Selvhjulpenhed
Forord


Forord

Der er brug for hjælp blandt os. Mange mangler evnen til »at skaffe livets åndelige og timelige nødvendigheder til sig selv og familien.«1 At bringe mennesker til at blive selvhjulpne er arbejdet med frelse. Præsident Thomas S. Monson har sagt: »Selvhjulpenhed … er nødvendig for vores åndelige såvel som timelige velbefindende … ›Lad os være selvhjulpne og uafhængige. Frelse kan ikke opnås gennem noget andet princip.‹«2

De, der har brug for at blive mere selvhjulpne, kan omfatte dem, der modtager hjælp gennem fasteoffer, hjemvendte missionærer, nydøbte, mindre aktive medlemmer og lokale præstedømmeledere, der har brug for et bedre job. Gennem sin kirke sørger Herren nu for nye gode værktøjer, ressourcer og processer, som bliver beskrevet i denne vejledning, for at hjælpe medlemmerne på deres vej mod selvhjulpenhed.3

Som præstedømmeleder er du en af dem, om hvem Herren har sagt: »Jeg [har] givet jer … [nøglerne] til arbejdet i tjenestegerningen og fuldkommengørelsen af mine hellige« (L&P 124:143), og »for den, der har fået disse nøgler, er der ingen vanskelighed ved at opnå kundskab om kendsgerninger angående menneskenes børns frelse« (L&P 128:11). Læs »Lignelsen om buschaufføren« her til højre. Tænk omhyggeligt over din rolle med at føre dette vigtige initiativ videre.

Denne vejledning for ledere er blevet udarbejdet for at hjælpe dig, når du udøver dine nøgler, implementerer disse nye værktøjer og hjælper medlemmerne til at hjælpe sig selv til selvhjulpenhed. Når du gør det, vil Helligånden vejlede dig, og Herren vil gøre dig til sit instrument i at opløfte de fattige og trængende og fremskynde hans arbejde med frelse.

  1. Håndbog 2: Forvaltning af Kirken, 2010, 6.1.1.

  2. Se Thomas S. Monson, (citerer Marion G. Romney), »Ledende principper for familiens og det personlige velfærd«, Stjernen, feb. 1987, s. 3.

  3. For yderligere oplysninger se srs.lds.org.

Udskriv