begavelse, og som er blevet frataget deres medlemskab af Kirken, eller som har frasagt sig deres medlemskab, og som senere er blevet genoptaget ved dåb og bekræftelse, kan kun modtage deres præstedømme og tempelvelsignelser gennem ordinancen gengivelse af velsignelser. Sådanne personer ordineres ikke til et embede i præstedømmet eller modtager begavelsen igen, eftersom disse velsignelser gengives gennem denne ordinance. Se oplysningerne i 32.17.2 om, hvordan denne ordinance udføres for levende.

Der kræves en godkendelse fra Det Første Præsidentskab for at udføre denne ordinance for afdøde. Den afdødes familie kan anmode om en gengivelse af præstedømmet og tempelvelsignelser for det afdøde familiemedlem ved at skrive et brev til Det Første Præsidentskabs kontor. Biskoppen og stavspræsidenten kan hjælpe med anmodningen, hvis der er behov for det.

Nogle personer modtog ikke deres begavelse, men blev født i pagten eller blev beseglet til forældre, før deres medlemskab blev frataget, eller før de frasagde sig sit medlemskab. Disse personer behøver ikke at blive beseglet igen efter at være blevet genoptaget ved dåb og bekræftelse.

Udskriv