»Sørge for kirkebygninger og andre steder til gudstjeneste«, Sørge for kirkebygninger og andre steder til gudstjeneste, 2021
»Sørge for kirkebygninger og andre steder til gudstjeneste«, Sørge for kirkebygninger og andre steder til gudstjeneste
Sørge for kirkebygninger og andre steder til gudstjeneste
Vejledende principper
Når der er overvejelser om lokaler til nye kirkebygninger, anvender kirkeledere og -ansatte disse vejledende principper:
-
Selvhjulpenhed – Vi stræber efter at støtte bæredygtig langsigtet udvikling for Kirken. Hvert kirkeområde bør have et mål om at blive timeligt selvhjulpen.
-
Tilgængelighed – Vi sikrer, at vigtige evangeliske lærdomme, ressourcer og tjenester er tilgængelige for alle. Modne områder bør hjælpe mindre selvhjulpne områder.
-
Vis forvaltning – Vi er vise forvaltere af hellige ressourcer. Vi overvejer, hvordan beslutninger vil påvirke medlemmernes daglige liv og overkommeligheden ved deltagelse i Kirken.
Områdeledere og lokale præstedømmeledere stræber efter at anvende de principper, der er forklaret i dokumentet Principper og retningslinjer for planlægning af kirkebygninger, inden de anbefaler yderligere plads.
Overensstemmelse og tilpasning
Alle kirkebygninger bør have funktioner, som understøtter oplevelsen ved gudstjenester og Kirkens programmer. Disse omfatter plads til fællesmøder, undervisning og aktiviteter. Lokale forhold – herunder enheders størrelse og ledelse – kan kræve tilpasninger, når man sørger for kirkebygninger.
Et mødested kan være et medlems hjem, en lokal skole eller et forsamlingshus, et lejet lokale, et sted, som Kirken har bygget eller købt, eller andre muligheder. Disse kan alle være langvarige løsninger for enheder af alle størrelser, når det godkendes af områdepræsidentskabet. Anvendelsen af teknologi så som audiovisuelt udstyr kan gøre sådan en tilpasning mulig.
Sørge for plads baseret på behov
Områdeledere og lokale ledere forsøger på klog vis at udvide brugen af kirkebygninger, før de anmoder om yderligere lokaler. Der bør sørges for plads, efter man har overvejet den maksimale tilstedeværelse eller antallet af enheder i bygningen, såvel som ressourcer uden for menighedens eller stavens grænser inden for rejsetider fastsat af områdepræsidentskabet. Kirkeansatte i området vil i samarbejde med lokale ledere komme med anbefalinger til at maksimere anvendelsen af Kirkens ressourcer uafhængigt af stavens grænser.
Økonomi
Områdeledere og lokale ledere søger en økonomisk, langsigtet og bæredygtig løsning på behov for kirkebygninger. Nye lokaler bør give et indtryk af ærbødighed og værdighed, være beskedne og forenelige med omgivelsernes design og udseende. De bør også anvende materialer, udstyr og møbler, der er tilgængelige lokalt, hvis det er passende. Processen med at anskaffe og varetage lokaler til brug som kirkebygning bør bidrage til at styrke Kirkens selvhjulpenhed i området.
Undgå interessekonflikter
Lokale ledere og medlemmer bør ikke påvirke forretningsanliggender for Kirkens ejendomme. For eksempel er de ikke bemyndigede til at forhandle om køb eller leje af ejendom eller til at indgå nogen forpligtelse, der forpligter anvendelse af Kirkens generelle midler. Undtagelser skal godkendes skriftligt af områdekontoret eller Afdelingen for kirkebygninger.
Overordnet planlægning af kirkebygninger
For at styrke Kirkens medlemmer forbereder områder langsigtede overordnede planer for kirkebygninger. Disse planer omfatter beslutninger om at tilføje eller omplacere (dvs. fjerne) lokaler til kirkebygninger. Langsigtet overordnet planlægning af kirkebygninger støtter områdeplanen om at styrke familier, medlemmer og enheder ved at sørge for kirkebygninger på en enkel og overkommelig måde. Dette gøres ved at bruge ressourcer klogt, ved at overveje virkningen af beslutninger om kirkebygninger på styrkelse af Kirkens medlemmer og sørge for plads passende til lokale forhold.
Under ledelse af områdepræsidentskabet præsenterer områdehalvfjerdseren, forvaltningschefen og områdemedarbejdere anbefalinger om kirkebygninger til præstedømmeledere, arbejder sammen med dem for at løse problemer og lave et endeligt forslag til kirkebygninger, der kan medtages i den overordnede plan. Dette kan gøres ved et koordinerende rådsmøde med de relevante stavspræsidenter. Stavspræsidentskabet kan være nødt til at give oplysninger til områdepræsidentskabet, der vil hjælpe forvaltningschefen med at udarbejde og ajourføre en overordnet plan.
Præstedømmeledere bør gennemgå hæftet Meetinghouse Master Planning Guidelines (Retningslinjer for overordnet planlægning af kirkebygninger) for at få flere oplysninger.
Midler til kirkebygninger
Lokaler til kirkebygninger får midler gennem den årlige planlægning af kirkebygninger. Områdepræsidentskaber indsender deres årlige planer til Budget- og bevillingskomiteen via Det Præsiderende Biskopråd.
Evaluering af behovet for nye lokaler til gudstjeneste
Faktorer, der påvirker planlægning af fremtidige kirkebygninger og andre steder til gudstjeneste omfatter karakteristik af typiske kirkeenheder i området, hidtidig vækst og mønstre for vækst, forventet vækst, planlagt opdeling af enheder samt størrelse, placering og omfang af benyttelse af eksisterende bygninger.
Muligheder for at få mere plads
Områdekontoret tager flere muligheder i betragtning for at afgøre den bedste måde at imødekomme behovet for mere plads. Disse muligheder omfatter at tilpasse lokale enheders programmer, dele pladsen med andre kirkeenheder, ombygge eksisterende plads, opføre en tilbygning til en eksisterende bygning, leje lokaler, købe en eksisterende bygning eller opføre en ny kirkebygning.
Donation af ejendom
Kirken er selektiv i forbindelse med at acceptere donationer af ejendom. Hvis nogen ønsker at donere ejendom til Kirken, kontakter lokale præstedømmeledere områdekontoret. De i USA eller Canada ringer til Ejendomsafdelingen i Afdelingen for kirkebygninger på +1-801-240-5685 eller +1-800-453-3860.
Lokale ledere modtager ikke og udsteder ej heller kvitteringer for donerede ejendomme. Donerede eller testamenterede ejendomme bør gives uden betingelser om deres brug eller anvendelse.
Arkitektoniske standardplaner for kirkebygninger
Kirkeansatte i området har udarbejdet arkitektoniske standardplaner for kirkebygninger, der passer til lokale omstændigheder og behov. Når der skal opføres en ny kirkebygning, udvælges en passende standardplan. Denne plan skitserer retningslinjer for lokaler, indretning og udstyr, der skal inkluderes i disse tilbedelsessteder.
Projektudvikling i opførelsen af kirkebygninger
Når alle kriterier for opførelse af en ny kirkebygning er opfyldt og et foreslået byggeprojekt er godkendt, placeret i den årlige plan, finansieret og berammet, går kirkebygningsprojektet videre til projektudviklingsfasen.
På et passende tidspunkt i løbet af projektudviklingen mødes projektlederen efter samråd med ejendomsforvalteren med stavspræsidentskabet for at gennemgå og vælge mellem de tilgængelige stilmuligheder i standardplanerne. Muligheden for at afholde et møde, hvor man tager det første spadestik, kan også drøftes. Ejendomsforvalteren holder stavspræsidentskabet orienteret med regelmæssige opdateringer igennem hele udviklingsprocessen.
Projektudførelse
Når projektudviklingsfasen er færdig, aftaler områdekontoret, hvem der får byggeentreprisen. Med hjælp fra ejendomsforvalteren afholder projektlederen et forbyggemøde med stavsledere og entreprenøren. De, der er med til mødet, gennemgår deres respektive roller, færdiggør stilvalg og møbler i henhold til lokalområdets standardplan og gennemgår projektplanen.
Overdragelse af kirkebygning
Når byggeprojektet er færdigt, foretager projektlederen en formel overdragelse af bygningen eller tilbygningen til ejendomsforvalteren. Ejendomsforvalteren planlægger og leder procedurerne for hovedrengøring og vedligeholdelse og udfører alle andre opgaver, der er nødvendige for at klargøre bygningen til brug.
Ejendomsforvalteren afholder et orienteringsmøde og en gennemgang for lokale ledere. Han giver de indledende instruktioner om de forskellige systemer i bygningen til stavens og menighedens bygningsrepræsentanter. Han sørger for nøgler til lokale ledere og gennemgår rengøringsplaner og medlemsdeltagelse.
Leje af lokaler til brug som kirkebygning
Ved leje af nye lokaler bør lokale ledere konsultere områdets planlægningschef for kirkebygninger for at fastslå kravene. Lejeudgifter betales af ejendomsforvaltningens driftsbudget.
Ved lejefornyelser af lokaler konsulterer lokale ledere ejendomsforvalteren, der vil behandle anmodningen. Midlertidige lokaler kan lejes i situationer, hvor de eksisterende kirkebygninger ikke kan rumme menigheder, mens en kirkebygning renoveres.
Områdekontoret forhandler betingelserne for alle lejeaftaler.
Leje af midlertidige lokaler
Midlertidige lokaler kan lejes for Kirkens regning, når pladsen i tilgængelige kirkebygninger ikke kan rumme en stavsaktivitet så som stavs- og regionskonferencer, foredrag, indendørs sport eller multikulturelle aktiviteter. Man bør overveje alternative løsninger, herunder at afholde flere mindre møder eller bruge teknologiske løsninger (så som transmissioner), før man lejer midlertidige lokaler.
Hvis det bliver nødvendige at benytte midlertidige lokaler, bør lokale ledere konsultere ejendomsforvalteren for at arrangere den nødvendige kontrakt eller aftale. Ejendomsforvalteren indsender aftalen og formularen »Request for Temporary Leased Facility« (Anmodning om midlertidige lejelokaler) til områdekontoret. Anmodningerne bør indsendes i god tid, inden behovet er der. Når disse procedurer følges, bliver lejeudgifter betalt med Kirkens generelle midler.
Faciliteter til udendørs sportsaktiviteter lejes for den lokale enheds regning.
Møde i forbindelse med det første spadestik
Når et nyt byggeprojekt er blevet godkendt, kan områdepræsidentskabet tillade, at der afholdes et møde, hvor man tager det første spadestik til byggeriet. Dette møde må ikke holdes på en søndag. Den involverede stavspræsident rådfører sig med områdehalvfjerdseren for at få vejledning.
Indvielse af bygninger
Endelig godkendelse til indvielse gives af områdepræsidentskabet i samarbejde med forvaltningschefen. Områdepræsidentskabet taler med stavs- eller missionspræsidenten og angiver, hvem der er ansvarlig for at indvie bygningen.
Programmet for et indvielsesmøde bør svare til formålet med begivenheden. Det bør ikke være langtrukkent eller omfatte større musikalske opførelser. Der bør afsættes tilstrækkelig tid til, at den udpegede leder kan tale og indvie bygningen.
Efter indvielsesbønnen bør der være en passende salme eller et musiknummer og en kort bøn som afslutning på mødet.
Bønner ved indvielse af bygninger kan optages med tilladelse fra den præsiderende myndighed.
Lejede mødelokaler kan indvies, hvis alle de følgende betingelser er mødt:
-
Alle lejede lokaler udover nødvendige fælles områder (såsom indgange, entréer og toiletter) udelukkende bruges af Kirken.
-
Lejeperioden er over ét år.
-
Områdepræsidentskabet godkender indvielsen af de lejede mødelokaler.
Hvis disse betingelser er mødt og mødelokalerne er indviet, skal bønnen indeholde ordene, at lokalerne indvies »i lejeperioden«.