Hjælpeforeningen
Ansvar


Billede
en gruppe kvinder taler sammen

Min kaldelse som rådgiver i stavens hjælpeforeningspræsidentskab

Ansvar

Herren er taknemmelig for din villighed til at tjene i hans kirke. Nedenfor findes en oversigt over ansvar i din kaldelse.

Formålet med Hjælpeforeningen

Hjælpeforeningen er en guddommeligt indstiftet organisation for alle voksne kvinder i Kirken. Hjælpeforeningen hjælper Guds børn med at forberede sig til at vende tilbage til hans nærhed. Profeten Joseph Smith underviste om, at formålet med Hjælpeforeningen er at »frelse sjæle og lindre lidelse« – at yde Frelserens lindring (se Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 9.1).

Rådgiver i Stavens Hjælpeforening

Medlemmer af stavens hjælpeforeningspræsidentskab har mange ansvar, der omfatter at orientere nykaldede hjælpeforeningspræsidentskaber i menigheden og yde vedvarende støtte; undervise menighedernes hjælpeforeningspræsidenter i principperne for omsorg, slægtshistorie og missionering (se 9.5); styrkelse af enlige voksne søstre; koordinering af nødhjælpsindsatsen, tale ved nadvermøder og ved andre lejligheder; og hjælpeforeningsmøder for besøgende i menigheden (se 6.7.1).

Møder og råd

Stavens hjælpeforeningspræsidentskab bør sidde i råd sammen regelmæssigt. Et medlem af præsidentskabet tjener i stavens komitéer for unge voksne og enlige voksne, hvis de er organiseret. Præsidentskabet deltager i stavens årlige lederskabsmøder og instruerer menighedernes hjælpeforeningspræsidentskaber på disse møder (se 29.3.4), tjener i stavens lederskabskomité for voksne og deltager i koordinerende rådsmøder, når de inviteres af områdehalvfjerdseren (se 29.4).

Tjeneste og aktiviteter

Hjælpeforeningspræsidentskabet i staven kan planlægge et eller to møder hvert år for alle hjælpeforeningssøstre i staven. Disse møder kan omhandle tjeneste, klasser, projekter, konferencer eller workshops (se 6.7.1.1). Præsidentskaberne i stavens Hjælpeforening, Unge Kvinder og Primary kan lejlighedsvist planlægge kombinerede aktiviteter for deres organisationer (se 6.7.1).

Retningslinjer

Yderligere retningslinjer findes i afsnit 9.6 i Kirkens Håndbog.

Udskriv