31.

Interview og rådgivning

31.1

Samtaler

Enhver stavspræsident og biskop er »dommer i Israel« (L&P 107:72). Med denne myndighed foretager han værdighedsinterview og præstedømmeinterview. Han repræsenterer Herren, når han foretager disse interview. Derfor bør han stræbe efter at velsigne medlemmerne og hjælpe dem til at efterleve Jesu Kristi evangelium.

31.1.1

Generelle instruktioner vedrørende værdighedsinterview

Stavspræsidenter, biskopper og (når det er bemyndiget) deres rådgivere foretager værdighedsinterview som skitseret i dette afsnit. De bør forberede sig åndeligt, så de kan vejledes af Ånden ved disse interview. De bør også stræbe efter at have dømmekraft. Dette er en åndelig gave, der vil hjælpe dem til at skelne sandhed, såvel som medlemmernes behov (se L&P 46:27-28).

Værdighedsinterview bør foretages i fortrolighed. Personen, der bliver interviewet, kan dog invitere en anden voksen til at være til stede.

Det er vigtigt at lytte omhyggeligt ved et værdighedsinterview. Medlemmet af stavspræsidentskabet eller biskoprådet bør vise den person, som interviewes, udelt og oprigtig opmærksomhed. Intervieweren sikrer sig også, at medlemmet forstår de spørgsmål, der stilles. Han afsætter tilstrækkelig tid til, at interviewet kan foretages på en værdig og rolig måde.

31.1.2

Generelle instruktioner vedrørende præstedømmeinterview

Stavspræsidenter, biskopper og deres rådgivere interviewer regelmæssigt de præstedømmeledere, der rapporterer til dem. Et af formålene med disse interview er at modtage en redegørelse for lederens ansvar. Et andet formål er at hjælpe lederen med at sætte mål og lægge planer for, hvordan de skal nås. Når det er relevant, gennemgås budgetter og udgifter også ved disse interview.

Den person, der foretager et præstedømmeinterview, bør instruere, opmuntre og inspirere lederne i deres bestræbelser på at udføre deres kaldelser. Han bør også takke lederen og styrke ham i dennes personlige og familiemæssige liv.

31.1.3

Interview som foretages af stavspræsidenten

Stavspræsidenten foretager følgende interview af stavens medlemmer:

• Tempelanbefalinger for dem, der skal modtage deres egen begavelse eller skal vies eller besegles i et tempel (se 26.3.1).

• Anbefaling af fuldtidsmissionærer (se 24.4.2).

• Afløsning af fuldtidsmissionærer, når de kommer hjem (se 24.8.2).

• Kaldelse af rådgivere til stavspræsidentskabet, patriarker og biskopper, når han er blevet bemyndiget dertil.

• Kaldelse af præsidenter for ældsternes kvorum, stavens hjælpeforeningspræsident og stavssekretærer.

• Hjælp til medlemmer til at omvende sig fra alvorlige synder (se kapitel 32).

Stavspræsidenten interviewer hver biskop regelmæssigt for at opmuntre og instruere ham. Han interviewer stavspatriarken mindst to gange om året (se 6.6.4).

31.1.4

Interview som foretages af stavspræsidenten eller udpegede rådgivere

Stavspræsidenten eller udpegede rådgivere foretager følgende interview af stavens medlemmer. Inden en person interviewes af en af følgende årsager, sikrer medlemmet af stavspræsidentskabet sig, at vedkommende er blevet interviewet eller er blevet sagt god for af biskoppen eller en udpeget rådgiver i biskoprådet.

• Fornyelse af tempelanbefalinger (se 26.3.1).

• Ordination til embederne som ældste eller højpræst (se 38.2.5.1).

• Kaldelser til at tjene i kirkekaldelser som angivet i 30.8.

• Attestation af værdighed til optagelse på en af Kirkens højere læreanstalter (se 15.3).

• Attestation af værdighed til deltagelse i Kirkens selvsupplerende uddannelsesfonds låneprogram, hvor programmet er godkendt (se 22.13).

Hvis en rådgiver i stavspræsidentskabet i et interview støder på alvorlige problemer som fx overtrædelser, der skal bekendes, bør han straks henvise medlemmet til biskoppen.

31.1.5

Interview som foretages af biskoppen

Biskoppen foretager følgende interview af menighedens medlemmer:

• Tempelanbefalinger for dem, der skal modtage deres egen begavelse eller skal vies eller besegles i et tempel (se 26.3.1).

• Anbefaling med begrænset anvendelse for nyomvendte (se 26.4.2).

• Anbefaling af missionærkandidater (se 24.4.2).

• Ordination til embederne som ældste eller højpræst, når han er bemyndiget dertil af stavspræsidentskabet (se 38.2.5.1).

• I forbindelse med den årlige tiendeopgørelse (se 34.4.1.5).

• Kaldelse af organisationspræsidenter i menigheden.

• Ordination til embedet som præst (se 38.2.5.2).

• Ordination af mandlige nyomvendte til embeder i Det Aronske Præstedømme (se 38.2.5.2).

• Kaldelser til at tjene som assistenter i præsternes kvorum.

• Unge (se 31.1.7).

• Fasteofferbistand (se 22.2.2).

• Attestation af værdighed til optagelse eller fortsættelse på en af Kirkens højere læreanstalter (se 15.3).

• Hjælp til medlemmer til at omvende sig fra alvorlige synder (se kapitel 32).

Biskoppen mødes også regelmæssigt med ældsternes kvorumspræsident og hjælpeforeningspræsidenten både hver for sig og samlet (se 8.3.1 og 9.3.1).

31.1.6

Interview som foretages af biskoppen eller udpegede rådgivere

Biskoppen eller udpegede rådgivere foretager følgende interview af menighedens medlemmer. Kun biskoppen behandler spørgsmål om kyskhed, tilknyttede moralske anliggender og andre alvorlige synder ved disse interview. Hvis en rådgiver støder på alvorlige problemer som synder, der skal bekendes, henviser han straks medlemmet til biskoppen.

• Fornyelse af tempelanbefalinger og anbefaling med begrænset anvendelse (se 26.3, 26.4 og 26.5).

• Kaldelser til at tjene i kirkekaldelser som angivet i 30.8.1.

• Dåb og bekræftelse af 8-årige indskrevne børn eller, hvis de ikke har en medlemsoptegnelse, børn, hvor mindst en af forældrene eller værgen er medlem (se 38.2.3.3).

• Kaldelse til at tjene som præsident, rådgiver og sekretær i diakonernes kvorum, præsident, rådgiver og sekretær i lærernes kvorum og sekretær i præsternes kvorum samt klassepræsident, rådgiver og sekretær i Unge Kvinder. Det er dog kun biskoppen, der kan indsætte diakonernes og lærernes kvorumspræsident.

• 11-årige børns oprykning fra Primary. Ved dette interview interviewer biskoppen eller hans udpegede rådgiver også drengene for at afgøre, om de er værdige og beredte til at modtage Det Aronske Præstedømme. Han interviewer pigerne som forberedelse til, at de begynder i Unge Kvinders program.

• Ordination til embedet som diakon eller lærer (se 38.2.5.2).

• Unge og unge voksne (se 31.1.7 og 31.1.8).

• Patriarkalske velsignelser (se 38.2.12).

• En præstedømmebærer, der ønsker at virke som talerør i forbindelse med en præstedømmeordinance i en anden menighed, men ikke har en tempelanbefaling. Hvis personen er værdig, udfylder og underskriver medlemmet af biskoprådet formularen Anbefaling til at udføre en ordinance.

• Medlemmer, der skal gøre tjeneste i militæret (se 38.9.2).

• Attestation af værdighed til deltagelse i Kirkens selvsupplerende uddannelsesfonds låneprogram, hvor programmet er godkendt (se 22.13).

31.1.7

Retningslinjer for interview af unge

31.1.7.1

Forældres rolle

Forældre har hovedansvaret for at undervise deres børn i Jesu Kristi evangelium. De hjælper deres børn til at vokse åndeligt og forberede sig til at indgå og holde hellige pagter. Forældre taler også med deres børn om værdighed og hjælper dem til at omvende sig og forbedre sig. Biskopper og andre kirkeledere støtter forældre i disse bestræbelser.

31.1.7.2

Biskoppens kommunikation angående interview

Når en ung kvinde forbereder sig til at blive en del af organisationen Unge Kvinder, og når en ung mand forbereder sig til at modtage Det Aronske Præstedømme, giver biskoppen de unge og deres forældre følgende information om interview. Han kan gøre det som en del af det årlige møde for Tempel- og præstedømmeforberedelse eller på andre tidspunkter efter behov.

• Forældre har hovedansvaret for at undervise og tage sig af deres børn.

• Biskoppen eller en af hans rådgivere interviewer den unge mand eller unge kvinde mindst to gange om året af de grunde, der er beskrevet i 31.1.7.3. Et medlem af biskoprådet kan også mødes med de unge for at besvare spørgsmål, støtte og give opgaver.

• For at hjælpe de unge til at forberede sig åndeligt kræves det, at der afholdes interview ved hellige anliggender, såsom tempelanbefalinger, præstedømmeordinationer og missionskaldelser. Ledere arbejder sammen med forældre om at hjælpe de unge med at forberede sig til disse interview.

• Forældre tilskynder deres børn til at mødes med biskoppen, når de har brug for hans hjælp med åndelig vejledning eller omvendelse.

• Hvis en af de unge ønsker det, kan han eller hun bede en forælder eller en anden voksen om at være til stede ved mødet med biskoppen eller en af hans rådgivere.

31.1.7.3

Formålet med interview

Biskopper og deres rådgivere har et helligt ansvar for at lede, undervise og inspirere de unge. Gode personlige interview er en vigtig måde at gøre det på. I løbet af disse interview underviser biskoppen og hans rådgivere de unge om, hvordan man kan blive Frelserens discipel. De hjælper de unge til at tænke over, hvor godt de følger Frelseren og hans lærdomme. Interview bør være opløftende åndelige oplevelser.

Interview giver en mulighed for at bekræfte de unges uendelige potentiale som et Guds barn. Interview giver også en mulighed for at inspirere de unge til at lægge planer om at komme vor himmelske Fader nærmere og forbedre sig på alle områder af deres liv.

Som Frelserens repræsentant er biskoppen en guddommeligt udpeget dommer i Israel. I den egenskab afholder han interview for at afgøre, om de er værdige, og for at hjælpe de unge til at omvende sig fra overtrædelser.

De, der afholder interview, udtrykker kærlighed og lytter opmærksomt. De opmuntrer de unge til at tale frem for selv at tale det meste af tiden.

31.1.7.4

Hyppigheden af interview

Biskoppen interviewer alle unge mænd og unge kvinder mindst én gang om året. Hvis det er muligt, interviewer han hver af de 16- og 17-årige to gange om året. Hvis det ikke er muligt, udpeger han en rådgiver til at udføre nogle af disse interview.

Efter det årlige interview med biskoppen har alle unge mænd og kvinder mellem 11-15 år normalt et interview på et andet tidspunkt af året med den rådgiver i biskoprådet, som har tilsyn med det kvorum i Det Aronske Præstedømme eller den klasse i Unge Kvinder, som den unge går i.

Biskoprådet kan dog med inspiration og visdom tilpasse hyppigheden af disse interview. Nogle unge kan have behov for særlig opmærksomhed, mens andre kan nøjes med mindre hyppige interview end det, der foreslås, men alle bør dog interviewes mindst én gang om året. Størrelsen på menigheder, geografi, folks kalender og andre omstændigheder kan også påvirke hyppigheden af interview.

31.1.7.5

Emner til drøftelse

De hovedemner, der drøftes, omhandler udviklingen i den unges vidnesbyrd om vor himmelske Fader, Jesu Kristi mission og forsoning samt det gengivne evangelium. Biskoppen og hans rådgivere lægger vægt på vigtigheden af at holde dåbspagten. De underviser de unge om at forberede sig til at indgå og holde hellige tempelpagter gennem daglig retskaffen levevis. Medlemmer af biskoprådet tilskynder de unge til regelmæssigt at bede personligt og sammen med deres familie og til at studere skrifterne. De tilskynder også de unge til at have et tæt forhold til deres forældre.

Når biskoppen og hans rådgivere taler om at adlyde buddene, bruger de på passende vis spørgsmålene til tempelanbefalinger med begrænset anvendelse samt standarderne og forklaringerne i Til styrke for de unge. Ledere tilpasser drøftelsen til den unges forståelse og spørgsmål. De sikrer, at drøftelserne om moralsk renhed ikke opfordrer til nysgerrighed eller eksperimenteren.

Biskoppen og hans rådgivere kan også tale om de ting, der står nedenfor.

Præstedømmeordination. Med de unge mænd taler de om velsignelserne og forpligtelserne ved at have Det Aronske Præstedømme (se L&P 20:46-60; 84:31-48; de seneste generalkonferencetaler om emnet og 10.1.1 og 10.1.2).

Seminar. De opfordrer de unge i den rette alder til at komme regelmæssigt til seminar og lægger vægt på de velsignelser, der komme ved at deltage regelmæssigt.

Missionærtjeneste. De lægger særlig vægt på at forberede de unge mænd til at tjene som fuldtidsmissionær (se 24.4.2). De unge mænd tilskyndes til at tjene, og de unge kvinder kan anbefales at tjene, når de ønsker det (se 24.0). De drøfter den åndelige forberedelse, der ligger i at være værdig, studere evangeliet og opbygge et vidnesbyrd. De drøfter også fysisk, mental, følelsesmæssig og økonomisk forberedelse.

Standardspørgsmål ved interview af kommende missionærkandidater findes på ChurchofJesusChrist.org/mss. Biskoppen gennemgår disse spørgsmål med kandidaterne og deres forældre inden missionsinterviewet.

Medlemmer af biskoprådet bør være opmærksomme på de forhold, hvorunder unge mænd er reelt undskyldt fra at tjene som fuldtidsmissionærer (se 24.3.3). Biskoppen drøfter mulighed for en tjenestemission med de unge mænd og kvinder, hvis det er relevant (se 24.2.2).

Templet. De sikrer sig, at de unge forstår velsignelserne ved tempelpagterne og tempelægteskabet samt de krav, der stilles for at kunne modtage disse velsignelser. For at udstede eller forny en tempelanbefaling stiller de standardspørgsmålene til tempelanbefalinger med begrænset anvendelse. Hvis der er behov for det, tilpasser de spørgsmålene til den unges alder og omstændigheder.

31.1.8

Interview af unge voksne

Biskoppen eller en udpeget rådgiver interviewer alle unge voksne. Disse interview afholdes normalt én gang om året. Biskoprådet kan dog med inspiration og visdom tilpasse hyppigheden af disse interview.

31.1.9

Interview af personer, der skal genoptages i Kirken ved dåb og bekræftelse

Se instruktionerne i 32.16.2 vedrørende interview af personer, der har fået frataget sit medlemskab af Kirken, eller som har frasagt sig sit medlemskab, og ønsker at blive genoptaget i Kirken ved dåb og bekræftelse.

31.2

Rådgivning

31.2.1

Generelle retningslinjer

Stavspræsidenter og biskopper rådgiver de medlemmer i deres stav og menighed, der søger åndelig vejledning, som har tyngende, personlige problemer, der har spørgsmål om læresætninger, eller som har begået alvorlige synder. Stavspræsidenter og biskopper kan uddelegere noget af denne rådgivning til deres rådgivere, men ikke hvis et medlem har begået alvorlige synder. I passende tilfælde, fx når en familie har økonomiske problemer, kan en biskop eller stavspræsident også uddelegere noget af rådgivningen til bærere af Det Melkisedekske Præstedømme, der er kvalificerede til at hjælpe. Den person, som biskoppen eller stavspræsidenten beder om at rådgive et medlem, rapporterer regelmæssigt til lederen, som gav ham opgaven. Han skal også holde alt fortroligt.

Kirkens medlemmer bør yde en ihærdig indsats, herunder bede og studere skriften, for selv at finde løsninger og svar. Hvis medlemmerne stadig har brug for hjælp, bør de først rådføre sig med deres biskop. Hvis det er nødvendigt, kan han henvise dem til stavspræsidenten. Lokale ledere bør fraråde medlemmerne at ringe, besøge eller skrive til Kirkens hovedsæde vedrørende personlige forhold (se 38.8.26).

Stavspræsidenten og biskoppen har ret til den dømmekraft og inspiration, der er nødvendig for at være åndelige og timelige rådgivere for de medlemmer af menigheden, der har behov for en sådan hjælp. De bør forberede sig åndeligt, før de rådgiver et medlem, ved at søge at opnå dømmekraft og Åndens vejledning. Denne vejledning kommer sædvanligvis som indtryk, tanker eller følelser. Ånden tilskynder ofte lederne til at huske lærdomme fra skrifterne og fra sidste dages profeter.

Lederne bør ofte bruge skrifterne og de sidste dages profeters ord, når de kommer med råd. Disse inspirerede ord bør bruges med finfølelse, kærlighed og varme. De bør bruges til at inspirere og opmuntre, ikke til at udøve pres eller skabe frygt.

Ledere bør afsætte tilstrækkelig tid til aftaler. Medlemmerne bør ikke føle, at ledere har for travlt og kun kan ofre nogle få øjeblikke på dem. Ledere bør også hjælpe medlemmerne til at føle sig godt tilpas, når interviewet begynder.

Hvis stavspræsidenten eller biskoppen ikke føler sig parat til at rådgive et medlem, aftaler han en anden tid. Mellem aftalerne søger han vejledning ved studium, bøn og om nødvendigt faste. Han kan også rådføre sig med sin præstedømmeleder.

31.2.2

Åndelig selvhjulpenhed

Ledere opfordrer medlemmer til at udvikle åndelig selvhjulpenhed. Ledere undgår at træffe beslutninger for dem, som de rådgiver. I stedet hjælper ledere dem til med Herrens hjælp selv at træffe deres egne beslutninger.

Stavspræsidenten eller biskoppen bør også undgå straks at tilbyde løsninger til dem, han rådgiver. I det omfang, det er muligt, hjælper han dem med at analysere og løse deres problemer eller stille spørgsmål på baggrund af evangeliets lære og frelsesplanen. Ideelt set, underviser han medlemmer i, hvordan de selv finder løsninger og styrke ud fra skrifterne.

31.2.3

Spørgsmål og lytning

Når stavspræsidenten eller biskoppen giver råd, stiller han spørgsmål, der kan hjælpe ham med at forstå medlemmets situation. Han undgår at stille unødvendige spørgsmål. Spørgsmålene bør sædvanligvis frembringe følelser og tanker snarere end svarene ja eller nej. Medlemmerne bør være dem, der siger mest.

Stavspræsidenten eller biskoppen lytter omhyggeligt, når medlemmerne taler, og viser dem deres udelte og oprigtige opmærksomhed. Det er afgørende at kunne lytte, hvis der skal opbygges fortrolighed og tillid. Mennesker har ofte brug for, at nogen, som de har tillid til, lytter til dem, mens de gennemarbejder deres udfordringer og problemer.

31.2.4

Omvendelse og modståelse af fristelse

Hvis et medlem har begået en alvorlig synd, hjælper stavspræsidenten eller biskoppen bestemt og kærligt vedkommende med at omvende sig. Han belærer om, at omvendelse omfatter at udøve tro på Jesus Kristus, at have et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd, at erkende og forsage synd, at søge tilgivelse, at foretage genoprettelse og at udvise en fornyet forpligtelse til at holde befalingerne. Hvis det er nødvendigt begrænser han uformelt nogle privilegier ved medlemskab af Kirken. Han bør være bekendt med de forhold, der gør afholdelse af et kirkeråd om medlemskab nødvendigt og procedurerne for at sætte den i gang (se kapitel 32).

Når ledere rådgiver medlemmer, hjælper de dem til at træffe forebyggende forholdsregler til at modstå fristelser. For eksempel kan medlemmer, der kommer sammen, der har vanskeligheder i deres ægteskab, der er separerede eller skilt, eller som kæmper med mindre moralske problemer, blive beskyttet og styrket af rådgivning, der er beregnet på at hjælpe dem til at være på vagt over for overtrædelse. De præsiderende ledere behøver ikke at vente på, at medlemmerne opsøger en sådan hjælp, men kan kalde dem til sig og rådgive dem.

31.2.5

Ægteskab, skilsmisse og separation

Ingen præstedømmeleder bør rådgive en person om, hvem vedkommende skal gifte sig med. Han bør heller ikke rådgive en person til at lade sig skille fra sin ægtefælle. Disse beslutninger må komme fra og være den enkeltes egen.

Når et ægteskab ender i skilsmisse eller separation, bør ægtemand og hustru altid modtage rådgivning fra Kirkens ledere. Kirkeråd om medlemskab kan være nødvendige, hvis de har begået alvorlige synder i forbindelse med skilsmissen eller separationen (se kapitel 32).

Et medlem, der er separeret fra sin ægtefælle eller ligger i skilsmisse, bør rådes til ikke at gå alene ud med andre, før skilsmissen er endelig.

31.2.6

Professionel rådgivning og terapi

Ud over den inspirerede hjælp fra biskopper og andre, som han uddelegerer til, kan medlemmer have gavn af passende professionel rådgivning, hvor den er tilgængelig. Denne rådgivning eller terapi kan hjælpe medlemmer til at forstå og reagere på livets udfordringer på sunde måder.

At mødes med en terapeut for at opnå indsigt og færdigheder, der kan bidrage til følelsesmæssig selvhjulpenhed, er ikke et tegn på svaghed. Det kan snarere være et tegn på ydmyghed og styrke.

Medlemmer bør omhyggeligt vælge velrenommerede professionelle terapeuter, som har de relevante autorisationer. Terapeuter bør respektere handlefrihed, værdier og tro hos dem, der søger hjælp. Integration af disse værdier er etisk passende i professionel rådgivning.

Kirken er imod enhver terapi, herunder omvendelsesterapi for seksuel orientering eller kønsidentitet, der udsætter en person for mishandling. (Se »Tiltrækning af samme køn« og »Transkønnede personer«).

I USA og Canada kan biskopper og stavspræsidenter kontakte Familietjenesten for at identificere ressourcer til at give professionel rådgivning i harmoni med evangeliske principper. Kontaktinformation findes herunder:

[phone]

[phone], lokalnummer 2-1711

FamilyServices.ChurchofJesusChrist.org

I andre områder kan ledere kontakte Familietjenestens personale eller lederen for velfærd og selvhjulpenhed i områdekontoret for konsultation.

Hvis medlemmer ikke selv kan betale for professionel rådgivning eller ved hjælp af en forsikring, har biskopper mulighed for at bidrage til betalinger med fasteoffer. Se i 22.4 principper for at yde hjælp fra Kirken.

31.2.7

Præstedømmevelsignelser

Stavspræsidenten eller biskoppen kan give en præstedømmevelsignelse, hvis det medlem, der får rådgivning, oprigtigt ønsker en.

31.3

Fortrolighed

I og efter den periode, hvori lederne er kaldet til at tjene, skal de udvise fortrolighed med hensyn til de sager, der drøftes under interview og rådgivning. Et brud på fortroligheden kan skade tillid, vidnesbyrd og tro. En leder må ikke drøfte fortrolige sager med andre, herunder sine rådgivere eller sin hustru, medmindre de personer, som han interviewer og rådgiver, giver deres samtykke.

Hvis en rådgiver i biskoprådet eller stavspræsidentskabet støder på sager, som det er nødvendigt at drøfte med biskoppen eller stavspræsidenten, forklarer han medlemmet dette og henviser uden tøven medlemmet til biskoppen eller stavspræsidenten.

Hvis en person flytter til en ny menighed eller stav, har den præsiderende leder i enheden, hvorfra han eller hun flytter, måske behov for at videregive oplysninger om medlemskabshandlinger eller andre alvorlige sager, der er uafsluttede, til personens nye præsiderende leder (se også 32.4.4). Dette betragtes ikke som brud på fortrolighed. Den præsiderende leder bør dog ikke fortælle om synder, der er afklaret.

31.4

Beskyttelse imod misforståelser

Når et medlem af biskoprådet eller stavspræsidentskabet eller en anden tildelt leder taler med et barn, en ung eller en kvinde, bør han eller hun bede en forælder eller anden voksen om at være i et tilstødende lokale, i foyeren eller forhallen. Hvis personen, der bliver interviewet, ønsker det, kan en anden voksen blive bedt om at være til stede under interviewet. Ledere bør undgå enhver situation, der kan misfortolkes.

31.5

Håndtering af sager med mishandling og misbrug

Når en præstedømmeleder interviewer eller rådgiver en person, kan han blive opmærksom på tilfælde med mishandling eller misbrug af et barn, en ægtefælle eller en anden person. Mishandling eller misbrug kan ikke tolereres i nogen som helst form. Retningslinjer for rapportering af og håndtering af mishandling eller misbrug står i 38.6.2.1.

Se oplysninger om rådgivning af ofre for voldtægt eller andre seksuelle overgreb i 38.6.18.2.